Eksperthjælp: Specialeskrivende mor

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

822 visninger
1 svar
13 synes godt om
10. november

Gitte Sander

Min kone og mor til vores datter på 13 måneder er ved at skrive speciale. I den forbindelse er hun, sammen med vores datter taget hen til sine forældre ca. 3,5 timer fra vores hjem.

Fra Juli til slut September har jeg passet vores datter det meste af tiden og oplevet en kone der gennem flere måneder været fyldt helt op og derfor kun fokuseret på opgaven og baby. Jeg er naturligvis frustreret og savner dem begge meget i vores fælles hjem.

Mens min kone skriver på sin opgave fra kl 9 til 17 passer min svigermor vores datter, hvorefter min kone så er sammen med hende. Svigerforældrene laver også mad og rydder op efter min kone. De laver morgenmad, middagsmad og aftensmad samt klarer opvasken og oprydningen. Det er derfor en støtte jeg ikke kan konkurer med idet jeg også arbejder.

Min kone siger at det ikke kan skade vores datter at være væk fra mig da hun er den primære omsorgs-person. Jeg er dog stadig bekymret og da min kone sagde at hun ikke troede hun ville være færdig til jul ( og derfor muligvis må blive der for at skrive januar med, kunne jeg mærke det overskred mine grænser. (de har allerede været væk 4 uger). Jeg besøger dem selvfølgelig, men det er naturligvis ikke det samme. Jeg synes jeg 3 måneder væk fra hjemmet og fra mig er alt, alt for længe. Min kone siger at hendes speciale er hendes fokus og at hun ikke kan tage hensyn til mit behov for at få dem hjem, hvilket hun iøvrigt mener er egoistisk fordi det er udmøntet i mine behov og ikke barnets. Jeg har prøvet at forslå hende andre løsnings modeller, men hun er ikke til at snakke med. Jeg føler derfor at hun på en måde har taget vores datter til gidsel. Hun nægter også at komme hjem på besøg idet hun mener køreturen er for lang for baby. (Hun kan dog godt tage på weekend besøg hos veninder 1,5 time fra sine forældres for det kan "lige gå" som hun siger.

Min kone siger også at hun ikke orker noget "os" før efter specialet. Dette kan jeg bedre forstå og accepterer, selvom jeg synes det er ærgerligt at der ikke er plads til at snakke sammen. Jeg er også af den opfattelse at det er vigtigt for baby at se mor og far sammen. Jeg føler at min kone igennem dette her på en måde "bruger" vores baby som argument til at få hendes vilje med flere ting. Min kone er med på at komme hjem efter afleveret speciale og vil/kan der gerne bruge tid på at få parforholdet sundt igen. Jeg har endvidere forslået parterapi da jeg kan mærke vi har brug for hjælp fra en 3. part. Ligenu synes jeg det er svært at accepterer at min kone ikke vil i kontakt og at hun opfatter det som en belastning hver gang jeg tager kontakt til hende. Hun skriver kun til mig angående praktiske gøremål (hvis jeg skal gøre noget for hende).

Jeg elsker min kone og vil gøre alt for at finde melodien igen. Skal jeg bare accepterer vilkårene lige nu? Skal jeg tålmodigt vente på hun bliver færdig, også selvom det trækker ud til januar/februar, selvom jeg savner dem begge og det betyder jeg går glip af en stor del af min datters 2. år?
Hvordan kan jeg sætte grænser når min kone handler helt uden at snakke med mig?

Jeg føler mig bare helt vildt negligeret i alt dette her og jeg føler jeg har mistet dem begge da de er væk fra mig så længe og jeg kan sket ikke mærke min kone længere. I hvert fald bliver der et kæmpe oprydningsarbejde når hun endelig kommer hjem.

De bedste hilsner den frustrerede far



Gittes svar

Kære frustrerede far,

Der er ikke noget at sige til, at du er frustreret, din kone behandler dig fuldstændigt urimeligt som hendes mand og far til jeres barn, udefra hvordan du beskriver situationen med at hun ikke vil tale med dig og samarbejde om dette.

Et barn på 13 måneder har i høj grad også brug for relationen til sin far, og selvom et barn i de første par år har et særligt nært forhold til moderen qua graviditet, amning osv., har tilknytningen til far da en så kæmpe betydning, at man ikke kan sige at mor er så meget primær omsorgsperson, at det kan være begrundelse for at så at sig 'kapre' barnet på den måde, som du beskriver.

