På denne dag..

Bliver jeg altid sentimental - selvfølgelig - det er årsdagen for fødslen af Isaac, i år er det 6 år siden.

Jeg forstår virkelig ikke hvor tiden er blevet af! Jeg føler på ingen måde at der er gået 6 år, men ser jeg omkring mig kan jeg jo godt se, hvad tiden har gjort for os.

På denne dag lader jeg mine følelser bestemme og jeg lindre min smerte ved, at læse de tråde jeg oprettede den gang og kan stadig mærke den kærlighed der strømmede fra så mange mennesker som jeg ikke kender, men som alligevel tog sig tid til at sende en hilsen  Jeg husker hvor rørt jeg blev da jeg loggede ind og så, at der var blevet oprettet en tråd til mig og min mand med de sødeste tanker 

6 år er gået! 6 år med savn men også 6 år, hvor tiden har gjort alt godt for os og, hvor vi har lært at leve med sorgen. Jeg kommer aldrig til at forstå det, jeg har stadig ikke fuldt ud tilgivet min krop for at gøre noget så ondt mod ham og os! Og selvom tiden arbejder glemmer jeg aldrig den morgen, d. 18/12 2013, kl 6 om morgenen, hvor jeg vågner af de vildeste spark fra vores dreng - de sidste spark jeg nogensinde skulle mærke fra ham 

Her 6 år senere står min mand og jeg stærkere end nogensinde! Fra start vidste vi, at sorgen var VORES og, at vi sammen måtte arbejde os ud af den sværeste tid! Vi gjorde det! Vi gjorde det sammen og ligemeget hvad vil den kærlighed altid bestå, vi har en historie sammen 

Nu har vi Aya - et lys der virkelig hjalp os! Og en lille fis i maven der er endnu et bevis på, at vores kærlighed virkelig består! Alle børn har vi måtte kæmpe for, ingen af dem er kommet af sig selv! Men vi har gjort det, vi har lavet vores familie og vi kan slet ikke vente på sommer 2020 

Endnu en gang tak for alle de tanker i sendte til os den gang, de hjalp 

grinny skriver:

Bliver jeg altid sentimental - selvfølgelig - det er årsdagen for fødslen af Isaac, i år er det 6 år siden.

Jeg forstår virkelig ikke hvor tiden er blevet af! Jeg føler på ingen måde at der er gået 6 år, men ser jeg omkring mig kan jeg jo godt se, hvad tiden har gjort for os.

På denne dag lader jeg mine følelser bestemme og jeg lindre min smerte ved, at læse de tråde jeg oprettede den gang og kan stadig mærke den kærlighed der strømmede fra så mange mennesker som jeg ikke kender, men som alligevel tog sig tid til at sende en hilsen  Jeg husker hvor rørt jeg blev da jeg loggede ind og så, at der var blevet oprettet en tråd til mig og min mand med de sødeste tanker 

6 år er gået! 6 år med savn men også 6 år, hvor tiden har gjort alt godt for os og, hvor vi har lært at leve med sorgen. Jeg kommer aldrig til at forstå det, jeg har stadig ikke fuldt ud tilgivet min krop for at gøre noget så ondt mod ham og os! Og selvom tiden arbejder glemmer jeg aldrig den morgen, d. 18/12 2013, kl 6 om morgenen, hvor jeg vågner af de vildeste spark fra vores dreng - de sidste spark jeg nogensinde skulle mærke fra ham 

Her 6 år senere står min mand og jeg stærkere end nogensinde! Fra start vidste vi, at sorgen var VORES og, at vi sammen måtte arbejde os ud af den sværeste tid! Vi gjorde det! Vi gjorde det sammen og ligemeget hvad vil den kærlighed altid bestå, vi har en historie sammen 

Nu har vi Aya - et lys der virkelig hjalp os! Og en lille fis i maven der er endnu et bevis på, at vores kærlighed virkelig består! Alle børn har vi måtte kæmpe for, ingen af dem er kommet af sig selv! Men vi har gjort det, vi har lavet vores familie og vi kan slet ikke vente på sommer 2020 

Endnu en gang tak for alle de tanker i sendte til os den gang, de hjalp 

Krammer sødeste, tænkte på dig på dagen. 

Som dengang og nu, blir jeg fuldstændig rørt over, hvor stærk, du er!

Hvor sej og inspirerende, jeg altid blir når jeg læser et oplæg fra dig. I har kæmpet og fortjener alt det bedste for jeres lille familie. 

Håber i får en fredfyldt jul og glæder mig, til når tiden kommer, at høre jeres fødselsberetning. Vh Stine 

grinny skriver:

Bliver jeg altid sentimental - selvfølgelig - det er årsdagen for fødslen af Isaac, i år er det 6 år siden.

Jeg forstår virkelig ikke hvor tiden er blevet af! Jeg føler på ingen måde at der er gået 6 år, men ser jeg omkring mig kan jeg jo godt se, hvad tiden har gjort for os.

På denne dag lader jeg mine følelser bestemme og jeg lindre min smerte ved, at læse de tråde jeg oprettede den gang og kan stadig mærke den kærlighed der strømmede fra så mange mennesker som jeg ikke kender, men som alligevel tog sig tid til at sende en hilsen  Jeg husker hvor rørt jeg blev da jeg loggede ind og så, at der var blevet oprettet en tråd til mig og min mand med de sødeste tanker 

6 år er gået! 6 år med savn men også 6 år, hvor tiden har gjort alt godt for os og, hvor vi har lært at leve med sorgen. Jeg kommer aldrig til at forstå det, jeg har stadig ikke fuldt ud tilgivet min krop for at gøre noget så ondt mod ham og os! Og selvom tiden arbejder glemmer jeg aldrig den morgen, d. 18/12 2013, kl 6 om morgenen, hvor jeg vågner af de vildeste spark fra vores dreng - de sidste spark jeg nogensinde skulle mærke fra ham 

Her 6 år senere står min mand og jeg stærkere end nogensinde! Fra start vidste vi, at sorgen var VORES og, at vi sammen måtte arbejde os ud af den sværeste tid! Vi gjorde det! Vi gjorde det sammen og ligemeget hvad vil den kærlighed altid bestå, vi har en historie sammen 

Nu har vi Aya - et lys der virkelig hjalp os! Og en lille fis i maven der er endnu et bevis på, at vores kærlighed virkelig består! Alle børn har vi måtte kæmpe for, ingen af dem er kommet af sig selv! Men vi har gjort det, vi har lavet vores familie og vi kan slet ikke vente på sommer 2020 

Endnu en gang tak for alle de tanker i sendte til os den gang, de hjalp