Planlægning af graviditet tidligt i forholdet

Ha ha jeg er så en langsom starter. Vi havde kendt hinanden i 10 år (vi mødte hinanden, da jeg var 18 år). Vi flyttede også først sammen efter de 10 år. 

Min mand havde et barn og var alenefar, så vi har vant til ikke at have alene tid, så den store omvæltning var mest for mig, der ikke være kunne tage hjem til mig selv når der hele blev for meget - så han skulle lige lære Line at kende som den lidt besværlige, trætte, ugidelige osv.

Men vi er nu sammen på 29. År og har fået 4 børn, klaret at være sammen i det sorteste hul, da vi mistede det ene barn, klaret at blive ældre og og og.... Og vi ender nok helt gamle og grå sammen. 

For mig var det at få et barn en livslang forpligtelse til hinanden ikke nødvendigvis som kærester, men som venskabelige og som forældre sammen. Og når man kan love hinanden det, så har man kendt hinanden længe nok også selvom der kun er gået 3 måneder. Jeg er personlig bare rigtig langsom 

5 år.

Ville være sikker på, at det holdt. Vi blev kærester slut 20'erne og startede primo 30'erne. 

Nu har vi i 40'erne, har 4 børn, og det går fantastisk.

 

Hvis man planlægger hurtig graviditet og ikke er på udløbsdato, så skal man ikke tude, når skeletterne vælter ud af skabet, fordi man ikke lærte hinanden at kende først, det må man så håndtere. Det er bare barnet, der betaler prisen.

Det er din version af hvordan “det bør gøres”... men det er godt nok ikke opskriften, som er lykke for alle..? Jeg kender en del der har været par i mange år, og her opbygget en masse vaner osv. Det kan være nemmere, hvis man netop ikke har været sammen i lang lang tid, at parforholdet ændrer sig, når man får børn. Man er ikke så fartgroet i hvad parforholdet er.

Jeg kender for øvrigt et par der blev gift efter 14 dage på rådhuset - de var sammen i 25 år