Når man er den eneste der tager intiativ

Øboen skriver:

Nu har du meget fokus på at i ses som par? Har i ikke venner som i ses med hver især? Eller laver i kun ting sammen med andre som et par? Tænker bare at vi laver aldrig “par ting”, vi nyder at have vores venner og veninder hver for sig og synes ikke parmiddage er særligt sjove. Måske jeres venner i virkeligheden hellere bare vil en tur ud med gutterne og have en bajer eller på shoppingtur sammen eller noget. Bare fordi man er voksne og et par behøver man jo ikke sidde lårene af hinanden. 

Kan sige at min mand og jeg nærmest aldrig laver noget uden hinanden i fritiden. Den er så sparsom, og vi har begge jobs vi ligger meget tid og energi i - og med små børn er det hverdagens omdrejningspunkt. 

Føler på ingen måde vi “sidder lårene af hinanden “ af den grund. 

Vi har lige fået nogle rigtig gode venner, hvor vi også har været meget i tvivl, om de gad os eller hvad.. De inviterer heller aldrig, selvom de altid snakker om, at næste gang vi ses, så skal det være hos dem.. 

Men det er et par, som altid laver en hel masse.. Studerer, arbejder ved siden af og fritidsaktiviteter plus andre venner.. Så tror bare ikke, at de kan overskue at finde datoer.. Måske dine venner har det på samme måde? Og især hvis de også har børn 

Her er det også os der oftest tager initiativ... det gør ikke vores venner til dårlige venner.

og i forhold hvor man skal være behøver det altså ikke altid være hos den der tager initiativet..?

jeg har ofte skrevet “skal vi ikke snart ses - hvornår kan I..?” Og så har de skrevet tilbage “ja selvfølgelig! Vi kan ...” jeg har så efterfølgende spurgt “ skal det være hos jer eller os. Og der skal altså meget til at sige “hos jer” hvis man de sidste 3 gange har være hos den anden.

Man kan også gøre

det nemt ved at sige “skal vi ikke gøre det nemt og blot tage take away”.

så behøver man ikke shoppe og lave maden