Anonym skriver:
Er det normalt at døje med ensomhed når gift med 2 børn?
jeg har ikke en godt forhold til min mor hun var en borderline mor der har ødelagt en masse for mig, jeg kæmper hverdag med følgerne ( lavt selvværd, lav selvtillid osv)
- Jeg er Extreme kritiske med mine venner, og jeg er altid enten med veninder der er “fraværende” umulig at få fat i osv :/ utroligt mærkeligt at tænke på - forstår ikke hvordan det er skete men alle har det forhold til dem med de er “fraværende “
jeg er så ensom for tiden savner en mor at græde til - når nok en lille depression eller bare en nedtur i livet
Min mand elsker jeg, men vi snakker ikke om selvværd og det man “normale” snakker med sin mor eller veninder om
Kære du.
Du er desværre ikke den eneste der føler dig ensom, selv om du har betydningsfulde personer rundt om dig.
Det er noget rigtig mange mennesker oplever.
Jeg er har selv været meget kritisk med min omgangskreds, af flere årsager - og har desværre erfaret at når jeg har haft virkelig brug for det som jeg mener rigtige venner er, så har jeg erfaret at de ikke havde tid mm - jeg har derfor måtte forventningsafstemme ift hvad jeg ønsker af et venskab, og gjort op hvilke venskaber der for mig har været rigtige at bevare.
Jeg har i største delen af mit liv, været ensom også når jeg har boet med en kæreste, fået børn og nu gift. Det er bedre nu men det er også fordi jeg/vi er bedre til at snakke om det der fylder, betyder noget og har delt hvordan vi har det og det vi har oplevet....og der derved er kommet en større forståelse mellem fx min mand og jeg.... men jo jeg er stadig ensom - for selvom min land ved hvad jeg er gået igennem og følgerne af det - så kommer han aldrig til helt at kunme forstå, tiltrods for han prøver at sætte sig i mit sted.
Begge mine forældre er gået bort - med få år imellem, og havde begge udfordringer og vi havde et skævt og svært forhold til hinanden... men defor savner jeg dem stadig, at kunne ringe og ses dem og fortælle dem gode og dårlige ting der betyder noget for mig og som jeg gerne vil dele med dem.... jeg føler mig ret ensom på det punkt.
Jeg har gennem mit studie fået en rigtig god veninde, der har mange erfaringer som jeg og som jeg VED er der 100 procent og hun ved det samme om mig.... og jeg må erkende ensomheden er blevet mindre - men ensomheden er jeg også bevidst om nok aldrig helt forsvinder fordi selvom jeg høre til, så høre en del af mig alligevel aldrig helt til nogle steder.... eller det gør det jo nok, mem det jeg føler bare ikke sådan - hvilket et lavt selvværd heller ikke bidrager positivt til.
