Hej
Vores datter blev 3 år i august. Inden det har hun i det meste af et år give udtryk for hvornår hun skulle tisse og lave stort, og har også kunne holde sig, hvis hun fx ikke havde ble på. I sommers tissede hun meget på toilet/potte og gik til tider (på egen opfordring) uden ble, men fik den på når hun skulle lave stort, fordi hun ikke ville det på toilettet. Her for en måned eller to siden lavede hun på toilettet og var meget glad og stolt. Derved smed hun også bleen helt om dagen.
Nu er vi bare endt i sådan en træls ting med, at hun drypper i underbukserne og fortæller os det, men hun nægter både at tisse færdig eller få skiftet underbukser. Ofte siger hun, at hun vil have ble på igen og at hun er en baby. Det her sker kun nogle dage. Andre dage så er der ingenting, men kan mærke at det begynder at ske mere og mere ofte. Hun har aldrig “rigtige” uheld. Det har hun haft 1 gang siden hun smed bleen. Det er kun nogle enkelte dryp og hun siger også ofte inden at hun skal tisse, men så med det samme bagefter siger hun “nej jeg skal ikke tisse”. Synes det er træls hvis det her skal til at blive en træls ting, for det tænker jeg heller ikke der kommer noget godt ud af. Derudover har vi også udfordringer med at få hende til at vaske hænder. Der skal altid være en diskussion omkring det, selvom hun ender med at gøre det. Vi prøver at være meget rolige og ikke sure, men synes det er træls at skulle bruge så meget tid og kræfter på og det er synd for hende, at hun ikke helt kan give udtryk for hvad der lige sker.
Hvad tænker I, vi skal gøre? 
Anmeld
Citér