Skifte skole eller ej?

Jeg ved ikke, hvad i al verden , jeg skal gøre og beder om gode råd eller noget, der kan give mig fred i sindet. 

Et af min børn trives ikke på sin skole. Hun er dygtig fagligt men bagefter pga. Manglende lærerkræfter i et år i første klasse, her i anden klasse er der kommet en ny lærer, og min datter er vellidt men desværre i en klasse med et par stærke piger, der mobber næsten dagligt.

Min datter er lidt for blid og meget tilgivende. Derfor leger hun også med de piger,  der mobber.

Vi har forsøgt mange ting for at få orden på dette. Deltaget i ekstra forældremøder,  engageret os i diverse forældreråd, talt med lærer og pædagoger og forældre og arrangeret legeaftaler med alle børn, men stadig fortsætter problemerne.

Hvad der sker er: hun bliver sparket, bidt, nevet , hevet i håret, får taget sine ting og der bliver begået hærværk på dem. Det sker oftest, når hun prøver at sætte grænser overfor disse piger. De lyver også og beskylder hende for det gjorte.

TIL sidste skole hjem samtale var de udemærket klar over problemerne og lovede bod og bedring. Alligevel virker det som om, at der ingen opsyn er med børnene og aftaler bliver glemt. Både i skole og SFO. 

Reaktionen herhjemme er en mere indesluttet pige med en kortere lunte overfor sine søskende.

Skal jeg fortsat kæmpe for denne skole, hvor søskende går på, indtil hun skal skifte i 7, hvor der ikke er flere klassetrin eller et skifte?

P.s 

Skolens løsning er ofte, at vi skal skal rede problemerne ud med de andre børns forældre, er det normalt hos jer andre?

Jeg synes din overskrift er misvisende, men lad nu det ligge. Jeg ville sige, at du skal flytte din datter. Men... måske ikke til den skole, hvor de andre piger kommer hen om 4-5 år. Så tror jeg nemlig, at hun til den tid vil blive “den der gav op” og det skaber også problemer. 

Spørg hende hvad hun ønsker.

Anonym skriver:

Jeg synes din overskrift er misvisende, men lad nu det ligge. Jeg ville sige, at du skal flytte din datter. Men... måske ikke til den skole, hvor de andre piger kommer hen om 4-5 år. Så tror jeg nemlig, at hun til den tid vil blive “den der gav op” og det skaber også problemer. 

Spørg hende hvad hun ønsker.

Hun har selv bedt om at blive flyttet, måske fordi et andet barn blev flyttet for nyligt pga mobning.

Men oplever også at hun er glad for skolen i perioder,  er jo velkendt og trygt med søskende. 

Overskrift måske - men har måske tænkt på flere episoder end beskrevet 

Det lyder Som om det er samme skole, som min datter går på. Alt det du beskriver bliver også gjort mod min datter, igår da jeg hentede hende, sad hun og græd, fordi hun var blevet holdt fast, og sparket i maven . 

hvornår skal hendes søskende skifte skole?

Men snak med din datter - desværre er der jo begrænsede ressourcer i både skole og SFO og derfor er det nok ikke af ond mening aftalerne bliver glemt i en travl hverdag - men spørgsmålet er om din datter selv vil flytte skole, hvis hun er parat til det - så ville jeg nok skifte skole for jo tidligere jo bedre.

Eller også så skal du tale mere med hende om ikke at lege med de piger, som tydeligvis ikke er gode venner for hende. Men det kan være et langt sejt forældre og lærer træk at få vendt en dårlig klassedynamik med mobning til en god - men det kan næppe gøres uden både skolens og forældrenes opbakning, og det lyder til at begge dele lidt mangler her.

En er 2 år foran den anden 3 år bagud.

Hendes klasse har aldrig fungeret ordentligt.

Hun vil selv gerne skifte. Helst vil hun bare gerne være rigtig gode venner med alle pigerne også dem der mobber. Men nytter jo ikke noget, at de er søde den ene dag og så sparker den næste.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, hvad i al verden , jeg skal gøre og beder om gode råd eller noget, der kan give mig fred i sindet. 

Et af min børn trives ikke på sin skole. Hun er dygtig fagligt men bagefter pga. Manglende lærerkræfter i et år i første klasse, her i anden klasse er der kommet en ny lærer, og min datter er vellidt men desværre i en klasse med et par stærke piger, der mobber næsten dagligt.

Min datter er lidt for blid og meget tilgivende. Derfor leger hun også med de piger,  der mobber.

Vi har forsøgt mange ting for at få orden på dette. Deltaget i ekstra forældremøder,  engageret os i diverse forældreråd, talt med lærer og pædagoger og forældre og arrangeret legeaftaler med alle børn, men stadig fortsætter problemerne.

