Erfaringer med "stryge-tøj-metoden?"

Godaften.

Vi har besluttet, at vores dreng på snart 3 skal lære at falde i søvn selv. Indtil nu har vi altid siddet ved hans side, men det fungerer ikke længere. Det virker som om, vi holder ham vågen faktisk og samtidig forsøger han at diktere, hvad man skal synge, hvordan man skal sidde osv. Kort sagt: det holder ikke.
Putninger har altid taget mellem 30 minutter til 2 timer (!).

Nå, så nu skal vi lære ham at sove selv, så vi kan bruge den tid på noget andet end at sidde i et mørkt soveværelse og holde i hånd. Han sover stadig i vores soveværelse i sin egen seng, som står i forlængelse af vores egen.

Jeg prøver stryge-tøj metoden, hvor jeg står og stryger tøj og synger lidt, meget kedeligt, men han springer ud af sengen konstant og griner. Han ved slet ikke, hvad vi har gang i og kaldte det for en leg. Jeg blev sur og gjorde ham det klart, at han skulle ligge i sin seng, men lige lidt forstod han det og sprang afsted. Indfangede ham over 40 gange den første gang, 2. gang var det færre og der faldt i søvn efter 40 minutter, hvor jeg bare strøg. Har kun forsøgt de 2 gange.

Egentlig virker metoden ok og jeg er meget glad for at han i dag for første gang i sit liv faldt i søvn uden jeg stod ved hans side, mens han bare kiggede på mig. Samtidig virker det også nænsomt, fordi jeg stadig kan synge de sange, han kender og ikke bare forsvinder helt ud af rummet fra den ene dag til den anden.
Omvendt får jeg spat af at lægge ham tilbage i sin seng...!

Hvordan har I gjort det?

Altså han er så stor og hvis han har nogenlunde alderssvarende sprog, så ville jeg forberede ham stille og roligt på forhånd og forklare hvordan reglerne fremover er, når I skal putte - fx at han skal blive i sin seng, at du står der, at han ikke må rejse sig, osv. Ligesom I sætter regler og grænser for alt muligt andet, han skal overholde? Jeg sidder nu og da ved min datter for hyggens skyld og fx læser en bog eller lignende - med aftalen om, at hun skal ligge i sin seng og lukke øjnene. De aftener hvor hun falder alene i søvn får hun tilbudt at høre godnathistorie på lydbog, men hun må ikke forlade sin seng, når der først er sagt godnat ...

Siger du noget når han hopper ud? 

1. Gang følg tilbage i seng og sig kun "nu skal du sove, godnat." 

2. Gang følg tilbage i seng og sig kun "godnat" 

3+ gange følg tilbage i seng uden at sige noget og uden at give ham øjnkontakt

Det kan godt tage nogle aftner før han finder ud af det, hvis han ikke er vant til at det er jer der bestemmer 

Jeg vil sige ligesom ovenstående. Du skal ikke reagere på at han kommer ud af sengen. 
bare følge ham tilbage i seng og sige godnat - og evt. noget med at duelsker ham og han skal sove nu. Og du gør det samme hver gang han kommer ud af sengen.

Så får han ingen “spændende” reaktion fra dig og det bliver hurtigt kedeligt.

Han er vant til, at vi bestemmer - men ikke så meget i puttesituationer, som altid har været vores svage punkt. Altså vi har altid puttet, når vi besluttede os for det og vi har stort set brugt samme ritual - det har vi bestemt, men han har lidt kunnet koste rundt med os; bestemt hvor mange og hvilke sange osv. Det skyldes dels, at han har en lillebror, som det sidste års tid har sovet i et tilstødende rum, når den store puttes og som derfor vækkes, hvis han skriger over ikke at få flere sange.

Han er desuden i selvstændighedsalderen, som det jo hedder, så han prøver gerne grænser uafbrudt. Også her.


Jeg "fanger" ham (han springer vildt hurtigt ud af sin egen seng) og lægger ham tilbage i hans egen... de første gange brugte jeg de samme ord "godnat, nu skal du hvile dig" og jeg gentog mig selv og var meget neutral. Jeg foretrak øjenkontakt, når jeg lige lagde ham og kom dynen på ham.
Desværre blev jeg sur, fordi han bare sprang afsted igen og igen, mens han grinede. Jeg kender ham jo godt og jeg ved, at han griner, fordi han bliver usikker og ikke ved, hvor han har mig.

Jeg må lade være med at blive sur - han falder heller ikke i søvn, hvis jeg er det, for så er han jo utryg.

Jeg må prøve at snakke med ham om det - han forstår godt konceptet i en aftale og husker altid, hvis jeg har lovet noget, men han kan ikke selv overholde noget som helst. Det er han for lille til endnu. Så jeg kan godt fortælle ham, at han skal blive liggende, men han vil næppe kunne gøre det i situationen.
Men jeg har faktisk ikke taget en snak med ham om det - det må jeg prøve...

Her hjalp det med de lange putninger da han startede i børnehave og dermed stoppede med middagsluren. Nu er han træt nok. Og det tager ofte kun 15 min. Vi sidder dog hos ham endnu.

