Forhudsforsnævring

Min søn på 5 har forhudsforsnævring. Vi har prøvet med binyrebarkhormon salve som desværre ikke hjalp så nu anbefaler hans læge at de opererer ham  

Nogle herinde med erfaring som vil dele deres historie?? 

Hej med dig, 

Min søn på 8 har også haft forhudsforsnævring. Her skulle der smøres med en creme, der hedder Diproderm og det hjalp! Jeg mener at man starter med at smøre to gange om dagen i 4 uger, så 2 ugers pause og så igen i 4 uger. 

Jeg var bange for om han skulle omskæres hvis cremen ikke hjalp, men det forklarede lægen at man ikke gør. De skærer simpelthen et snit i forhuden og det er det. Lægen sagde til os at vi slet ikke skulle være bekymrede for om han kom til at se anderledes ud dernede - for det ville han ikke komme til. Men det kom ikke så vidt, for cremen gjorde underværker  

Mamalu skriver:

Min søn på 5 har forhudsforsnævring. Vi har prøvet med binyrebarkhormon salve som desværre ikke hjalp så nu anbefaler hans læge at de opererer ham  

Nogle herinde med erfaring som vil dele deres historie?? 

Det er selvfølgelig noget andet, men min mand havde let forhudsforsnævring som barn, hvilket først for alvor begyndte at generere ham med smerter, vandladningsproblemer, hygiejne osv. da han blev 16-17 år. Man kan lægge et snit, hvis ikke binyrebarkhormon er nok, og ellers tager de et stykke af eller hele forhuden. Helingstiden er kortere for børn, og en omskæring af medicinske årsager er der altså ikke nogen skam eller problemer i  Hellere det end alle de problemer forsnævringen kan medføre.

Anonym skriver:

Hej med dig, 

 

Min søn på 8 har også haft forhudsforsnævring. Her skulle der smøres med en creme, der hedder Diproderm og det hjalp! Jeg mener at man starter med at smøre to gange om dagen i 4 uger, så 2 ugers pause og så igen i 4 uger. 

Jeg var bange for om han skulle omskæres hvis cremen ikke hjalp, men det forklarede lægen at man ikke gør. De skærer simpelthen et snit i forhuden og det er det. Lægen sagde til os at vi slet ikke skulle være bekymrede for om han kom til at se anderledes ud dernede - for det ville han ikke komme til. Men det kom ikke så vidt, for cremen gjorde underværker  

 

 

Mange tak for dit svar. Det var da dejligt at det hjalp  Det kan jeg så desværre ikke sige at det gjorde i vores tilfælde, derfor de vil operere. Ved at det er et lille snit og at det er bedst at få det gjort inden han får flere problemer med det eller bliver ældre og skal opereres. Så heller få det overstået nu. 

Anonym skriver:

Det er selvfølgelig noget andet, men min mand havde let forhudsforsnævring som barn, hvilket først for alvor begyndte at generere ham med smerter, vandladningsproblemer, hygiejne osv. da han blev 16-17 år. Man kan lægge et snit, hvis ikke binyrebarkhormon er nok, og ellers tager de et stykke af eller hele forhuden. Helingstiden er kortere for børn, og en omskæring af medicinske årsager er der altså ikke nogen skam eller problemer i  Hellere det end alle de problemer forsnævringen kan medføre.

Tusind tak for dit svar  Det er meget godt at høre andres erfaringer. Det gør også at jeg tænker heller nu end at han får problemer som teenager eller voksen. 

Min mand blev omskåret som 10-årig på grund af svær forhudsforsnævring. Intet andet hjalp. Han har aldrig haft nogen gener 

Hej ts, 

Vores dreng blev opereret som 4-årig. Vi brugte også den krem, men det hjalp slet ikke. Lillebror har samme problem og bliver højst sandsynligt også opereret når han er gammel nok. (Min mand, hans bror, og hans far havde alle samme problem).

Selve operationen gik så nemt. Jeg var virkelig nervøs for narkosen for det havde han aldrig prøvet. Vi kom på afdelingen, fik en stue, og min søn hoppede i noget sygehustøj, som han var så begejstret for, at sygeplejerskerne lod ham beholde det. Han fik en Theo (en bamse alle børn får ved operationer) og blev så glad. 

