Hej damer
For bare en måned siden startede jeg på et nyt arbejde. Jeg er uddannet lærer og arbejder med specialelever. Det er også det jeg har fået job indenfor denne gang.
Midlertidigt lød jobbet virkeligt attraktivt og jeg glædede mig til at starte, men føj hvor blev jeg klogere.
Når jeg tager på arbejde hver dag kommer jeg ofte hjem med en fuld madpakke fordi jeg ikke altid når at spise noget og ofte kommer jeg hjem med ondt i maven fordi jeg heller ikke altid når at gå ud og tisse.
Realiteterne viser sig nemlig ved at vi er underbemandede og presset af mange sygemeldinger. Desuden er eleverne meget tungere end først beskrevet og de er desuden også udadreagerende hvilket jeg heller ikke er informeret om. Det vil sige at jeg næsten dagligt bliver slået, sparket el.lign. Selvom de er små og det ikke gør vanvittigt ondt er det en meget stor grænse for mig.
Midlertidigt er det allerede efter en måned begyndt at påvirkelige mig så meget at jeg slet ikke er i tvivl om at jeg er røget i en stressfælde. Måske endda en hvor en depression kunne følge med hvis jeg ikke får sagt fra i tide.
Men hvad filans gør jeg lige?? Det åbenlyse er jo at jeg skal væk derfra, men mine indre dæmoner spænder i den grad ben. For hvad gør jeg så? Jeg kommer lige fra et vikariat og det her skulle jo være mit nye gode og faste arbejde. Men ak, jeg blev skuffet. Og jeg kæmper virkligt med tanker om at være en fiasko fordi jeg ikke kan leve op til det her arbejde, og desuden synes jeg det er vanvittigt ensomt at skulle gå hjemme, så jeg vil jo helst arbejde.
Overvejer at skifte branche, men overvejer så meget. Lige nu har jeg bare ondt i maven over at skulle på arbejde imorgen og ondt i maven over hvad det gør ved mig selv og min familie at jeg har det her job 
Hvis nogen har nogle gode råd eller har stået i lignende situationer, så håber jeg på at høre fra jer!
Anmeld
Citér
