2-årige børn!

Vores på 1.5 er også startet på den tur...

og han har "kun" meget få ord og kropssprog til at gøre sig forstået så hold da op nogle ture nogle dage fordi man lige kommer til at sætte noget på bordet når han gerne vil hjælpe med at dække det...

(sproget er vi ikke bekymrede for ;) )

eller hans manglende tålmodighed med hans storebror der bare gerne vil lege oghjælpe ham... åh altså nogen gange er storebror bare så fantastisk til at rumme det selvom han kun er 8...

vi er der selvfølgelig i nærheden og skiftes til at træde til som buffer når den mindste bliver urimelig..

Fuldstændig Det startede som med et trylleslag fra en ond fe, da han var 2 år og 3-4 måneder. Jeg kunne slet ikke genkende min søn - det var så frygteligt! Jeg havde godt læst om det, men ikke forestillet mig, hvordan det var at se min egen lille søde krølhårede pode blive til sådan en trodsig møgunge!

Heldigvis var det en periode - men perioderne kommer igen og igen. Han er i en for tiden. Han har lært rigtig mange ting selv og jeg er så stolt af ham og hans vilje til at ville selv. Men... nogle gange... altså... i torsdags flippede han ud over, at han ikke måtte sove sin lur oppe på taget! Og i morges ville han ikke have kakaopulver på sin havregryn, som ellers plejer at være så lækkert. Han ville heller ikke have sukker. Nej. Han ville have chokolade! Så han spiste ikke sin morgenmad.
Og han er min første, så jeg bliver så overrasket over al den trods og alle de skøre idéer! Jeg nyder bare, hvor nem hans 1-årige lillebror er - han smider højest bollen på gulvet og siger bum, når han er mæt, det er da til at leve med. (Og så gør storebror selvfølgelig præcis det samme bagefter...)

Nogle gange tænker at jeg, at han er en lille 3-årig teenager!

Tinstin skriver:

Fuldstændig Det startede som med et trylleslag fra en ond fe, da han var 2 år og 3-4 måneder. Jeg kunne slet ikke genkende min søn - det var så frygteligt! Jeg havde godt læst om det, men ikke forestillet mig, hvordan det var at se min egen lille søde krølhårede pode blive til sådan en trodsig møgunge!

Heldigvis var det en periode - men perioderne kommer igen og igen. Han er i en for tiden. Han har lært rigtig mange ting selv og jeg er så stolt af ham og hans vilje til at ville selv. Men... nogle gange... altså... i torsdags flippede han ud over, at han ikke måtte sove sin lur oppe på taget! Og i morges ville han ikke have kakaopulver på sin havregryn, som ellers plejer at være så lækkert. Han ville heller ikke have sukker. Nej. Han ville have chokolade! Så han spiste ikke sin morgenmad.
Og han er min første, så jeg bliver så overrasket over al den trods og alle de skøre idéer! Jeg nyder bare, hvor nem hans 1-årige lillebror er - han smider højest bollen på gulvet og siger bum, når han er mæt, det er da til at leve med. (Og så gør storebror selvfølgelig præcis det samme bagefter...)

Nogle gange tænker at jeg, at han er en lille 3-årig teenager!

Ha ha ha  sove på taget! 
Ej, vi må stå sammen - og se fremad. Men hold op, det er hårdt nogle dage!!