Vil pludselig ikke lave stort på potten og toilett

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

24. november 2019

Æblegrød_dk

Jeg ville ikke vente på at hun skulle på toilettet, men fortælle hende at nu prøver vi noget nyt uden forventning om at der skal komme bummelum. Det nye ville være at starte lørdag morgen med at I sammen sætter jer ud på gulvet på et tæppe/håndklæde på badeværelset og så sammen læser et par sider af en bog - ro, hygge og abstrahere fra hvad det at være på toilettet reelt betyder og ros hende efterfølgende evt med en lille belønning uden at nævne ordet hun selv bruger.  Og så simpelthen gentage med nogle timers mellemrum. Næste gang ta' en stol med du/din mand kan sidde på+ bog og fortælle hende, at nu skal I læse bog sammen imens hun sidder på toilettet og hvis hun tisser, så ros hende uden at nævne bummelum. Og så simpelthen gentage i løbet af dagen og evt varierer med en lille Youtube-film fra tablet eller snak om at I skal lave noget hyggeligt senere: klippe klister eller julebag. Og så forsætte på den måde søndag. Hun har med garanti haft en rigtig øv-oplevelse med en presset frustreret pædagog og det er IKKE sådan en oplevelse et barn kan ryste af sig. 

Jeg er selv pædagog og måtte gøre overstående med en pige som havde haft en rigtig øv-oplevelse fra hendes gamle børnehave. Hun nægtede at gå på toilettet når hun skulle lave stort, så hun havde konstant uheld. Mine kollegaer havde ikke den nødvendige tålmodighed (desværre) og forældrene vidste ikke deres levende råd. Vi blev sammen enige om overstående metode og så tog jeg pigen i hånden i løbet af dagen, og så med et tæppe under armen og en bog sad vi og læste et par sider af en god bog ude på toilettet - det skete at andre børn fuldte med derud og så sluttede vi af med at vaske fingre alle sammen. Gentog det og gradvis kom hun og hentede mig+bog når hun skulle tisse. Forældrene kom selv på banen og læste videre et par sider i afhentningssituationen ude på gulvet i badeværelset i børnehaven (en god idé at informere pædagogerne om det nye tiltag) og derhjemme i en anden bog. Der gik få dage så sad hun med en bog selv ude på toilettet, hvor der ingen krav om 'stort' var og hvor jeg heller ikke nævnte 'stort' med et ord. Forældrene nævnte det heller ikke eller spurgte ind til om hun skulle lave, men blot tog datteren i hånden og gik ud og satte sig med hende + bog. Ugen efter hentede hun selv en bog (jeg havde lavet en kasse med bøger, som stod ude på toilettet som vi/børnene tog fra - købt i en genbrug til næsten ingen penge) og så satte hun sig selv. Kaldte når hun skulle have hjælp til at tørres og ikke et ord fra min side af omkring at hun havde lavet stort, men fuldt bevidst spurgte ind til hvad hun havde set i bogen af billeder og så indlede en snak omkring det. Og så var den kedelige situation vendt. Jeg anvendte samme metode til et sfo-barn, som havde mange små+store uheld og nægtede at gå ud på toilettet i sfoen. Det tog også en lille uges tid, så var det en ganske tilfreds og stolt pige, som kom og viskede i mit øre, at nu havde hun været på toilettet selv. Gav hende et smil+kram retur.

Håber du kan bruge overstående til inspiration.  

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.