Eksperthjælp: Kæreste vil ikke have flere børn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.227 visninger
7 svar
9 synes godt om
26. juli

Gitte Sander

Hej Gitte
Min kæreste og jeg har et barn på 2,5 år. Vi har altid talt om at vi gerne ville have to børn sammen og altid ønsker en søskende til vores søn. Vi har været fra hinanden de sidste 3 måneder, da min kæreste mener at jeg har glemt ham efter vi har fået et barn. Det har været hårdere end han regnede med at være små børns familie.
Det skal siges vi har haft svært ved vores sex liv efter min fødsel grundet smerter på mig. Efter vi har fundet sammen igen for nylig har vi ingen problemer med sex, og jeg er overbevist om at vi bliver bedre til at være kærester og ikke kun forældre denne gang.

Dog siger han, at han nu ikke vil have flere børn. Han siger han er helt sikker, fordi han ikke vil alt det her igennem igen. Han ved min drøm er to børn, men har bedt mig om at tage stilling til om vi skal være sammen, trods han ikke vil have flere børn. Jeg skal altså tage stilling til om jeg vil fortsætte som nu og aldrig få flere børn, eller om jeg vil splitte vores familie, og håbe jeg en dag finder en ny, og kan skabe en sammenbragt familie med ham.

Jeg må indrømme det er et rigtig svært dilemma. Jeg har ikke lyst til at splitte vores familie, men jeg ønsker heller ikke mit barn skal være enebarn. Jeg har er håb om at min kæreste ændrer mening, hvis vores forhold kommer til at køre på skinner igen.

Hvad tænker du om det? Mon han en dag vil ændre mening?



Gittes svar

Hej Aks,

Ja, det må være et rigtig svært dilemma for dig at stå i. Men hvis vi kigger på det fra jeres barns synspunkt, så er det vigtigste for ham nok, at hans mor og far er sammen igen og har det godt sammen.

Jeg tænker at din kæreste måske godt kan ændre mening, men at det måske ikke kommer til at ske 'af sig selv' og at det vil afhænge af hvilken personlighedsstruktur din kæreste har og hvad det mere præcist er, der var så hårdt for jeres parforhold, at I måtte skilles efter fødslen af jeres første barn. Det lyder som om at jeres sexliv havde en stor betydning, da du havde smerter. Men at disse smerter nu er overstået. Så er den primære årsag det, eller er der også andre årsager?

Min erfaring er i sådan en situation, at der er behov for terapeutisk hjælp til at afdække situation og hjælpe kommunikationen hen til at man kan tale om alle de dybereliggende issues, der ligger til grund.

Når jeg får et par ind med sådan en situation, så taler jeg først med den ene part og så med den anden part, og dernæst fælles samtaler. Først drejer det sig om at finde ud af hvilke værdier I hver især har og hvilken baggrund der ligger til grund for ens ønsker for parforholdet og familien.

Der er en meget stor forskel på hvordan man selv er vokset op, hvor længe man har drømt om at stifte familie og hvilke håb og drømme man har for sit eget liv og for familien. Derudover er der stor forskel på hvordan ens personlighed er skruet sammen, for eksempel hvor meget opmærksomhed og kærlighed man har brug for fra sin partner for at føle sig god nok og elsket. Samt hvor meget man har brug for tid alene, frihed til at gøre andre ting osv., herunder hvor meget man mærker kærligheden gennem fysisk kontakt og sex. Der er også stor forskel på hvordan ens liv er skruet sammen med hensyn til arbejdsbelastning, økonomi og den slags.

