Min datter havde “stille refluks”. Hun gylpede da, ligesom storebror, men ikke sådan lårfede stråler. Det, der plagede hende var at mavesyren kørte op og ned igen i spiserøret. Hvad jeg lige husker havde hun symptomer som:
Sov højst 45 minutter ad gangen om dagen (ofte 20-30 minutter) og var vågen hver 2 time om natten, gerne oftere.
Hun spiste meget ofte, 2 timers mellemrum sådan generelt, men ofte også med 1 times eller en halv times mellemrum og så spiste hun ret lidt af gangen - så det var for at lindre smerten og ikke pga sult.
Hun ville altid have hovedet opad. Jeg bar hende hele tiden med hovedet opad og hun nægtede at ligge ned. Hun sov også med noget under hovedenden, så hun havde hovedet oppe.
Hun pylrede meget og gylpede, ville gerne bæres og ja - have hovedet opad altid
Sundhedsplejersken foreslog det som en mulighed da hun var omkring 8 uger. Vores første barn var heller ikke nemt, så jeg troede at det var normalt. Men det var det så ikke. Jeg anede ikke at sygdommen eksisterede og har siden undret mig om om min søn måske har haft det samme uden vi vidste det.
Efter nogle dage på nexium mærkede vi en tydelig forandring. Vi forsøgte 5 dage og stoppede så for at se om det virkede. Allerede dagen efter var hun den samme ulykkelig pige, så vi havde fundet årsagen og fortsatte med medicineringen og skar så ned i løbet af det første år indtil hun var medicinfri lige omkring da hun blev 1 år.
Nogle ting kan lyde som refluks, men kan også bare være mavekneb. Det er en god idé at snakke med lægen, men desværre er mange læger lidt mistroiske omkring lidelsen. Min sundhedsplejerske kæmpede en brav kamp for at få vores læge til at lytte - hun mente ikke, det eksisterede......
Anmeld
Citér