Jeg kan godt forstå dig! Men jeg tror du bliver nødt til at holde fast din glæde over din graviditet, og det faktum at du skal være mor.
Min forlovede har 2 brødre og de har tilsammen "lavet" 3 drenge og 1 pige (som er mega sær og vil ikke tale med nogen). Den sidste dreng blev født for 2 måneder siden.
Min forlovedes forældre har talt SÅ meget om, at det ville være så skønt, hvis der snart kom en pige mere, så jeg var vildt optaget af tanken om at få en pige - men så fandt vi jo ud af, at vi venter os en dreng!
Mine svigerforældre råbte "åååååhhh neeeej!", da de hørte det var en dreng. Fuck fuck fuck altså.... Jeg skulle lige bruge en dags tid på at finde ind til min glæde over min lille søn igen ovenpå det. Og helt ærligt, så ser mine svigerforældre ALDRIG deres børnebørn, så det er totalt ligegyldigt! De er nogle underlige mennesker, så jeg skal ikke gå op i hvad de siger!
Jeg har faktisk altid ønsket mig en søn først, men det havde jeg helt glemt! Nu glæder jeg mig bare over, at jeg er gravid og skal have en lille dreng - han bliver det første barnebarn i min familie, så det skal nok blive skønt!
Og min svigerfamilie, ja, dem kan jeg jo alligevel ikke bytte... Det "nyeste" barnebarn han er jo kun 9 måneder, når vores søn bliver født, så det er jo totalt uinteressant for dem. MEN DET ER DET JO IKKE FOR OS! For os er det jo unikt og vidunderligt og lykkeligt, og det skal vi holde fast i...
Anmeld