Gå i mod lægens anbefaling?

Så- min datter har haft mange udfordringer igennem livet. Både fysisk og psykisk. Hun er nu 4 år og trives godt i børnehaven. Hun har en nyresygdom og problemer med det ene øje, og så er hun lidt udfordret motorisk. 

Hun følges dog med sine jævnaldrende i børnehaven, og børnehaven finder hende alderssvarende på de fleste punkter. Der er Fys på så de og vi er ikke bekymret for denne del. 

Børnelægen der har fulgt hende altid anbefalede ved sidste besøg at en skolepsykolog skulle teste hende inden skolestart for at vurdere om hun er klar eller ej. Først tænkte vi at det lød som en god ide, men nu er vi blevet i tvivl. 

For hun følges jo fint med jævnaldrende, er god til at koncentrere sig og følger ifølge bh alderssvarende instrukser. Inter tyder på hun er mindre klar end de andre, og hendes motoriske udfordringer kommer ikke til at ændre sig da hun er født med lav tonus. 

Så ny kan jeg mærke at jeg faktisk ikke har lyst til at få lavet testen- hun er ikke indstillet til den endnu, det er for nylig lægen anbefalede os at tage kontakt til PPR mhp at få den lavet. 

Hun har været igennem så mange ting, og nu hun faktisk endelig fungerer og trives vil jeg gerne skåne hende for yderligere. Især fordi jeg er ret sikker på at testen ikke viser noget unormalt. Bh ville heller aldrig have foreslået denne test, for hun er ifølge dem slet ikke i den målgruppe. 

Men så kan jeg bare mærke jeg bliver bekymret for hvad børnelægen tænker hvis man går i od deres anbefaling. Synes de så vi er dårlige forældre? Uforsvarlige? 

Hvis de mistænkte hun havde et dybere problem og måske en diagnose havde vi selvfølgelig fulgt anbefalingen, men det er jo ikke tilfældet. 

Hvad tænker i? Vil ikke stemples som en dårlig forælder fordi jeg ikke følger anbefalingen....

det er jo en anbefaling og ikke et krav...

jeg ville nok snakke med lægen igen om at I er blevet enige om at det ikke er nødvendigt og hvorfor...

men jeg snakker så også meget åbent med vores læge om alt og alle bekymringer bliver vendt og drejet i fællesskab så han har mest mulig information til at kunne vejlede os med andre ting i forhold til sin viden om hvad der foregår ellers...

Hej med dig

Først en krammer herfra 

Når en læge anbefaler noget, så er der jo en god grund til det... Det er for dit barns bedste.

Nu er min dreng ikke udfordret på nogen måde, udover at han er født sidst på året 

Jeg kan tydeligt mærke at han ikke er ligeså moden som hans legekammerater fra juni fx. Derfor har jeg selv påtalt det overfor pædagogerne og vi havde en dialog omkring skoleudsættelse. Efterfølgende er han blevet testet i flere uger gennem opgaver og leg. 

Jeg ønsker ikke at mit barn føler sig presset fordi han ikke kan præstere som hans skolekammerater. Så hellere vente til han bliver moden nok og kan følge med. 

Jeg ved godt det ikke er det samme som jeres situation, men jeg tænker at jeg endnu mere ville synes at det var nødvendigt at teste barnet, hvis det i forvejen er udfordret med andre ting.

Det er blot min mening og du skal selvfølgelig sige fra, hvis du ikke ønsker det. Men husk at det er dit barn det drejer sig om, og hun skal have det godt  

Held og lykke.

Ved du om det var et "standard-forslag" fra lægen pga din datters baggrund, eller om lægen havde en konkret bekymring?

Anonym skriver:

Så- min datter har haft mange udfordringer igennem livet. Både fysisk og psykisk. Hun er nu 4 år og trives godt i børnehaven. Hun har en nyresygdom og problemer med det ene øje, og så er hun lidt udfordret motorisk. 

Hun følges dog med sine jævnaldrende i børnehaven, og børnehaven finder hende alderssvarende på de fleste punkter. Der er Fys på så de og vi er ikke bekymret for denne del. 

Børnelægen der har fulgt hende altid anbefalede ved sidste besøg at en skolepsykolog skulle teste hende inden skolestart for at vurdere om hun er klar eller ej. Først tænkte vi at det lød som en god ide, men nu er vi blevet i tvivl. 

For hun følges jo fint med jævnaldrende, er god til at koncentrere sig og følger ifølge bh alderssvarende instrukser. Inter tyder på hun er mindre klar end de andre, og hendes motoriske udfordringer kommer ikke til at ændre sig da hun er født med lav tonus. 

Så ny kan jeg mærke at jeg faktisk ikke har lyst til at få lavet testen- hun er ikke indstillet til den endnu, det er for nylig lægen anbefalede os at tage kontakt til PPR mhp at få den lavet. 

Hun har været igennem så mange ting, og nu hun faktisk endelig fungerer og trives vil jeg gerne skåne hende for yderligere. Især fordi jeg er ret sikker på at testen ikke viser noget unormalt. Bh ville heller aldrig have foreslået denne test, for hun er ifølge dem slet ikke i den målgruppe. 

Men så kan jeg bare mærke jeg bliver bekymret for hvad børnelægen tænker hvis man går i od deres anbefaling. Synes de så vi er dårlige forældre? Uforsvarlige? 

Hvis de mistænkte hun havde et dybere problem og måske en diagnose havde vi selvfølgelig fulgt anbefalingen, men det er jo ikke tilfældet. 

Hvad tænker i? Vil ikke stemples som en dårlig forælder fordi jeg ikke følger anbefalingen....