Så fik han noget beroligende og vi ventede ellers bare på at han skulle ind på op-stuen. Vi blev hentet og jeg holdt ham i mine arme, mens han fik lagt en venflon og faldt i søvn. Så gik min mand og jeg tilbage på stuen og ventede. 

Lægerne kom efter 10-15 min og sagde at der var overstået og vellykket. De lavede bare et lille snit og forklarede os hvordan vi skulle forholde os de næste par dage.

Han blev bragt tilbage på stuen, hvor vi ventede på at han skulle vågne. Da han vågnede, fik han en kæmpe is, som han blev SÅ glad for. Alt i alt en rigtig positiv oplevelse for både ham og os forældre.

Det bedste råd vi fik af narkoselægen, da vi var til forberedende samtale 2 uger inden operationen, var: "I skal som forældre være helt afslappede når I kommer til operationen og I må under ingen omstændigheder vise ham, at I er nervøse eller bange for operationen, for det vil også gøre ham usikker og bange". Det kan jeg kun give videre til dig ts. Vi lod vores dreng intet mærke overhovedet. Jeg begyndte først at græde da han faldt i søvn lige inden operationen. Og det så han heldigvis ikke. Jeg er glad for at han følte sig tryg under hele opholdet og fik en god oplevelse. Det er der vigtigste.

Idag har han ingen problemer.

Held og lykke med det hele 

Anonym skriver:

Hej ts, 

Vores dreng blev opereret som 4-årig. Vi brugte også den krem, men det hjalp slet ikke. Lillebror har samme problem og bliver højst sandsynligt også opereret når han er gammel nok. (Min mand, hans bror, og hans far havde alle samme problem).

Selve operationen gik så nemt. Jeg var virkelig nervøs for narkosen for det havde han aldrig prøvet. Vi kom på afdelingen, fik en stue, og min søn hoppede i noget sygehustøj, som han var så begejstret for, at sygeplejerskerne lod ham beholde det. Han fik en Theo (en bamse alle børn får ved operationer) og blev så glad. 

Så fik han noget beroligende og vi ventede ellers bare på at han skulle ind på op-stuen. Vi blev hentet og jeg holdt ham i mine arme, mens han fik lagt en venflon og faldt i søvn. Så gik min mand og jeg tilbage på stuen og ventede. 

Lægerne kom efter 10-15 min og sagde at der var overstået og vellykket. De lavede bare et lille snit og forklarede os hvordan vi skulle forholde os de næste par dage.

Han blev bragt tilbage på stuen, hvor vi ventede på at han skulle vågne. Da han vågnede, fik han en kæmpe is, som han blev SÅ glad for. Alt i alt en rigtig positiv oplevelse for både ham og os forældre.

Det bedste råd vi fik af narkoselægen, da vi var til forberedende samtale 2 uger inden operationen, var: "I skal som forældre være helt afslappede når I kommer til operationen og I må under ingen omstændigheder vise ham, at I er nervøse eller bange for operationen, for det vil også gøre ham usikker og bange". Det kan jeg kun give videre til dig ts. Vi lod vores dreng intet mærke overhovedet. Jeg begyndte først at græde da han faldt i søvn lige inden operationen. Og det så han heldigvis ikke. Jeg er glad for at han følte sig tryg under hele opholdet og fik en god oplevelse. Det er der vigtigste.

Idag har han ingen problemer.

 

Held og lykke med det hele 

Åh tusind tak for svaret  det er så godt at høre at det gik godt med jeres søn og at det forholdsvis er en kort/lille operation. Jeg tuder bare allerede ved tanken om at han skal under fuld narkose, men viser selvfølgelig ikke mine følelser foran ham. 
endnu en gang tak for et detaljeret svar

Mamalu skriver:

Åh tusind tak for svaret  det er så godt at høre at det gik godt med jeres søn og at det forholdsvis er en kort/lille operation. Jeg tuder bare allerede ved tanken om at han skal under fuld narkose, men viser selvfølgelig ikke mine følelser foran ham. 
endnu en gang tak for et detaljeret svar

Så lidt  det skal nok gå.