Hej.
Jeg kan genkende det, du skriver i mig selv efter nr. 2’s ankomst. Jeg havde en efterfødselsreaktion og talte med min sundhedsplejerske om det. Vi fik arrangeret at manden skulle mere på, så jeg fik lidt ro i hovedet engang imellem, at vi skulle bede om hjælp fra bedsteforældrene og at jeg skulle have psykologhjælp. Det hjalp meget og jeg husker stadig psykologens ord, om at jeg ikke kunne gabe over mere end jeg var i stand til og at det var okay, at sige fra og bede om hjælp (hun brugte fagtermer, fordi jeg selv er højt uddannet og følte mig dermed også som mere end bare mor, hvilket jeg havde brug for). Jeg foreslår at du ringer til din sundhedsplejerske i morgen og fortæller, hvordan du har det. Du skal have hjælp før det bliver værre. Jeg havde selv en baby der sov helt forfærdeligt og skulle medicineres, og jeg var i søvnunderskud selv, hvilket betød en del for mig. For dig er det måske manglen på at være dig selv og få lidt alenetid, der mangler. Det må du og professionelle finde ud af i fællesskab. Held og lykke
Anmeld
Citér