Bekymret over børnehavestart

Anonym skriver:

Tak for jeres indlæg, der egentlig beroligede mig lidt.

Men så skulle han på besøg derovre. Han sagde hele tiden, at han ville hjem og var slet ikke nysgerrig. Han var der endda med sin dagplejer, som kender stedet, mange af børnene og det hele, så han var der ikke med sin bekymrede mor og blev påvirket af mig.

Hans faste pædagog var syg og der var kun en studerende.

Om aftenen fortalte han, at han ikke kunne lide de andre børn og han ville helst ikke snakke om det.


Han kender heldigvis nogle af børnene, som han har gået i dagpleje med, men det er jo ved at være nogen tid siden, at de rykkede derop.

Jeg håber bare sådan, at det kommer til at gå... Vågner midt om natten og tænker på det. Shit, gid jeg kunne stoppe mig selv. Det er normeringen, der bekymrer mig. Den er så himmelråbende elendig og selvom I skriver, at børnene ikke er overladt til sig selv, så var det til en vis grad det, jeg oplevede sidst jeg arbejdede i børnehave her i kommunen. Jeg havde kun været der i 14 dage og jeg var gentagne gange alene på stuen. Jeg skulle alene hjælpe de 14 børn af med tøjet, mens en lille dreng tissede i bukserne og en anden dreng var handicappet og havde specialsko og der skulle findes frugt frem osv...!
De blev konstant sendt ud at lege på en slidt legeplads, fordi der skulle laves papirarbejde (sprogtest), så vi kunne være 3-4 voksne til alle børnene.
Det er så sygt, som det er for tiden...

Jeg kan sagtens forstå dig... Jeg havde det på præcis samme måde, men vores barn skulle jo starte... Jeg har hele tiden haft en dårlig mavefornemmelse og vores barn har ændret sig meget siden opstart for 5 måneder siden... Hun har vænnet sig til vilkårene, men det har jeg ikke. Jeg har ondt i maven og dårlig samvittighed hver dag... Men nu har vi også oplevet mange eksempler på, at der slet ikke er nok voksne og at de bliver sygemeldte på stribe... Selvom vores barn har indordnet dig, siger vi nu fra for den opbevaringsplads i kommunen og vælger i stedet en privat børnehave med god normering, som er et reelt pædagogisk tilbud til vores barn...

Mit råd er at følge din mavefornemmelse... Vores barn har spildt 5 mdr. det forkerte sted og det ses tydeligt på trivslen. Håber snart vi får vores trygge, sprudlende, livsglade og nysgerrige barn tilbage... 

Jeg vil egentlig lige opdatere, nu hvor poden er startet. Han har været der i 14 dage og er der ovre i skrivende stund og jeg sidder derhjemme med ondt i maven og kvalme - en efterhånden permanent tilstand.

Der er slet ikke nok voksne - jeg afleverer ca. 8-8:30 og der er en voksen alene med de ca. 15 børn, der er kommet og nogle gange, når jeg har hentet kl. 14:30 er de også kun én voksen. De har ikke tid til at tage i mod - jeg må selv finde på noget at sætte ham i gang med, men legetøjet er så skrabet og han er bange for de andre børn, så det er svært.
Den faste pædagog på stuen, som virker rigtig sød, har jeg kun mødt 1 gang, fordi hun skal lave computerarbejde et andet sted. Min søn er meget tilbageholdene og leger ikke med de andre, som han finder alt for voldsomme.  Når han kommer hjem derimod går han amok, er fuldstændig sammenbidt og nærmest ikke til at genkende. Så skal en hel dags frustrationer ud, tror jeg. Ham, som ellers vågnede måske 1 gang i løbet af aftenen, kan nu slet ikke sove, uden der sidder en voksen ved siden af ham. I går var vi derinde over 10 gange, indtil jeg bare gik i seng hos ham. Han slår sin lillebror hele tiden og kaster ting på ham. Han er helt forkert og ja, da sikkert også påvirker af fars og min tilstand. Vi er jo bekymrede.

