Svært at være der for nogen der har det svært

Puha, et svært tråd at skrive så spørge i stedet for bare at tror et eller andet 

Jeg er en person der er opvokset med meget følelsesmæssigt svigt så jeg ved ikke om det er derfor jeg er så “firkantet”

Men jeg har utroligt svært med mennsker der er i krise eller i sorg. Lige for tiden er jeg omringet med mennsker med store sorg i deres liv.

Bliver skilt, forventet dødsfald, angst, osv osv .

Jeg er der for menneskerne og siger alt det “rigtige” ej hvor er det synd og de snakker om det osv. - Det hvor jeg ikke kan er, når mennesker bliver VED og ikke sørger hjælpe fra professionel når det tager overhånd 

lige nu ringer min søster grædende for hendes kæreste har fået en ny pige ( gjorde forbi 1 år siden) 

og så en masse andet hvor mennsker FORVENTER jeg gider ( orker) at høre på det samme og det samme  -

jeg er så udmattet  

Jeg magter ikke være DER for andre mennesker mere 

Jeg er lidt trist og overvældet af konstant at give og give.

jeg føler det som om, jeg har fjernet en masse ukrudt fra haven, brugt meget tid på det og forventer det holder sig en tid, til at vågne op en morgen og SLT ukrudt er kommer tilbage 

Jeg magter ikke mere 

Hvad Søren skal jeg gøre?

Jeg synes faktisk godt du kan tillade dig at sige: søs jeg elsker dig! Men jeg kan ikke lige nu. Min psyke gør at jeg ikke kan. Måske kan jeg i morgen, men ikke nu  

Jeg spørger ALTID mine venner om de kan overskue mit lort. Og hvis ikke så finder jeg en anden

På den ene side mener jeg, at man bør kunne rumme sin søsters tårer over exkærestens nye forhold (og også efter et år) uden at bede hende om at gå til psykolog. På den anden side læser jeg, at det er svært for dig. Og det er jo reelt nok. Har DU nogen, du kan læsse af på? Handler dine følelser om, at du mangler en, der kan lytte til DINE hjertesorger?

Abracadabra skriver:

På den ene side mener jeg, at man bør kunne rumme sin søsters tårer over exkærestens nye forhold (og også efter et år) uden at bede hende om at gå til psykolog. På den anden side læser jeg, at det er svært for dig. Og det er jo reelt nok. Har DU nogen, du kan læsse af på? Handler dine følelser om, at du mangler en, der kan lytte til DINE hjertesorger?

Jeg har en dejlig veninde jeg bruger - Men jeg orker ikke mere andres jeg har ikke mere at give af jeg er kommet dertil hvor jeg bliver irriteret på dem fordi jeg føler bare ikke jeg magter mere at høre på problmer og problmer der ikke bliver lavet noget med - Min søster kærestesorger er ikke rigtigt det der er problemet men mere de andre med angst der ikke søger hjælper men kører i samme spor i årevis når der sker lille ting som slår dem ud af kurs

Du skal have dig selv med, og være oprigtig overfor dine medmennesker. Med det mener jeg, at hvis man sidder overfor en person der åbner op overfor dig, så vil du nok opleve at hvis du siger "det rigtige", vil personen åbne endnu mere op og gå mere i dybden. Forstår du? Jo mere man spørger ind og snakker med, jo mere får du at høre.

Måske er det heller ikke en følelse du sidder med i momentet? Måske er det en følelse du først får når du lægger røret på, "nu er der endnu en person der er såret, som jeg skal have trøstet". Det er ikke dit ansvar at trøste folk, jo måske lige din søster(!), men hvis det er damen i fakta eller dine veninder der har en kæreste at gå til, så behøver du ikke at tage det ansvar.

Jeg forstår godt du bliver ramt når folk omkring dig er "nede". Og derfor vil jeg sige til dig, at du skal passe på dig selv - uden at blive uhøflig overfor dine nære.

Desuden synes jeg godt man kan sige til sin søster: "Det er 1 år siden i gik fra hinanden, jeg synes du skal slette ham på din Instagram og Facebook, for det sårer dig kun at følge med i hans nye liv fra sidelinjen."

Jeg forstår ikke hvorfor det er et problem faktisk.,... det er jo det man har og er veninde for. De gode og de dårlige tider. Handler det om, at du selv har det skidt - og måske føler du har det værre end dem, men de ikke ser det? 
sådan kan man jo godt føle ind imellem .... personligt vil jeg fint kunne lytte til, de fleste af mine veninders problemer uanset i hvilken grad de måtte være. 
ellers er der jo helt legalt, at sige til dem; jeg forstår godt, det er svært for dig - men lige nu kæmper jeg selv med en hel del, så jeg kan altså ikke lige være den veninde, jeg gerne vil i øjeblikket. 

Hmm.. 

Måske skal du overveje at skifte kurs? I stedet for at sige "alt det rigtige", så kunne du måske tænke i lidt mere coach-agtige baner?

Når Tante Oda endnu en gang ringer og fortæller om, hvor svært det er at køre i bus på grund af hendes angst, i stedet for så at følge med i rillen om, at det er synd for Oda, så tag de løsningsorienterede briller på. 

Har Oda gjort sig nogen tanker om, hvordan det kan blive bedre? Kan Oda måske tage en veninde med i bussen næste gang/kun køre et stop/have handsker og solbriller på/etc. Har Oda overvejet, hvorfor hun er blevet bange for bussen? Kunne Oda måske cykle i stedet? 

Det er bare et tænkt eksempel. Men nogen gange skal folk have hjælp til at komme ud af offer-rollen (er de klinisk syge, skal de måske diskutere mængden af medicin med deres psykiater/læge). Med din søster kunne man nok godt opfordre hende til ikke at være venner med ham på de sociale medier (medmindre de har børn sammen). 

CKJ skriver:

Jeg forstår ikke hvorfor det er et problem faktisk.,... det er jo det man har og er veninde for. De gode og de dårlige tider. Handler det om, at du selv har det skidt - og måske føler du har det værre end dem, men de ikke ser det? 
sådan kan man jo godt føle ind imellem .... personligt vil jeg fint kunne lytte til, de fleste af mine veninders problemer uanset i hvilken grad de måtte være. 
ellers er der jo helt legalt, at sige til dem; jeg forstår godt, det er svært for dig - men lige nu kæmper jeg selv med en hel del, så jeg kan altså ikke lige være den veninde, jeg gerne vil i øjeblikket. 

Men hvis de kun ringer med det dårlige. Gang på gang på gang  .... og aldrig deler det gode? Så bliver man altså træt tilsidst

Sprit25 skriver:

Men hvis de kun ringer med det dårlige. Gang på gang på gang  .... og aldrig deler det gode? Så bliver man altså træt tilsidst

Jamen så skal man jo sige fra! 

CKJ skriver:

Jamen så skal man jo sige fra! 

Helt enig det lød bare som om du ikke fandt det okay