Hejsa hejsa,
Jeg vil prøve at spørge om noget rimelig åbent, så vil prøve at gøre det uden at informere om hvem barnet er, forhistorie og alr det der.
Vil bare gerne vide - har ingen referencer - om følgende er normalt for en dreng på 11.
- begejstres ikke over noget som helst og gider intet overhovedet. Kan vitterligt ikke motiveres til at synes noget er fedt eller sjovt, især hvis det indebærer at forlade sofaen.
- være meget fysisk doven, eller hvad vi skal kalde det. Som i at selv på en kort smuttur i supermarked finder han alle mulige steder man kan sidde, fordi han ikke gider stå eller gå rundt.
- har en meget aktiv indre verden. Fx kan stå udenfor i en hel time alene og lege avatar. Leg bestående af han står eller sidder på samme spot og laver håndbevægelser ud i luften i hele det tidsrum og foretrækker at fortsætte legen over tilbud om andre aktiviteter.
- sover til han vækkes i weekenden, kan sagtens sove til kl 10. Eller længere.
- ja generelt bare ugidelig adfærd, hvor det virker til at være rigtig forfærdeligt bare at skulle gå fra xbox til middagsbordet
(til reference ved jeg at barnet ellers i øvrigt er glad osv, der er ingen grund til at mistænke han skulle være depressiv eller noget)
Virker ikke umiddelbart unormalt - drenge kommer i alle størrelser og nogen er mere i en indre fantasi verden. Plus 11 år (ved ikke om det er start 11 eller slut 11), der er kroppen i gang med en udvikling.
Jeg har 2 drenge - den ene er 12 snart 13 og han er og har været som du beskriver. Fra han var en lille tumling har han altid elsket sin egne lege - var jeg hjemme med ham en dag, så kunne jeg glemme han var der. Hvor med mine to andre børn, der skulle der spilles spil, leges, på tur og hvad ved jeg. Med ham skulle der bare serveres mad og være til rådighed, hvis han lige skulle fortælle noget, reflektere over noget.
Hans bevægelsesmønster er også fra sofa til stol til ny stol, og han kan sagtens sidde en time i sin egen verden med to små figurer, hænder der flagrer og en lille stemme - og det kan han stadig, jeg elsker det.
Han har aldrig nydt en tur i supermarkedet, men tro mig ser vi på tanks så kan han stå og gå i flere timer. Han gider ikke en gåtur, men skal han ned og spille Magic card så kan han løbe hurtigere end alle os andre og i længere tid. Så måske supermarkedet bare er lig kedsomhed for den dreng du beskriver, og så sætter han sig ned.
Lillebror hos os er stik modsat, hans krop er i bevægelse hele tiden, en tur i supermarked er en fest, alt skal ses og tales om. Han vil helst være sammen med andre mennesker hele tiden, krammer osv.
Og jeg tænker begge er normale drenge/mennesker - bare vidt forskellige.
Så find hans interesser, hos os blev cyklen pludselig et hit, den gav ham en frihed og så elsker han at måle sin hastighed på en cykelcomputer - nu vil han gerne bevæge sig, hvis bare det foregår på en cykel.
Han er bidt af magic card og tanks og så må vi jo vælge aktiviteter, der involverer det, og lytte og forsøge at tale med trods total uvidenhed selv.
Og ja så går han til noget, han går i en garde og går til teater og det får ham på af stolen.
Men nej synes altså ikke man skal tænde tusind alarmknapper især ikke hvis drengen er glad og fungerer men er ugidelig der hjemme - de bruger altså også meget krudt på hverdagen, og så vokser de. Min dreng er på de 10 måneder hans søster har været væk vokser fra at være 160 til 176 - det skal kroppen bruge noget energi på.
Og hvis man er vitterlig er nervøs så tag en snak med skole, kom en dag forbi klubben og kom stille ind og se ham i aktion med sine venner - det er formodentlig en helt anden dreng. I voksne er kedelige, hvad I tilbyder er kedeligt. Enten accepter det eller vær undersøgende og find tilbud som han ikke synes er kedelige.