Når jeg snakker med ham, vi har en særlig samtaleform, hvor jeg bare konstaterer: "i dag var du i børnehave" og så ved jeg, at han nok selv skal fortælle, det han vil og indtil videre har han fortalt, at hans Duplohus blev ødelagt og de andre sagde, at han ikke måtte lege med Duplo, at han venter på mor, at han ikke vil have at mor går hjem og så selvfølgelig madpakkesnak - han er meget glad for sine madpakker, som jeg også lægger liv og sjæl i... Han fortalte også, at en fremmed dame skiftede ham og lidt om hvad de andre børn gør (kaster, sparker og sådan, det er han meget optaget af).

Så det går ikke godt her. Han er med på at blive afleveret, græder ikke, men er stille og sammenbidt, og når jeg henter ham observerer jeg ham lige lidt, han er som regel lidt rådvild og overladt til sig selv. Men det er bare ikke et sted, jeg kan holde ud at aflevere ham. Ingen voksne, intet legetøj, ingen plads og fordi han sover lur, kommer han slet ikke ud på legepladsen, selvom han er et UDEBARN med store bogstaver!
De har tydeligvis ikke tid til at hjælpe ham på plads, så han sættes bare et sted og som den stille og gode dreng han er, så kan han jo sidde der i timer, fordi han ikke tør andet.
De voksne gør deres bedste og der er altid en rolig stemning på stuen med lukket dør og det er rart! Men fordi den ene voksne skal holde styr på dem alle på én gang, så er der slet ikke tid til voksenkontakt og nærvær, kun til "husk at rydde op og stop med at kast med klodserne!"

Vi håber, at han bare vænner sig til det og giver det lige et par måneder og håber, at han falder til, når han har lært, hvad de hedder og begynder at lege med de andre. Hvis ikke... ja, så ved jeg sgu ikke, hvad vi gør, men blive der, det skal han ikke.
Det er horrible tilstande.

Min stakkels dreng.

Stakkels jer allesammen, får helt ondt i maven over at læse dit indlæg og din beskrivelse af jeres lille drengs opførsel/reaktion :-(

Spørger måske naivt, men er det ikke muligt for dig at gøre hans dage kortere og først aflevere, når der er min 2 pædagoger på hans stue? Er der en anden børnehave, der kunne være en bedre mulighed; tænker her på en privat, som kunne have en bedre normering, for som jeg læser dit indlæg, er de voksne søde og dygtige, de er 'bare' for få!

Har selv en lille dreng på 2½, så jeg går allerede nu og tænker på, hvordan det mon kommer til at går i bh til august. Vi har dog allerede været i dialog om selve indkøringen og besøg før dette.

Stort kram

Det lyder ikke som et rart sted at være, og jeg tror også, at vores søn ville have samme reaktion med de forhold, da han er en følsom dreng. Jeg ved ikke, om vi bare er heldige med forholdene i vores børnehave, og det du beskriver er det "normale", men jeg ville have flyttet vores søn, hvis han var blevet budt samme forhold.

I vores børnehave er der mindst 2 pædagoger fra 7.30, selv om der ofte kun er mødt omkring 10 børn ind, og det samme om eftermiddagen indtil kl 16, selv om der heller ikke er ret mange børn tilbage på dette tidspunkt. Der er altid en voksen til at tage imod de børn, der har brug for det og et skød et sidde på de dage, der er brug for det. Børnene har også masser af voksenkontakt i løbet af dagen og sovebørnene kommer med ud efter lur.

Der er forøvrigt 4 pædagoger ansat til 40 børn, og derudover er der 1 medhjælper og en leder, så det er ikke fordi, jeg synes, der er mange voksne ansat til 40 børn, men de forstår at fordele deres roller, så der altid er en voksen i nærheden, og vi oplever aldrig, at pædogerne er væk ved en computer, selv om de selvfølgelig må bruge noget tid på et ind imellem. Det er bare ikke noget vi opdager.

Jeg ved godt, at institutionerne er pressede, men det må kunne gøres bedre, så der er gode forhold for alle typer børn.