Og så er der stor forskel på hvordan man reagerer på at blive forældre. For nogle svarer det cirka til hvad man havde forestillet sig, andre får en mindre rystelse af at opdage hvordan det er. En del mænd har faktisk svært ved rent parforholdsmæssigt at blive fædre, de oplever at al kvindens kærlighed nu går til barnet, føler sig måske endda lukket ude fra et fællesskab, hvis mor er tæt med den lille og afviser de tilnærmelser, han gør. Og her er det igen forskelligt hvor dybt det stikker i den enkelte, det kan være forskelligt hvor såret man bliver. Det hænger sammen med ens opvækst og personlighedsstruktur, og det har også stor betydning hvor solid en grund parforholdet stod på inden man fik barn. Og bare for at nævne nogle eksempler kan det helt konkret også have stor betydning om ens baby er syg, om man kan få sin nattesøvn, om arbejdslivet og økonomien fungerer okay med den lille ny osv.

Hvis din mand fx har følt sig kørt fuldstændigt ud på et sidespor, hvor han har haft en følelse af at miste kontakten fuldstændigt med dig, fordi I ikke havde noget sammen længere, bliver det i høj grad et spørgsmål om I kan sikre jer imod en gentagelse af at det sker. Som regel handler det ikke kun om sex, men også om hvorvidt man på andre måder kan bevare den gode kontakt til hinanden.  

For nogle vil det 'lette' automatisk når den lille bliver ældre og man får mere luft og tid til hinanden. Og så bliver man klar til at få en ny. For andre kan der jo være elementer der er direkte traumatiske. En oplever måske at han dårligt kunne passe sit arbejde af bar stress-tilstand og arbejdet er meget vigtigt for ham. En anden oplevede at hans kone var så syg under fødslen, at han blev så bange for at miste hende, at han for alt i verden ikke vil stå i en lignende situation. En tredje synes bare ikke det er så vigtigt med børn på dette tidspunkt i livet.

Så under alle omstændigheder er det rigtig vigtigt at høre mere og forstå bedre, hvad det er, som din mand reagerede så kraftigt på efter fødslen af første barn. Hvad havde han forestillet sig dengang han sagde at han gerne ville have to børn? Og hvad er det han har erfaret, som gør det anderledes for ham nu? Hvad har han følt og hvad føler han nu? Hvad er det, han kom til at føle, når I ikke kunne have sex sammen?

Under alle omstændigheder tænker jeg at den situation I står i er så vanskelig og betydningsfuld, at I bør opsøge parterapi eller familieterapi. Fordi: Når disse problemer ligefrem har ført til at I gik fra hinanden, så er det alvorligt, og dette brud ligger også i jeres parforholds-bagage. For at kunne committe jer til et barn mere, er der brug for, at I på nogle punkter omkring dette forstår hinanden bedre, for at kunne føle jer tryg ved hinanden igen. Og tryg ved at I har en fælles vision for hvilken form for familie, I er igang med at genskabe.

Jeg forestiller mig, at nu har I fundet sammen igen og det var godt og trygt. Men så støder I på dette her med hvordan den fælles vision egentlig ser ud for fremtiden. Og i min ører lyder det som om at I må et skridt tilbage og kigge på hvad det egentlig var der skete i jer og mellem jer, før I kan kigge frem.

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. juli

Unicorn1

Profilbillede for Unicorn1

Jeg tror, at det vigtigste, du skal spørge dig selv om er "hvorfor er det vigtigt for mig at få barn nr. 2"? Er det egentlig bare fordi, at du ikke vil have, at din søn er enebarn, så skal du nok prøve at ændre din tankegang til, at du/I selvfølgelig ikke skal have barn nr. 2 for jeres søns skyld.. Du skal få barn nr. 2, fordi det er en kæmpestor drøm FOR DIG.. Du skal slet ikke have din søn med i den her ligning, for som eksperten siger, så er din søns største behov/ønske, at mor og far er sammen og er lykkelige sammen 

Anmeld Citér

20. august

Ella11



Hej Gitte
Min kæreste og jeg har et barn på 2,5 år. Vi har altid talt om at vi gerne ville have to børn sammen og altid ønsker en søskende til vores søn. Vi har været fra hinanden de sidste 3 måneder, da min kæreste mener at jeg har glemt ham efter vi har fået et barn. Det har været hårdere end han regnede med at være små børns familie.
Det skal siges vi har haft svært ved vores sex liv efter min fødsel grundet smerter på mig. Efter vi har fundet sammen igen for nylig har vi ingen problemer med sex, og jeg er overbevist om at vi bliver bedre til at være kærester og ikke kun forældre denne gang.