Mine drenge bliver begge henholdsvis 4 år og 2 år til maj. De bliver hver især puttet med en godnathistorie, og godnatsang. Lillebror får en enkelt sang, og storebror får selv lov til at vælge 3 sange. Bagefter får de en lille tår vand, og så er det godnat. Storebror har særlige behov, og har altid haft meget svært ved at falde i søvn - og det bliver kun værre af at vi er derinde. Når vi har sagt godnat, ligger han bare og snakker lidt med sig selv og synger lidt i alt mellem 3 kvarter og 2 timer. Han er tryg og glad, og kalder nærmest aldrig på os (faktisk får vi at vide at vi skal gå i seng, hvis vi kommer ind hvis han er ekstra længe om at falde i søvn ). I lang tid skulle vi også sidde ved siden af sengen når han skulle sove, og til sidst var jeg ved at blive tosset over det... Vi havde stor glæde af ''stryge tøj metoden'', hvor vi gradvist rykkede ud af soveværelset (til stor glæde for alle inden lillebror meldte sin ankomst). Lillebror har bare altid været let at putte. Er glad når vi har sagt godnat, og sover ret hurtigt (typisk efter ca. 15 min.).  Mit bedste råd er at være så konsekvent som muligt med putterutinerne... De skal være de samme hver dag, og tidspunktet skal også være det samme. Det skaber tryghed og forudsigelighed. Som de andre skriver, og som du allerede gør, så lad være med at gøre et stort nummer af det når han står ud af sengen, men følg ham bare tilbage igen hver gang og sig godnat, imens du minder dig selv om at det er en fase.  

Vil egentlig lige melde tilbage

Jeg har nu brugt metoden i nogle uger og jeg synes, at det går ret godt!

Om aftenen bliver han liggende i sin seng og er helt holdt op med at springe ud af den.
Det tager ham stadig mindst 45 minutter at falde i søvn og jeg har snart strøget alt, der kan stryges (selv stofbleer og viskestykker ), men han har bare altid haft svært ved det. Det er også derfor, jeg er begyndt på det her, så han på sigt bare kan ligge alene og hygge sig i sin seng.
Han puttes 19:30 og sover ca. 20:15-20:30. Det er alt for sent, men han kan desværre ikke sove tidligere lige nu. Det ændrer sig nok, når han snart starter i børnehave og bliver udfordret mere.

Til middagsluren driller han mig stadig ved at hoppe ud af sengen, men sidst gjorde han det trods alt under 10 gange og til sidst lå han bare med sit tøjdyr og snakkede, indtil han faldt i søvn. Jeg er heller ikke blevet sur, men har formået at bevare roen.

Så det går ganske langsomt, men det går fremad. Han er begyndt, når han rigtigt skal til at sove, så lægger han i sin seng med ryggen til mig og falder selv i søvn uden at kunne se mig.

Jeg har ikke forladt rummet endnu og jeg står stadig og synger lidt sange, mens jeg stryger. Jeg gør det langsomt, for han har trods alt været vant til at blive puttet med far og mor ved siden lige fra fødslen, så vi laver en blid overgang.

Tinstin skriver:

Vil egentlig lige melde tilbage

Jeg har nu brugt metoden i nogle uger og jeg synes, at det går ret godt!

Om aftenen bliver han liggende i sin seng og er helt holdt op med at springe ud af den.
Det tager ham stadig mindst 45 minutter at falde i søvn og jeg har snart strøget alt, der kan stryges (selv stofbleer og viskestykker ), men han har bare altid haft svært ved det. Det er også derfor, jeg er begyndt på det her, så han på sigt bare kan ligge alene og hygge sig i sin seng.
Han puttes 19:30 og sover ca. 20:15-20:30. Det er alt for sent, men han kan desværre ikke sove tidligere lige nu. Det ændrer sig nok, når han snart starter i børnehave og bliver udfordret mere.

Til middagsluren driller han mig stadig ved at hoppe ud af sengen, men sidst gjorde han det trods alt under 10 gange og til sidst lå han bare med sit tøjdyr og snakkede, indtil han faldt i søvn. Jeg er heller ikke blevet sur, men har formået at bevare roen.

Så det går ganske langsomt, men det går fremad. Han er begyndt, når han rigtigt skal til at sove, så lægger han i sin seng med ryggen til mig og falder selv i søvn uden at kunne se mig.

Jeg har ikke forladt rummet endnu og jeg står stadig og synger lidt sange, mens jeg stryger. Jeg gør det langsomt, for han har trods alt været vant til at blive puttet med far og mor ved siden lige fra fødslen, så vi laver en blid overgang.

Hvor er jeg glad for at du har holdt ved i de svære tider og blevet hos ham - når man er vant til at der er en til man sover kan det være svært hvis det hele bliver vendt på hovedet - så fedt at du er blevet hos ham 

Omkring tidspunktet, tror du det kan være middagsluren der driller? Vi fjernede den fra Aya lige før 3 års fødselsdag fordi hun sov SÅ sent når hun også sov til middag og det hele blev så nemmere omkring putningen da hun ikke længere fik den lur