Det lyder altså meget mærkeligt.

Når jeg afleverer omkring 8:30, er der altid mindst 3 voksne og omkring 18-24 børn og det samme når jeg henter igen kl 15.

Har du spurgt lederen hvorfor normeringen er så dårlig ?

For det lyder da som et virkeligt dårligt sted og som regel har man skærpet fokus på indkøringsbørnene, og det lyder det da slet ikke til, så tør jeg slet ikke tænke på når han så er indkørt?

Det lyder altså meget mærkeligt.

Når jeg afleverer omkring 8:30, er der altid mindst 3 voksne og omkring 18-24 børn og det samme når jeg henter igen kl 15.

Har du spurgt lederen hvorfor normeringen er så dårlig ?

For det lyder da som et virkeligt dårligt sted og som regel har man skærpet fokus på indkøringsbørnene, og det lyder det da slet ikke til, så tør jeg slet ikke tænke på når han så er indkørt?

Det kan have noget at gøre med åbningstider. 

Vores børnehave har åbent fra 06-18. De er 48 børn pt, dog med overbelægning, så ca 52. 

De er stadig samme antal pædagoger, som i andre børnehaver. De skal dække et større antal timer. 
Her møder der en ind kl 06 - de sidste kl 9.30. 
Så går dem der mødte tidligt kl 12/13 alt efter hvor mange åbningsvagter de har haft. 

I tidsrummet 12-14 er der MAX 2 pædagoger på legepladsen til pt 45 børn (resten er sove børn) og de to andre pædagoger holder pause og en er ved sovebørnene. Den ene er altid inde og give tøj på/wc med et barn osv. så der er ofte 1 eller 0 på vores legeplads i flere perioder mellem 12-14

Her er vores tidskema:

Fra 06-07 er der en pædagog. 
så møder den næste ind kl 07. 
Og igen kl 08. Hvor de så er 3 voksne til potentielt 52 børn pt.
De to  næste kl 9 og den sidste kl 9.30 

så der er 6 pædagoger/medhjælpere til 52 børn i 2 1/2 time. Herefter er det ca 4 til potentielt 52 børn frem til kl 15. 

de første går nemlig kl 12 og 13. Så der kl 14 er 2 voksne på hver stue. 
kl 15 går den næste. Så er der 3 tilbage i hele børnehaven. Den næste får kl 16. 

så der er en voksen fra hver stue til børnene fra kl 16

kl 17 går den næste. Så er den voksen tilbage til begge stuer. 

Wow en elendig normering i den børnehave. Min datter er startet i november på en helt helt anden måde. Selvom det var en stor omvæltning for en knap 3-årig at gå fra dagpleje og 4 andre børn (heraf den ene hendes lillebror) til at gå i børnehave med tæt på 50 andre børn - og heldigvis masser af voksne. 

det med udetiden undrer mig meget. Her er de ude fra 8-8.30 og resten af dagen, kun afbrudt af frokost/lur og selvfølgelig toiletbesøg. Hvis vejret er virkelig ringe kan ungerne lave noget kreahalløj indendørs, men det er godt nok sjældent. Ellers er det kun når de har gruppeaktiviteter at de er inde. 

Ja, normeringen er røvelendig, desværre. I dag var han meget ked af det, men der var heldigvis stuens faste pædagog til at tage imod ham, mens jeg bare kørte tudende hjem derfra. Han sagde, at jeg ikke måtte gå... Det er så hårdt! Han har aldrig haft så svært ved at komme i dagpleje. Det kan tælles på én hånd de gange, han har grædt ved aflevering der, og det var kun i starten, hvor han var 15 måneder og aldrig var blevet passet.

Han er bare så stille og følsom og de andre børns adfærd skræmmer ham. Han fortæller, hvordan de sparker til støvler, vælter ting og bider i hinandens tøj. Og det er jo ikke fordi min dreng er en engel, han kan da også godt være fræk og voldsom - men bare ikke helt på samme udfarende måde. Han bliver bange for de andre, når de er sådan og tør ikke lege med dem!