Dog siger han, at han nu ikke vil have flere børn. Han siger han er helt sikker, fordi han ikke vil alt det her igennem igen. Han ved min drøm er to børn, men har bedt mig om at tage stilling til om vi skal være sammen, trods han ikke vil have flere børn. Jeg skal altså tage stilling til om jeg vil fortsætte som nu og aldrig få flere børn, eller om jeg vil splitte vores familie, og håbe jeg en dag finder en ny, og kan skabe en sammenbragt familie med ham.

Jeg må indrømme det er et rigtig svært dilemma. Jeg har ikke lyst til at splitte vores familie, men jeg ønsker heller ikke mit barn skal være enebarn. Jeg har er håb om at min kæreste ændrer mening, hvis vores forhold kommer til at køre på skinner igen.

Hvad tænker du om det? Mon han en dag vil ændre mening?



Gittes svar

Hej Aks,

Ja, det må være et rigtig svært dilemma for dig at stå i. Men hvis vi kigger på det fra jeres barns synspunkt, så er det vigtigste for ham nok, at hans mor og far er sammen igen og har det godt sammen.

Jeg tænker at din kæreste måske godt kan ændre mening, men at det måske ikke kommer til at ske 'af sig selv' og at det vil afhænge af hvilken personlighedsstruktur din kæreste har og hvad det mere præcist er, der var så hårdt for jeres parforhold, at I måtte skilles efter fødslen af jeres første barn. Det lyder som om at jeres sexliv havde en stor betydning, da du havde smerter. Men at disse smerter nu er overstået. Så er den primære årsag det, eller er der også andre årsager?

Min erfaring er i sådan en situation, at der er behov for terapeutisk hjælp til at afdække situation og hjælpe kommunikationen hen til at man kan tale om alle de dybereliggende issues, der ligger til grund.

Når jeg får et par ind med sådan en situation, så taler jeg først med den ene part og så med den anden part, og dernæst fælles samtaler. Først drejer det sig om at finde ud af hvilke værdier I hver især har og hvilken baggrund der ligger til grund for ens ønsker for parforholdet og familien.

Der er en meget stor forskel på hvordan man selv er vokset op, hvor længe man har drømt om at stifte familie og hvilke håb og drømme man har for sit eget liv og for familien. Derudover er der stor forskel på hvordan ens personlighed er skruet sammen, for eksempel hvor meget opmærksomhed og kærlighed man har brug for fra sin partner for at føle sig god nok og elsket. Samt hvor meget man har brug for tid alene, frihed til at gøre andre ting osv., herunder hvor meget man mærker kærligheden gennem fysisk kontakt og sex. Der er også stor forskel på hvordan ens liv er skruet sammen med hensyn til arbejdsbelastning, økonomi og den slags.

Og så er der stor forskel på hvordan man reagerer på at blive forældre. For nogle svarer det cirka til hvad man havde forestillet sig, andre får en mindre rystelse af at opdage hvordan det er. En del mænd har faktisk svært ved rent parforholdsmæssigt at blive fædre, de oplever at al kvindens kærlighed nu går til barnet, føler sig måske endda lukket ude fra et fællesskab, hvis mor er tæt med den lille og afviser de tilnærmelser, han gør. Og her er det igen forskelligt hvor dybt det stikker i den enkelte, det kan være forskelligt hvor såret man bliver. Det hænger sammen med ens opvækst og personlighedsstruktur, og det har også stor betydning hvor solid en grund parforholdet stod på inden man fik barn. Og bare for at nævne nogle eksempler kan det helt konkret også have stor betydning om ens baby er syg, om man kan få sin nattesøvn, om arbejdslivet og økonomien fungerer okay med den lille ny osv.

