Modenhed - hvordan hjælpe?

Hej alle

Jeg har en dreng med autisme. Han er velfungerende og fagligt med. Vi skal nu til forældresamtale og har fået en elevplan - beskrivelser af styrker og udfordringer, læringsmål osv.

Det som de nævner er bl.a. (og som vi også oplever), er at han er umoden af sin alder. Det er jo ikke en overraskelse ifht at han har aspergers. Jeg tænker at nervesystemet er mindre modnet end hos børn på samme alder. 

Men nu til mit spørgsmål: er det bare sådan det er?.... eller kender I til noget man kan gøre for at modne sit barn. Det de siger er, at han nogle gange kan pjevse mere end de andre, og fjolle hvis han har svært ved noget. Det er det, de oplever som mere barnligt. 

Jeg vil gerne støtte .. men synes det er lidt sværere end “han er ikke god til at gange - øv det med ham” .

Nogle råd?

Vores ældste på 7 år har ikke Asbergers eller autisme, men var under mistanke for det i flere år. Han har meget samme reaktion på omverden, er sort/hvid tænkende og kan slet ikke fungere hvis alt ikke er “som det plejer”. Alt kører jo i skema derhjemme og har gjort det altid.

Og her kommer så hans virkelig voldsomme udfordring som blev meget tydelig ved skole-start (det vidste vi godt ville komme): sociale samspil er en øvelse i uforudsigelighed. Andre børn har andre regler, andre måder at gøre ting på og de lyver også ind i mellem. Han står helt af, skriger og pjevser eller fjoller så man ikke kan få ordentlig kontakt til ham.

Hvad vi gør - der er værre når han er træt. Men er han på overarbejde så stopper han med at sove (og spise og mærke wc trang). Så han får tryk massage dagligt, sover hver nat med kugledyne, vi øver mindfulness inden sengetid. Alle rutine hjemme er stål-faste, alle aftaler står på hans dags/ugeplan. Ingen uforudsigelighed, ingen pludselige ændringer. Og så går han hveranden uge til legeterapi. 

På den måde kan vi holde hans “udbrud” til mindre episoder derhjemme. Han beskriver det selv som om hans hjerne krøller når han slet ikke kan finde ud af hvad han skal eller hvilke regler der lige gælder nu. Så er det at alt gør mere ondt, at savnet til mor/far/brødre er nærmest ubærligt. 

Strain skriver:

Vores ældste på 7 år har ikke Asbergers eller autisme, men var under mistanke for det i flere år. Han har meget samme reaktion på omverden, er sort/hvid tænkende og kan slet ikke fungere hvis alt ikke er “som det plejer”. Alt kører jo i skema derhjemme og har gjort det altid.

 

Og her kommer så hans virkelig voldsomme udfordring som blev meget tydelig ved skole-start (det vidste vi godt ville komme): sociale samspil er en øvelse i uforudsigelighed. Andre børn har andre regler, andre måder at gøre ting på og de lyver også ind i mellem. Han står helt af, skriger og pjevser eller fjoller så man ikke kan få ordentlig kontakt til ham.

 

Hvad vi gør - der er værre når han er træt. Men er han på overarbejde så stopper han med at sove (og spise og mærke wc trang). Så han får tryk massage dagligt, sover hver nat med kugledyne, vi øver mindfulness inden sengetid. Alle rutine hjemme er stål-faste, alle aftaler står på hans dags/ugeplan. Ingen uforudsigelighed, ingen pludselige ændringer. Og så går han hveranden uge til legeterapi. 

På den måde kan vi holde hans “udbrud” til mindre episoder derhjemme. Han beskriver det selv som om hans hjerne krøller når han slet ikke kan finde ud af hvad han skal eller hvilke regler der lige gælder nu. Så er det at alt gør mere ondt, at savnet til mor/far/brødre er nærmest ubærligt. 

Tak for svar. Det lyder som om at I virkelig har skabt nogle gode rammer for jeres søn. 
Hvordan øver I mindfuldness?

Jeg synes helt sikkert, at I skal søge rådgivning gennem PPR eller noget autismekonsulent, nogen der ved noget om området, kan sætte sig ind i jeres barns specifikke situation og støtte ud fra det