Du er jo reelt bange for, at testen viser noget, ellers ville du ikke have et problem med at få den lavet?

Din frygt skal vel ikke afholde fagpersonale i at finde den bedste hjælp til dit barn? 

Hvis testen er blank, så er du jo kun stillet bedre med den viden.

Ved du om det var et "standard-forslag" fra lægen pga din datters baggrund, eller om lægen havde en konkret bekymring?

Det var fordi hun er fra sidst på året, og jeg selv sagde hun kunne være svær at vurdere, og så at hun hr haft et langt forløb med meget sygdom ☺️

Du er jo reelt bange for, at testen viser noget, ellers ville du ikke have et problem med at få den lavet?

Din frygt skal vel ikke afholde fagpersonale i at finde den bedste hjælp til dit barn? 

Hvis testen er blank, så er du jo kun stillet bedre med den viden.

Der tager du virkelig fejl. Jeg beskytter hende fra flere tests fordi hun er testet i hoved og r*v siden fødsel og den meget bevidst om det nu, og hun bryder sig ikke om det. 

Når børnehaven ikke mener der er det mindste st komme efter, og jeg heller ikke ser andre udfordringer en hendes fysiske tilstande skaber, så ved jeg at hun ikke finder noget. 

Det handler om at jeg ikke ønsker at skabe et problem som ikke er der, og der er med garanti andre børn der har mere brug for deres tid ☺️

Jeg står i en lignede situation. Har en datter på 4 år. Hun har en sjælden sygdom, har en meget lav muskeltonus i hele kroppen (inkl oral). Det betyder fys og ergo hver uge. Men kognitivt er hun normalt begavet og kan følge instrukser, har lært sig selv flere bogstaver og engelske udtryk. 

Jeg vil sørge om skoleudsættelse. Faktisk på grund af det motoriske. Så hun har en chance for at komme lidt mere “med”. Altså kan mestre flere startegier fysisk. Som eksempelvis udholdenhed eller holde til at skrive i lidt længere tid osv. 

Hun er fra september . Så hun vil komme i skole, når hun er 5 år og 11 måneder. Jeg vil gerne vente så hun er nærmere 7. Kun pga af det motoriske. Så hun kan være mere med på legepladsen og løbe bedre og balancere og klatre mere sikkert. (Hun kan alt motorisk, men har ikke muskelkraft til at holde ud ret Længe - meget kortere end sine jævnaldrende) 

Hvad tænker du, i forhold til din datters motoriske udfordringer?

Hvis hun har lav muskeltonus, så kan det være svært at sidde stille, da kroppen vil forsøge at vække sig selv, da en del af det med lav muskeltonus er, at kroppen “falder i søvn” og det kompenserer kroppen for ved at give uro. 

Anonym skriver:

Jeg står i en lignede situation. Har en datter på 4 år. Hun har en sjælden sygdom, har en meget lav muskeltonus i hele kroppen (inkl oral). Det betyder fys og ergo hver uge. Men kognitivt er hun normalt begavet og kan følge instrukser, har lært sig selv flere bogstaver og engelske udtryk. 

Jeg vil sørge om skoleudsættelse. Faktisk på grund af det motoriske. Så hun har en chance for at komme lidt mere “med”. Altså kan mestre flere startegier fysisk. Som eksempelvis udholdenhed eller holde til at skrive i lidt længere tid osv. 

Hun er fra september . Så hun vil komme i skole, når hun er 5 år og 11 måneder. Jeg vil gerne vente så hun er nærmere 7. Kun pga af det motoriske. Så hun kan være mere med på legepladsen og løbe bedre og balancere og klatre mere sikkert. (Hun kan alt motorisk, men har ikke muskelkraft til at holde ud ret Længe - meget kortere end sine jævnaldrende) 

Hvad tænker du, i forhold til din datters motoriske udfordringer?

Hvis hun har lav muskeltonus, så kan det være svært at sidde stille, da kroppen vil forsøge at vække sig selv, da en del af det med lav muskeltonus er, at kroppen “falder i søvn” og det kompenserer kroppen for ved at give uro. 

Min datters lave tonus kommer til udtryk ved at hun tager rigtig mange pauser. Hun kan sagtens sidde stille- ofte sådan vi må sætte hende igang igen. Og så vurderer Fys at hun kan hvad hun skal efter alder (med undtagelse af balance) men at hendes udholdenhed er kortere end normalt. Hun bliver hurtigt træt. ☺️

Anonym skriver:

Min datters lave tonus kommer til udtryk ved at hun tager rigtig mange pauser. Hun kan sagtens sidde stille- ofte sådan vi må sætte hende igang igen. Og så vurderer Fys at hun kan hvad hun skal efter alder (med undtagelse af balance) men at hendes udholdenhed er kortere end normalt. Hun bliver hurtigt træt. ☺️

Så er vi i samme båd  

Min datter tager pauser konstant og går kun få timer i BH, da hun er totalt træt efter 3-4 timer. Så bliver hun ikke hentet der, så går det galt. Fordi hun netop rigtig gerne vil være med og “glemmer” at tage pauser/ikke kan. Det giver hende så rigtig ondt i kroppen og hun bliber mega pyldret resten af dagen, sover forfærdeligt og dagen efter har hun meget svært ved at koncentrere sig.

det er netop de pauser, som jeg ser som “problematiske” i forhold til skolen. De skal jo røre sig meget i mange timer (frikvarter og gymnastik osv). Og hvor man hurtigt kan føle sig uden for. Jeg kan se, at min datters udholdenhed bliver lidt bedre - meget, meget langsomt. Og hun får nye startegier til at kunne holde til mere