Urolig..

Jeg er gravid i starten af uge 5 (4+?) og er virkelig urolig. Mere end i mine andre graviditeter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har den her fornemmelse af, at graviditeten ikke fuldføres, og det er måske skørt, men kan ikke se frem til andet trimester. Måske er det fordi det ikke er en planlagt graviditet eller måske pga de mange stik og jag i underlivet, som jeg ikke mindes at have haft så mange af med de andre.. det er en ubehagelig følelse, for føler slet ikke at jeg kan glæde mig (hvilket jeg gerne vil selvom det ikke er planlagt) 

Har andre haft den der følelse af at det går galt? Ikke bare nervøsitet men en fornemmelse af at man ikke kan glæde sig..?

Da jeg blev gravid uplanlagt sidste sommer, havde jeg også utrolig svært ved at glæde mig, og jeg havde også sådan en sær følelse af at jeg aldrig ville gå til termin med det barn. Jeg nåede dog helt frem til nakkefoldsscanning, hvor alt inden da havde set helt fint ud og med hjerteblink og det hele, men det viste sig at fosteret var alvorligt syg, og vi var nødsaget til at afbryde graviditeten i uge 12.. Det ramte hårdere end jeg havde regnet med, da jeg jo hele tiden havde haft en dårlig mavefornemmelse, men alle de scanninger som gik godt, fik mig næsten overbevist om at det nok skulle gå.. ��

Chipmunk skriver:

Da jeg blev gravid uplanlagt sidste sommer, havde jeg også utrolig svært ved at glæde mig, og jeg havde også sådan en sær følelse af at jeg aldrig ville gå til termin med det barn. Jeg nåede dog helt frem til nakkefoldsscanning, hvor alt inden da havde set helt fint ud og med hjerteblink og det hele, men det viste sig at fosteret var alvorligt syg, og vi var nødsaget til at afbryde graviditeten i uge 12.. Det ramte hårdere end jeg havde regnet med, da jeg jo hele tiden havde haft en dårlig mavefornemmelse, men alle de scanninger som gik godt, fik mig næsten overbevist om at det nok skulle gå.. ��

Åh, jeg er ked af den oplevelse du har haft. Især efter de scanninger, så man troede at alt var godt. Jeg kan heller ikke slippe den der følelse og samtidig med at jeg glæder mig til at finde på en vittig måde at fortælle det til bedsteforældrene, så tør jeg heller ikke. For jeg føler at det går galt. Jeg håber at mine instinkter tager fejl.. 

Da jeg ventede min nr 3 var jeg SIKKER på at det gik galt. Jeg havde som du masser af stik og jag, og jeg var så dårlig som jeg aldrig har været før.

Jeg var så sikker, at jeg havde fået overbevist min mand, og vi var overraskede da vi fik en god risiko vurdering til nf. Jeg var helt sikker på at det var gået til. Og jeg var meget bekymret hele vejen til fødslen, men h*n har det fint i dag, og er 4.

Der var intet som helst galt.. Og mine instinkter skreg til mig at det var der.. Så nogle gange kan man tage fejl..

Anonym skriver:

Jeg er gravid i starten af uge 5 (4+?) og er virkelig urolig. Mere end i mine andre graviditeter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har den her fornemmelse af, at graviditeten ikke fuldføres, og det er måske skørt, men kan ikke se frem til andet trimester. Måske er det fordi det ikke er en planlagt graviditet eller måske pga de mange stik og jag i underlivet, som jeg ikke mindes at have haft så mange af med de andre.. det er en ubehagelig følelse, for føler slet ikke at jeg kan glæde mig (hvilket jeg gerne vil selvom det ikke er planlagt) 

Har andre haft den der følelse af at det går galt? Ikke bare nervøsitet men en fornemmelse af at man ikke kan glæde sig..?

Åh ha kender den følelse alt for godt.

fra vi besluttede os for at lave nr. 2 til jeg stod med en positiv test gik der 12 dage. Jeg kunne slet ikke forstå det skulle gå så nemt og hurtigt og forventede hele tiden at miste. Jeg var til ts i uge 7 som viste et fint hjerte der slog. Efter jeg så begyndte at bløde og blødningen fortsatte sammen med en masse stik og jag var jeg helt og aldeles sikker på det ikke ville gå og at jeg aborterede. En scanning i uge 9 viste dog et fint foster og i uge 12 til nf var alt perfekt ligesom det også var i uge 20. Jeg kan stadig ikke helt slippe følelsen og var i sidste uge på fg. Pga mindre liv. Alt var perfekt og nu er der godt gang i maven igen. Jeg har termin om små 3 uger Ønsker dig al held og lykke og se nu om du ikke kan ligge bekymringerne på hylden. Det er alt for svært at være i ellers

Anonym skriver:

Da jeg ventede min nr 3 var jeg SIKKER på at det gik galt. Jeg havde som du masser af stik og jag, og jeg var så dårlig som jeg aldrig har været før.

Jeg var så sikker, at jeg havde fået overbevist min mand, og vi var overraskede da vi fik en god risiko vurdering til nf. Jeg var helt sikker på at det var gået til. Og jeg var meget bekymret hele vejen til fødslen, men h*n har det fint i dag, og er 4.

Der var intet som helst galt.. Og mine instinkter skreg til mig at det var der.. Så nogle gange kan man tage fejl..

Dejligt med en god historie på trods af instinkterne skriger noget andet hele tiden..! Jeg håber, det også ender sådan for mig. Men pt føler jeg at jeg er parat til at begynde at bløde når som helst eller finde ud af at jeg har haft en ma til nakkefold. Det er måske dumt, men noget i mig siger bare at jeg ikke skal regne med at gå til termin  jeg håber på det bedste.. tak for den positive historie!

Anonym skriver:

Åh ha kender den følelse alt for godt.

fra vi besluttede os for at lave nr. 2 til jeg stod med en positiv test gik der 12 dage. Jeg kunne slet ikke forstå det skulle gå så nemt og hurtigt og forventede hele tiden at miste. Jeg var til ts i uge 7 som viste et fint hjerte der slog. Efter jeg så begyndte at bløde og blødningen fortsatte sammen med en masse stik og jag var jeg helt og aldeles sikker på det ikke ville gå og at jeg aborterede. En scanning i uge 9 viste dog et fint foster og i uge 12 til nf var alt perfekt ligesom det også var i uge 20. Jeg kan stadig ikke helt slippe følelsen og var i sidste uge på fg. Pga mindre liv. Alt var perfekt og nu er der godt gang i maven igen. Jeg har termin om små 3 uger Ønsker dig al held og lykke og se nu om du ikke kan ligge bekymringerne på hylden. Det er alt for svært at være i ellers

Tak for den positive historie  

Det er betryggende at høre andre fortælle om den samme fornemmelse, nærmest instinktivt, der fortæller dig at noget er galt - men som så går en sund graviditet igennem. 
Du har ret i at jeg er nødt til at hvile mere i det, for ellers er der utroligt lang tid til nakkefold.. jeg forsøger at forberede mig på at der godt KAN komme en baby, selvom at alt i mig skriger at det gør der ikke. Jeg håber min indre fornemmelse er fup og fidus.. men lige nu er jeg forberedt på det værste  jeg tror det bliver væsentligt bedre efter nakkefold og når jeg kan mærke liv de næste 8 uger må gerne gå stærkt..!