Putning, søvn og amning

Jeg ammer min datter i søvn næsten hver aften. Hun er lige blevet et år. Engang i mellem vugger jeg hende i søvn. Min ryg er helt smadret og mine bryster er ikke eksisterende mere. Hun vågner mellem 5 og 25 gange mellem 19 og 06.30 og jeg ammer hende hver gang hun vågner. Men jeg har ikke rigtig noget mælk, og er er kun pga. tryghed/vane. Vi har forsøgt at min mand putter hende 3 aftner hvor hun har skrevet sig selv i søvn og er gået kold kl. Mellem 4-5. Det vil vi ikke udsætte hende eller os for igen. Hun bruger ikke sut. Jeg har sagt nej til julefrokost, fødselsdag og bryllup fordi det kun er mig der kan putte og det gør mig SÅ ked af det. Hun er en glad og tilfreds pige. Trives, spiser og drikker som hun skal i løbet af dagen. Hvad skal jeg gøre? Er der nogen der har godt tips måske? 

Det er voldsomt meget hun vågner, så jeg tænker ikke at det kan blive "værre" af at du helt stopper med at amme (min frygt ved at stoppe var nemlig at han ville vågne og jeg så ikke kunne få ham til at sove igen, men hvis du alligevel er så meget vågen hver nat, så er det jo lidt hip som hap tænker jeg) - hvis du er sikker på at du rent faktisk ikke rigtigt har noget mælk længere, så er det klart mere vane end et fysisk behov at ville amme. Og så selvfølgelig trygheden i det og den fysiske kontakt. Jeg har langtidsammet, så det er selvfølgelig anderledes at afvænne et barn på 3 end et på 1 år. Men mine tanker og forløb var følgende: 

- Det er mig som indtil nu har repræsenteret alt "trygt og godt", derfor er det også en afsked og en "konflikt" jeg selv må tage med mit barn. Det er ikke en konflikt barnet har med sin far, det er dig der pludselig ikke vil give barnet det som det allermest vil have og derfor må du (og jeg) selv tage de slag (er du gal jeg fik tæsk om natten) som det tager at stoppe. For det er trods alt MOR som barnet har ville have indtil nu, så det bliver jo ikke mere trygt af at det pludselig er far der tager tjansen. 

- Rent praktisk tog jeg plaster på begge brystvorter og fortalte at brysterne havde slået sig og gjorde meeeeeeeget ondt og han derfor ikke kunne få mælk. Jeg havde plaster på hver nat i hvertfald en uge, til jeg ligesom var sikker på at han ikke søgte brysterne mere om natten (vi samsov på det tidspunkt). Og ja, han var vred, og ked, men faktisk mest vred. 

- Efterfølgende ville han gerne falde i søvn ved at ligge på et af brysterne, det har jeg givet lov til, det er jo bare tryghed og nærhed som det handler om for de små.