Sommerferie og forventningspres

Anonym skriver:

Er der mon andre derude, der har det som mig? At sommerferie = forventningspres?

Når sommerferien kommer, så vil jeg gerne slappe af. For mig indebar det altid tidligere at nærmest bure mig inde og spille computer og læse, sove længe og hygge mig suppleret af lange gåture, rideture og cykelture. Mest bare alene, men ellers sammen med min bedste veninde.

Nu er det dog anderledes. Jeg har 2 små børn og en kæreste, for hvem sommeren er tidspunktet, hvor der skal ske en masse, opleves og alt muligt.

Vores to væremåder clasher hver sommer. Jeg har angst, desværre, og den bliver meget værre. Den var faktisk helt væk i juni (går i behandling), men nu er den tilbage for fuld skrue. Jeg kan bare mærke alle forventningerne til mig om at jeg burde bare pakke bilen og komme afsted og opleve en masse. Men det er jo ikke bare lige sådan med to små børn, der begge sover forskudte lure! Og så at pakke er jo nærmest som at pakke til en hel uge med snacks, skiftetøj osv. Har konstant en knude i brystet og lyst til at græde, har ingen tålmodighed overfor hverken børn eller mand.

Jeg bryder mig virkelig ikke om ferien og er endda begyndt at tælle dagene til, at den slutter. Når børnene vågner om morgenen, tænker jeg, at nu er der ca. 12-13 timer til, at de sover igen. Jeg synes bare slet ikke, at sommeren er noget at nyde, for jeg føler det her enorme forventningspres.
Folk spørger også altid, hvad vi skal, nu hvor det er sommer, som om man skal noget!
Gudskelov for corona, siger jeg bare, det har da lagt en dæmper på det hele.

Vi deler os meget op, så han tager den store ud  (han elsker også at komme ud på opdagelse) og så bliver jeg herhjemme med den lille. Det passer mig fint, men manden bliver småsur i længden, den store blive skuffet og ja, den lille kommer så heller ikke så meget ud.
Vi burde lægge en plan for hvilke dage, vi gjorde hvad, men jeg kan bare slet ikke overskue overhovedet at skulle noget... andet end en gåtur i byen. Alt det med bil, timing af lure og pakkeri og køresyge (den lille bliver ekstremt køresyg), nej nej nej...

Hvordan gør I andre?

Nu bliver jeg nysgerrig, hvilket jeg tænker præcis er en af hensigterne med denne side  

En af mine spørgsmål er: Har du haft det sådan psykisk også inden du fik børn? Og hvIs ja - hvad kunne du så selv se som værende god løsning på at få en familieferie til at være en succes for alle? 

Tak for jeres svar og jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.

Ja, jeg havde det også sådan før børn, dog i mindre grad. Jeg har aldrig gidet lave noget hver eneste dag i min ferie og jeg har altid været lidt nervøs, når vi skulle ud nye steder. Men jeg følte heller ikke samme pres, før vi var børnefamilie, for der var det bare mig - og hvad folk tænkte om mig, betød ikke så meget. Det er mere, hvad de tænker om mig som MOR! Når jeg ikke gider alt muligt og bare siger: "vi skal dase i ferien og lave absolut ingenting" (sat på spidsen)


Jeg gik med på, at vi tog på en heldagsudflugt, det gik nogenlunde, men jeg var så udmattet bagefter og faktisk hele dagen efter - og efter igen! Ja, det endte med, at jeg bare slet ikke vidste om jeg skulle græde eller kaste op, fordi jeg bare blev så presset..


Det er også fordi, jeg som meget introvert/sensitiv (meget moderne at være ) bliver idiot, hvis jeg ikke får bare 1 t. alene i ny og næ og her havde jeg bare haft uanmeldte gæster og dagen efter så på udflugt og dagen efter udflugten var min mand bare klar til mere og frisk, men jeg var bare så flaaaaad!!!

Jeg tror i jeres sted at jeg ville sætte mig sammen med familien og snakke om hvad i godt kunne tænke jer og lave i ferie, og lave en list med de ting i gerne vil, det kan være alt fra en dsg i zoologisk have, en tur på stranden, leg i haven, en gå tur i skoven, kreative sysler der hjemme med tegning og maling osv. man behøves jo ikke sætte præcise dage på men bare planlægge det lidt dag for dag agtigt så det bliver gjort når vejret er til det. Og så fx aftale på forhånd hvor mange dage på en uge i kan overskue heldagsture. Og man behøves bestemt ikke blive rastløs af og være hjemme der en da en masse ting man kan lave der hjemme med børn, de vil jo ofte gerne være med til alt lige fra mindre renoverings-/byggeprojekter til bagning og madlavning og hvad man ellers har af ting der skal laves/gøres i hjemmet. 
børn kan ofte alligevel ikke rumme zoologisk have, Tivoli og alt muligt hver eneste dag i ferien, de har også brug for afslapning og hygge hjemme og bare være sammen.