Hvis din mand fx har følt sig kørt fuldstændigt ud på et sidespor, hvor han har haft en følelse af at miste kontakten fuldstændigt med dig, fordi I ikke havde noget sammen længere, bliver det i høj grad et spørgsmål om I kan sikre jer imod en gentagelse af at det sker. Som regel handler det ikke kun om sex, men også om hvorvidt man på andre måder kan bevare den gode kontakt til hinanden.  

For nogle vil det 'lette' automatisk når den lille bliver ældre og man får mere luft og tid til hinanden. Og så bliver man klar til at få en ny. For andre kan der jo være elementer der er direkte traumatiske. En oplever måske at han dårligt kunne passe sit arbejde af bar stress-tilstand og arbejdet er meget vigtigt for ham. En anden oplevede at hans kone var så syg under fødslen, at han blev så bange for at miste hende, at han for alt i verden ikke vil stå i en lignende situation. En tredje synes bare ikke det er så vigtigt med børn på dette tidspunkt i livet.

Så under alle omstændigheder er det rigtig vigtigt at høre mere og forstå bedre, hvad det er, som din mand reagerede så kraftigt på efter fødslen af første barn. Hvad havde han forestillet sig dengang han sagde at han gerne ville have to børn? Og hvad er det han har erfaret, som gør det anderledes for ham nu? Hvad har han følt og hvad føler han nu? Hvad er det, han kom til at føle, når I ikke kunne have sex sammen?

Under alle omstændigheder tænker jeg at den situation I står i er så vanskelig og betydningsfuld, at I bør opsøge parterapi eller familieterapi. Fordi: Når disse problemer ligefrem har ført til at I gik fra hinanden, så er det alvorligt, og dette brud ligger også i jeres parforholds-bagage. For at kunne committe jer til et barn mere, er der brug for, at I på nogle punkter omkring dette forstår hinanden bedre, for at kunne føle jer tryg ved hinanden igen. Og tryg ved at I har en fælles vision for hvilken form for familie, I er igang med at genskabe.

Jeg forestiller mig, at nu har I fundet sammen igen og det var godt og trygt. Men så støder I på dette her med hvordan den fælles vision egentlig ser ud for fremtiden. Og i min ører lyder det som om at I må et skridt tilbage og kigge på hvad det egentlig var der skete i jer og mellem jer, før I kan kigge frem.

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk



 

Anmeld Citér

20. august

Tommelise

Profilbillede for Tommelise



 



For det første er hun ikke gravid, og for det andet vil hun næppe bortadoptere et barn, som hun selv ønsker. 

Anmeld Citér

20. august

AnoMor

Profilbillede for AnoMor
Tommelise skriver:



For det første er hun ikke gravid, og for det andet vil hun næppe bortadoptere et barn, som hun selv ønsker. 



Det er en troll. Personen har komme teter på mange opslag tilbage fra 2018 hvor hun siger de skal bortadopterer eller abort tråde hvor der siges at de bare skal få et drop så overlever fosteret 

Anmeld Citér

20. august

BAE

Profilbillede for BAE
Tidligere tnbc (med ny profil)
AnoMor skriver:



Det er en troll. Personen har komme teter på mange opslag tilbage fra 2018 hvor hun siger de skal bortadopterer eller abort tråde hvor der siges at de bare skal få et drop så overlever fosteret 



Ja tænkte jeg også da jeg læste beskederne

Anmeld Citér

I går kl. 17:34

ønskebørn74

Profilbillede for ønskebørn74
VI ELSKER VORES TVILLINGE BØLLER OVER ALT...
AnoMor skriver:



Det er en troll. Personen har komme teter på mange opslag tilbage fra 2018 hvor hun siger de skal bortadopterer eller abort tråde hvor der siges at de bare skal få et drop så overlever fosteret 



Ubehageligt..

VORES DEJLIGE TVILLINGE BØLLER,

VORES GULD.. 

Anmeld Citér

I går kl. 17:51

AnoMor

Profilbillede for AnoMor
ønskebørn74 skriver:



Ubehageligt..



Sørgeligt at man kan kede sig så meget at man har behov for at træde på folks ulykke 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.