Jeg ved ikke, hvad i al verden , jeg skal gøre og beder om gode råd eller noget, der kan give mig fred i sindet.
Et af min børn trives ikke på sin skole. Hun er dygtig fagligt men bagefter pga. Manglende lærerkræfter i et år i første klasse, her i anden klasse er der kommet en ny lærer, og min datter er vellidt men desværre i en klasse med et par stærke piger, der mobber næsten dagligt.
Min datter er lidt for blid og meget tilgivende. Derfor leger hun også med de piger, der mobber.
Vi har forsøgt mange ting for at få orden på dette. Deltaget i ekstra forældremøder, engageret os i diverse forældreråd, talt med lærer og pædagoger og forældre og arrangeret legeaftaler med alle børn, men stadig fortsætter problemerne.
Hvad der sker er: hun bliver sparket, bidt, nevet , hevet i håret, får taget sine ting og der bliver begået hærværk på dem. Det sker oftest, når hun prøver at sætte grænser overfor disse piger. De lyver også og beskylder hende for det gjorte.
TIL sidste skole hjem samtale var de udemærket klar over problemerne og lovede bod og bedring. Alligevel virker det som om, at der ingen opsyn er med børnene og aftaler bliver glemt. Både i skole og SFO.
Reaktionen herhjemme er en mere indesluttet pige med en kortere lunte overfor sine søskende.
Skal jeg fortsat kæmpe for denne skole, hvor søskende går på, indtil hun skal skifte i 7, hvor der ikke er flere klassetrin eller et skifte?
P.s
Skolens løsning er ofte, at vi skal skal rede problemerne ud med de andre børns forældre, er det normalt hos jer andre?