Imidlertid er det jo også sådan, at mange bliver utroligt stressede, når de skal skrive speciale. Det er nok så stressfyldt for hende, og tryggere for hende i forældrenes skød med massiv hjælp, end hjemme hvor du går på arbejde, at hun helst vil være der under denne stress-belastning. Og ja, på den måde er det jo spørgsmålet om ikke du bør støtte din kone i at få fuldført sit speciale, imens bedsteforældrene kan få et nært forhold til den lille? Jeg synes ikke du skal se det som en konkurrence eller noget, du skal hamle op med - du er jo faderen og vil altid være det.

Det lyder som en god ide at starte parterapi efterfølgende, da der må være noget imellem jer, der er gået helt skævt siden at det er blevet sådan her. Man kan ikke kalde det egoistisk at du ønsker at være sammen med dit eget barn. Hvis det er en lang tur for barnet - kan du så ikke køre over til dem og bruge tid der?

Du bliver nedprioriteret i øjeblikket. Din kone lader til at være målrettet og beslutsom om at få det speciale færdigt. Det er jo en god ting. Hvis du kan, er det nok klogt at støtte mest muligt op om hende og hendes uddannelsesvalg - når hun er gennem specialet er det måske en once-in-a-lifetime-experience? Det håber jeg for jeres lille familie.

Som sagt, mange specialeskrivende får nærmest en mindre hjerneblødning og taber fatningen og realitetssansen. Et speciale er jo ikke vigtigere end parforholdet med den, der er forældre til ens barn, det er en fejlvurdering. Omvendt så betyder det jo meget for jeres lille familie at den uddannelse hun ønsker bliver gjort færdig. Og hvis hun føler, at hun ikke kan gøre det hjemme og bedre kan gøre det derovre, hvor der er mere support over dagen? Bær over med hende for det - måske er det en ret god løsning, hvis du arbejder, at bedsteforældrene kan passe barnet?

Du behøver ikke være bekymret for om det ligefrem skader barnet ikke at se dig så meget i en periode - tag derover, når du kan, og bagefter vil der jo være masser af tid sammen. Jeg er mere bekymret for jeres parforhold og fælles forældreskab, om I kommer for langt fra hinanden, når I ikke kan føre en dialog og træffe fælles beslutninger om sådanne ting. Men problemet er jo, at det er ikke rigtig tidspunktet at insistere på dialog eller parterapi lig midt i afslutningen af et speciale.

Pøj pøj med at få repareret på disse brud i kontakten imellem jer. Jeg tænker at indtil specialet er ovre ville jeg bare tage mit muligt derover, parkere konflikten og putte mest muligt positivt ind. Og så gøre noget ekstra for at få repareret på det bagefter.

De bedste hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Giv et gavekort til Vores Børn i julegave.

Julens hyggeligste gave.

Priser fra 149 kr.

10. november

Øboen

Profilbillede for Øboen

 

Hvorfor er barnet ikke i vuggestue? I må have taget et aktivt valg om at barnet skal hjemmepasses? Hvordan havde hun og du forestillet sig at det skulle hænge sammen med at skrive et speciale? I har vel talt om de her ting under barslen? Jeg tænker du selv har været med til at skabe et uholdbart fundament hvis du er gået med til at barnet bliver hjemmepasset i en periode hvor man skal bruge meget krudt på at lave et speciale. Jeg selv skrev fint speciale fra 9-15 hver dag på sølle 4 mdr og fik en tilfredsstillende karakter. Mit barn var i institution fra 8.45-15.15, det er en ret kort dag når de små alligevel snildt sover 2-3 timer. Hun har aktivt fravalgt denne løsning for at kunne sidde hos sine forældre og blive opvartet og slippe for dig. Enten bruger din kone specialet som en undskyldning for at slippe væk fra dig, eller også er hun blevet bindegal. Et speciale retfærdiggør simpelthen ikke den opførsel der. Du er yderst diplomatisk og aaaaaal alt ALT for flink!!! Selvfølgelig skal hun ikke kidnappe jeres barn i månedsvis. Jeg kan godt se at graven er gravet så dybt nu at det er svært at kravle op af den midt i processen. Men helt ærligt, så er du i din gode ret til at kræve at hun vender hjem. Alternativt må hun være hos sine forældre 4 dage og give den MAX gas med det speciale der og så være hjemme 3 dage ved dig. Jeg synes simpelthen det er dybt rystende at hun opfører sig sådan uden at det er ok med dig. Det var jo noget andet hvis du var indforstået med ordningen, men det er du jo tydeligvis ikke. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.