Langt ude og fuldstændig overskruet vanvittighed

Tak skæbne hvor priser jeg mig lykkelig for at ferien snart er slut. Min dreng på snart 7 år har altid været en vildbasse - dog uden at være i søgelyset for ADHD. Bare viljestærk, stædig og grænsesøgende. Men OH MY GOD, her i ferien er det bare trappet op og han er jo vanvittig. Udover at hoppe/loppe/løbe/råbe rundt, så har han bare taget nej hatten på og nægter at høre efter. Messer i mit stille sind “det er bare en fase, det er bare en fase”. Men jeg bliver officielt sindsyg snart, og selvom jeg synes vi er gode forældre, som er tydelige, konsekvente og meget kærlige, så tvivler jeg pludseligt på det hele! 

Og før du så tænker “jamen han skal da både stimuleres og også falde helt ned og slappe af” - ja så gør vi i den grad også en indsats for det. Vi har i forvejen et stort fokus på trivsel gennem kost, motion og søvn, og derudover god tid under tæpper med en film, en flunkerbog eller en ipad, et puslespil eller en masse LEGO. Men barnet er jo gået fuldstændig bananas. Tæller dage til det bliver torsdag og han igen skal i skole. I dag er dagen sågar startet klokken 04.05  

Når du nu læser det, så læs det med kærlighed og forståelse i øjnene, og uden fordømmende ord med på vejen, for jeg ligger i forvejen snart ned! 

Og sig mig så - er der andre der har fuldstændige vanvittige unger i ferien? Hvad gør i? Og tror I nogensinde de bliver normale igen? 

På forhånd mange tak fordi du læste med, og står du i samme situation, så sender jeg et virtuelt skulderklap og en opfordring til at alle former for trøstespisning må være ok når livet til tider viser tænder, som særligt gælder når man har børn  

Anonym skriver:

Tak skæbne hvor priser jeg mig lykkelig for at ferien snart er slut. Min dreng på snart 7 år har altid været en vildbasse - dog uden at være i søgelyset for ADHD. Bare viljestærk, stædig og grænsesøgende. Men OH MY GOD, her i ferien er det bare trappet op og han er jo vanvittig. Udover at hoppe/loppe/løbe/råbe rundt, så har han bare taget nej hatten på og nægter at høre efter. Messer i mit stille sind “det er bare en fase, det er bare en fase”. Men jeg bliver officielt sindsyg snart, og selvom jeg synes vi er gode forældre, som er tydelige, konsekvente og meget kærlige, så tvivler jeg pludseligt på det hele! 

Og før du så tænker “jamen han skal da både stimuleres og også falde helt ned og slappe af” - ja så gør vi i den grad også en indsats for det. Vi har i forvejen et stort fokus på trivsel gennem kost, motion og søvn, og derudover god tid under tæpper med en film, en flunkerbog eller en ipad, et puslespil eller en masse LEGO. Men barnet er jo gået fuldstændig bananas. Tæller dage til det bliver torsdag og han igen skal i skole. I dag er dagen sågar startet klokken 04.05  

Når du nu læser det, så læs det med kærlighed og forståelse i øjnene, og uden fordømmende ord med på vejen, for jeg ligger i forvejen snart ned! 

Og sig mig så - er der andre der har fuldstændige vanvittige unger i ferien? Hvad gør i? Og tror I nogensinde de bliver normale igen? 

På forhånd mange tak fordi du læste med, og står du i samme situation, så sender jeg et virtuelt skulderklap og en opfordring til at alle former for trøstespisning må være ok når livet til tider viser tænder, som særligt gælder når man har børn  

Min søn er 4 og han er næsten på samme måde. Og det er fordi han keder dig og mangler børnehaven og jævnaldrende børn  

jeg kan ikk rigtig aktiverer ham i samme omfang. Men guderne skal vide at jeg gør mit bedste og glæder mig til fredag hvor han skal til sin far 

Anonym skriver:

Tak skæbne hvor priser jeg mig lykkelig for at ferien snart er slut. Min dreng på snart 7 år har altid været en vildbasse - dog uden at være i søgelyset for ADHD. Bare viljestærk, stædig og grænsesøgende. Men OH MY GOD, her i ferien er det bare trappet op og han er jo vanvittig. Udover at hoppe/loppe/løbe/råbe rundt, så har han bare taget nej hatten på og nægter at høre efter. Messer i mit stille sind “det er bare en fase, det er bare en fase”. Men jeg bliver officielt sindsyg snart, og selvom jeg synes vi er gode forældre, som er tydelige, konsekvente og meget kærlige, så tvivler jeg pludseligt på det hele! 

Og før du så tænker “jamen han skal da både stimuleres og også falde helt ned og slappe af” - ja så gør vi i den grad også en indsats for det. Vi har i forvejen et stort fokus på trivsel gennem kost, motion og søvn, og derudover god tid under tæpper med en film, en flunkerbog eller en ipad, et puslespil eller en masse LEGO. Men barnet er jo gået fuldstændig bananas. Tæller dage til det bliver torsdag og han igen skal i skole. I dag er dagen sågar startet klokken 04.05  

Når du nu læser det, så læs det med kærlighed og forståelse i øjnene, og uden fordømmende ord med på vejen, for jeg ligger i forvejen snart ned! 

Og sig mig så - er der andre der har fuldstændige vanvittige unger i ferien? Hvad gør i? Og tror I nogensinde de bliver normale igen? 

På forhånd mange tak fordi du læste med, og står du i samme situation, så sender jeg et virtuelt skulderklap og en opfordring til at alle former for trøstespisning må være ok når livet til tider viser tænder, som særligt gælder når man har børn  

Jeg ved ikke om det er muligt, men find en legeaftale til ham og tag på en legeplads med dem begge og lad dem brænde en masse energi af. 

Det er vel meget normalt at de har deres perioder. 

Når vi rammer dem herhjemme, sørger vi for at være ude så meget så muligt, da min erfaring er at konflikterne er færre udendørs. 

Men hvis mit barn stod op kl 4:45, fik han pænt at vide at der er nat og han skal sove (her er det nat indtil kl 6), så synes måske også det lugter lidt af grænsesøgning? (det er jo ofte det, det handler om i udviklingsperioderne)