Anonym skriver:
Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg vil have ud af det her indlæg, i virkeligheden har jeg nok bare brug for at komme af med lidt luft.
Jeg kommer fra en helt almindelig kernefamilie hvor vi har været ret tætte på mine bedsteforældre og hvor vi har brugt rigtig meget tid hos dem uden mine forældre. Jeg har altid haft en drøm om at mine børn skulle have samme nære forhold til mine forældre, men sådan er det desværre aldrig blevet. Mine forældre arbejder stadig og har gang i deres liv, så der har ikke været så meget plads til mine børn. Det er jeg ked af, men jeg respektere at de har deres eget liv og jeg har jo fået børn fordi jeg ville være sammen med dem og ikke fordi de skulle passes altid. Så på den måde har jeg fundet ro i situationen.
Jeg har en søskende som for et par år siden fik den første. Det er jo virkelig skønt, men det har desværre også gjort at jeg er blevet virkelig ked af det i forholdet til mine forældre. De er bare 100 gange mere på i forhold til det nye barnebarn. De passer ofte, henter i vuggestuen og tager tit over hvis forældrene skal noget. Det gør mig så skide ked af det at de ikke vil mine børn i samme omfang. Jeg sidder tilbage med følelsen af at hverken mine børn eller jeg er gode nok.
Jeg har tit fået at vide at man jo må lave en hverdag hvor man kan få det til ar hænge sammen med børnene. Og det er egentlig en selvfølge for mig. Men sjovt nok så kan de sagtens give en hånd med så min søskende og partner kan få deres hverdag til at hænge sammen med to job med skiftende vagter.
Vi spørger stort set aldrig (måske 1-2 gange i løbet af et år) om hjælp og får altid enderne til at mødes ved egen hjælp, og alligevel føler jeg bare at vi er den største belastning.
Vi har længe drømt om at få et barn mere og længe inden jeg overhovedet blev gravid (det er jeg nu) eller vi havde nævnt noget om et barn mere, så kom udmeldingen at de ikke ville passe hvis vi fik en mere. Det er jo fair nok, men igen fik det mig bare til at føle at mine unger ikke er gode nok. For hvorfor overhovedet nævne noget det slet ikke havde været på tale hvis det ikke var fordi dem jeg har i forvejen bare er super belastende?
Jeg ønsker ikke mine forældre skal passe i tide og utide, for jeg vil egentlig bare gerne selv være sammen med mine børn. Men er det så urimeligt et ønske at jeg bare gerne vil have at mine børn føler sig lige så meget værd som de andre børnebørn?
Det er blevet så stor en knude i min mave at jeg kan blive helt ked af det når venner eller kollegaer taler om at deres børn bliver passet hos bedsteforældrene.
Kære du..... jeg ved lige præcist hvordan du har det..... og det er noget som netop giver en rigtig ubehagelig knude i maven...både fordi man ikke føler sig god nok og ens børn heller ikke er....og fordi man føler ens børn bliver behandlet og prioteret anderledes end andre børnebørn.
Jeg har et barn fra tidligere, der ingen bedsteforældre har - og det er naturligt for mig at min mands forældre ikke har det samme bånd til hende som deres biologiske barnebarn....vi har efterfælgende fået et barn sammen MEN der bliver gjort kæmpe forskel på deres første barnebarn og vores barn....
Det andet barnebarn smider de hvad de har i hænderne for 24/7, passer hver uge, har barnet på ferie flere gange om året, tager på ture, giver flere og større gaver osv....
Vi beder sjældent om hjælp eller feks pasning - min mand og jeg laver yderst sjældent noget sammen uden børn, vi har en årlig festival i nærliggende by som alle vores venner og bekendte deltager i....da vi netop nærmest aldrig kommer ud sammen spurgte vi ( et år før festivallen) om bedsteforældre ville tag mindstebarnet en dag eller 2 så vi kunne deltage....DET ville de gerne...1 dag før aflyste de, for nu skulle de istedet være sammen med det andet barnebarn...det samme skete året efter.....
Mine unger bliver ikke inviteret med på ture osv - jeg har det stramt med forskelsbehandling og især den der er tydelig for mine børn...så sent som i sidste uge fortalte de stolt at deres barnebar skulle have en hest til 70 tusind af dem i konfirmationsgave næste år..... det er egentlig ikke det at de giver store gaver til det ene barnebarn...mere den forskel der bliver gjort - og som de ikke lægger skjul på selvol mine børn er der....
Jeg drømte om bedsteforældre som mine børn kunne få masser af gode oplevelser med netop som du... men selvom vi børn max 5 min på gåben fra dem ja så er jeg bare nået dertil at det aldrig kommer til at ske, og min mand og jeg er ved at finde en fast barnepige som kan hygge med vores børn hvis og når vi skal noget eller har behov for en ekstra hånd med evt hentning fra børnehave ect....
Det provokere mig når vi så er nogle steder sidder de og fortæller alle hvor gode og hjælpsomme bedsteforældre de er ift. Deres børnebørn og giver gerne stikpiller hvis de evt har hentet fra børnehave en sjælden gang hvis min mand har været udsendt og jeg ikke har kunne få fri til at nå at hente....