Hvad der sker er: hun bliver sparket, bidt, nevet , hevet i håret, får taget sine ting og der bliver begået hærværk på dem. Det sker oftest, når hun prøver at sætte grænser overfor disse piger. De lyver også og beskylder hende for det gjorte.

TIL sidste skole hjem samtale var de udemærket klar over problemerne og lovede bod og bedring. Alligevel virker det som om, at der ingen opsyn er med børnene og aftaler bliver glemt. Både i skole og SFO. 

Reaktionen herhjemme er en mere indesluttet pige med en kortere lunte overfor sine søskende.

Skal jeg fortsat kæmpe for denne skole, hvor søskende går på, indtil hun skal skifte i 7, hvor der ikke er flere klassetrin eller et skifte?

P.s 

Skolens løsning er ofte, at vi skal skal rede problemerne ud med de andre børns forældre, er det normalt hos jer andre?

Har du talt med forældrene til børnene? I vores datters klasse har vi et super godt forældresamarbejde. Er det noget blandt pigerne, griber den forældre, hvis barn det er gået udover den hurtigt og så, får vi talt sammen på kryds og tværs dette har gjort vi har minimalt af mobningstilfælde. 
Jeg vil sige det sådan hvis jeres datter selv har ytret ønske om at blive flyttet, ville jeg søge skoler og lade hende komme på prøve nogle af de steder I synes om. Det ved jeg de gør på vores skole. Det traumatisere hende jo længere tid hun skal være i det. Det kan udløse angst, depression, lavt selvværd m.v. 

Via. Mit arbejde møder jeg ofte voksne mennesker der stadigvæk er ramt efter deres skolegang med mobning. Det er blot ringe i vandet, også udløses der ofte forskellige reaktioner herefter. 

Jeg håber i finder den bedste løsning for Jeres datter. 

Har du talt med forældrene til børnene? I vores datters klasse har vi et super godt forældresamarbejde. Er det noget blandt pigerne, griber den forældre, hvis barn det er gået udover den hurtigt og så, får vi talt sammen på kryds og tværs dette har gjort vi har minimalt af mobningstilfælde. 
Jeg vil sige det sådan hvis jeres datter selv har ytret ønske om at blive flyttet, ville jeg søge skoler og lade hende komme på prøve nogle af de steder I synes om. Det ved jeg de gør på vores skole. Det traumatisere hende jo længere tid hun skal være i det. Det kan udløse angst, depression, lavt selvværd m.v. 

Via. Mit arbejde møder jeg ofte voksne mennesker der stadigvæk er ramt efter deres skolegang med mobning. Det er blot ringe i vandet, også udløses der ofte forskellige reaktioner herefter. 

Jeg håber i finder den bedste løsning for Jeres datter. 

Ja vi har haft særlige forældremøder pga. Dette.

Jeg har prøvet at tale med forældrene om dette, men det sgu ikke nemt af flere grunde. Vi har udemærket samarbejde med de fleste. Det er bare heller ikke nemt at fortælle andre, at deres børn er hamrende lede, også når det er sandt. Plus at nogle af tingene først kommer frem senere. 

Anonym skriver:

Hun har selv bedt om at blive flyttet, måske fordi et andet barn blev flyttet for nyligt pga mobning.

Men oplever også at hun er glad for skolen i perioder,  er jo velkendt og trygt med søskende. 

Overskrift måske - men har måske tænkt på flere episoder end beskrevet 

Hvis hun selv Beder om at få lov at skifte skole. Så ville jeg tage det alvorligt. Har selv oplevet at gå i en træls klasse og skiftede først efter lang tid. Ville have ønsket at jeg var skiftet noget før. For hvis I taler for døve øre hos lærerne så ændrer tingene sig aldrig. Og jeres datter vil tage skade af at gå i sådan en klasse. Så jeg ville lade hende flytte mens hun selv er indstillet på det. Snak evt. med forældrene til det barn som er flyttet om hvordan de oplever den nye skole og nye klasse.

Anonym skriver:

Ja vi har haft særlige forældremøder pga. Dette.

Jeg har prøvet at tale med forældrene om dette, men det sgu ikke nemt af flere grunde. Vi har udemærket samarbejde med de fleste. Det er bare heller ikke nemt at fortælle andre, at deres børn er hamrende lede, også når det er sandt. Plus at nogle af tingene først kommer frem senere. 

Ud fra det du skriver lyder det jo til, at I har gjort alt for at få tingene til at fungere mellem forældre og elever. Jeg synes du/I skal lytte til Jeres datter og finde en skole der passer til og på hende, så hun ikke skal opleve mere fysisk og psykisk vold. Havde det været en voksen var det blevet anmeldt, men det er ligeså gennemgribende for ofret, til trods for at det udføres af børn.