Jeg undrer mig over det samme som anonym overfor. Ikke at jeg ikke respekterer dit ønske og længsel, men er du helt seriøst villig til at splitte en familie med tre børn ad, fordi du vil have en mere? Jeg ville måske bedre forstå det, hvis i ikke havde børn sammen, eller måske - hvis vi strammer den lidt - at i havde én, og han ikke ville give jeres barn en søskende. Men i har TRE børn sammen, og går jeg ud fra et velfungerende familieliv, og det er du villig til at smide væk for en nummer 4? Han har da meldt ærligt ud, han har sagt måske og så nej. Så han har jo ikke narret dig eller manipuleret dig. 3 er en pæn flok, det er da fair, at han ikke vil én mere.
Derudover enormt uansvarligt af jer begge at dyrke ubeskyttet sex med en uafklaret situation omkring en baby.. Ikke kun af din mand - lige så meget dig, fordi du kendte hans tanker om emnet.
Og at du så heller ikke vil teste. Hvad vil du så? Trække den indtil det et for sent med abort og så sige, at du ikke vidste det? Eller er du bange for konsekvenserne hvis du er? Det forstår jeg godt, det er en pisse svær situation, men den bliver kun sværere, jo længere du trækker den.
Jeg vil opfordre dig til at fokusere på de tre børn du allerede har. Vil du virkelig gå på kompromis med deres liv, trivsel og opvækst fordi du VIL have en mere? Hvad med den lille ny? Så kan han eller hun leve med den evige byrde, at alle søskende var ønskede af mor og far, men at han/hun var uønsket og skyld i forældrenes brud? Tænker du på dét barns tarv ind i det?
Anmeld
Citér