Akut belastning reaktion - starte op igen?

Jeg har skrevet inde her før, om en mulig depression, efter lidt tid at trække vejret og mærke efter synes lægen jeg nok har en Akut belastning reaktion som jo er dejligt!  Jeg slipper for medicin mm.

min læge er meget afslappet og siger hele tiden jeg skal selv bestemme 

nu har vi aftalt efter 1 måned, pause at jeg skal starte Langtsom op igen 1 maj 

synes i ikke det er lyder godt? 1 måned med luft så Langtsom op igen at arbejde måske 2-3 gange om dagen ?

fordi jeg kan ikke se hvad en måned mere skal gøre da jeg allerede nu efter 14 dage har det 35% bedre 

Hvis du føler det er godt for dig, så spring ud i det. Ingen herinde kan svare på om det er godt eller ej for dig.

Anonym skriver:

Jeg har skrevet inde her før, om en mulig depression, efter lidt tid at trække vejret og mærke efter synes lægen jeg nok har en Akut belastning reaktion som jo er dejligt!  Jeg slipper for medicin mm.

min læge er meget afslappet og siger hele tiden jeg skal selv bestemme 

nu har vi aftalt efter 1 måned, pause at jeg skal starte Langtsom op igen 1 maj 

 

synes i ikke det er lyder godt? 1 måned med luft så Langtsom op igen at arbejde måske 2-3 gange om dagen ?

fordi jeg kan ikke se hvad en måned mere skal gøre da jeg allerede nu efter 14 dage har det 35% bedre 

 

 

Hej med dig, 

Jeg studser umiddelbart en del over dit indlæg. Hvordan har lægen foretaget den differentialdiagnostik? Og hvad med behandling? Ved stress og belastning tænker jeg absolut det er nødvendigt, at man aflaster, som du har gjort, men det er overhovedet ikke nok. Du skal også have arbejdet med, hvorfor du i første omgang er blevet belastet, du skal lave en realistisk plan i samråd med din leder, og du skal starte langsomt op. Får du slet ikke behandling??

I mange regioner findes der arbejdsmedicinske klinikker, hvor man kan få kortere forløb hos psykologer med speciale i dette. De hjælper med at afdække årsagen til stress, hjælper med hvordan man kan starte op og med hvilke hensyn og lærer dig om stress. Hvis du ikke modtager behandling, bare går hjem og starter for hurtigt op, risikerer du at blive slået ret hurtigt hjem igen i ludo.

Jeg taler desuden med to kasketter. Jeg er både psykolog selv, og ved noget om det på den led, derudover er jeg selv i gang med at trappe op i tid efter en sygemelding med stress. Min psykolog har givet mig en god folder der viser forskellige forslag til optrapning. 

Personligt har jeg været sygemeldt fuldtid i 1.5 måned, og i den periode havde jeg samtaler på arbejdsmedicinsk og fik hjælp til, hvordan jeg skulle forholde mig under sygemeldingen for at aflaste og hjælpe mest muligt, men også skabe en struktureret hverdag. Jeg er nu startet op med i første omgang 3 dage i ugen med 3 timer af gangen. Det skal jeg i et par uger. Jeg har samtaler med min leder hver anden uge, hvor vi ligger en plan. Vi vurderer fra gang til gang, om vi kan trappe yderligere op, eller om vi skal fortsætte sådan lidt.

Så helt seriøst. Opsøg noget behandling og hjælp! Lav en realistisk og hensynsfuld plan med din leder. Afdæk årsagen til din stress, så du ikke står med samme problem igen lige straks. Og sørg for at få grundigt afdækket, hvorvidt du ER akut belastet (og af hvad) eller om du reelt er depressiv eller andet. 

Anonym skriver:

Jeg har skrevet inde her før, om en mulig depression, efter lidt tid at trække vejret og mærke efter synes lægen jeg nok har en Akut belastning reaktion som jo er dejligt!  Jeg slipper for medicin mm.

min læge er meget afslappet og siger hele tiden jeg skal selv bestemme 

nu har vi aftalt efter 1 måned, pause at jeg skal starte Langtsom op igen 1 maj 

 

synes i ikke det er lyder godt? 1 måned med luft så Langtsom op igen at arbejde måske 2-3 gange om dagen ?

fordi jeg kan ikke se hvad en måned mere skal gøre da jeg allerede nu efter 14 dage har det 35% bedre 

 

 

En tilføjelse til mit eget indlæg. Det gælder uanset om du er belastet af arbejde eller personlige ting. Jeg er ikke stresset pga arbejde fx 

Jeg synes også, det er ret vigtigt, at du får hjælp i form af psykolog eller terapeut. 

At du får behandling. Finder årsagerne og får hjælp tll at ændre på "tingene", så du ikke havner samme sted igen. 

Men mht til arbejdet, så er det meget individuelt, hvad der er bedst.

Jeg har haft en voldsom depression (som i første omgang blev kaldt en belastningsreaktion, indtil en psykiater stillede den rigtige diagnose).

Jeg ønskede ikke at blive sygemeldt. Det er ikke nødvendigvis bedst at gå derhjemme. Det kommer an på rigtig meget.

Min terapeut var helt enig i, at det ikke var det bedste for mig at gå derhjemme og være isoleret.

Jeg vidste, at en del af det at blive rask igen var at gøre alt for at holde fast i arbejdsmarkedet. 

Jeg var så heldig at få stor støtte fra arbejdspladsen. Jeg slæbte mig derud, selv om jeg ikke kunne møde til tiden og faktisk ikke kunne passe mit job ordentligt. Da jeg ikke fik det bedre, blev jeg flyttet til en anden afdeling, hvor jeg mest skulle gå til hånde og fik nogle ikke særligt belastende arbejdsopgaver.  

Så jeg var heldig at arbejdspladsen både havde råd til en vikar og til mig. 

OG - som gav mig fri til at gå hos min terapeut uden "brok" eller løftede øjenbryn. Som ikke pressede mig.

Da jeg ikke fik det godt nok til at kunne vende tilbage til mit "rigtige" job, blev jeg sygemeldt, men jeg gik stadig ikke hjemme. Jeg kom direkte i virksomhedspraktik på samme virksomhed.

Det var hårdt at skulle koncentrere sig om job, men jeg tror ikke, det havde været bedre at gå hjemme. Ikke for mig.

Men - det er vigtigt, at du passer på dig selv, og du må endelig ikke køre for hårdt frem.

Hvis du føler dig klar til at begynde igen og ønsker det, så kan du godt give det en chance. Men der skal være en plan, og du skal ikke presses for hårdt og ikke presses op i tid for hurtigt.

Det kan også være, det er bedst for dig fortsat at være sygemeldt og være væk fra arbejdspladsen. Især hvis belastningsreaktionen nærmest udelukkende har med dit arbejde at gøre.

For mange er det bedst at være helt væk fra arbejdspladsen.

Og man kan ikke rigtig forcere det (selv om man kan være virkelig utålmodig). Det handler ikke om at komme så hurtigt som muligt tilbage - men så godt som muligt.

Pas godt på dig selv.