Jeg har en herlig baby på et halvt år. Han er rigtig god til at lege selv og kan underholde sig selv i 10-20 minutter ad gangen, hvis legetøjet bare er spændende nok.
Det er jo vidunderligt - og han er god til at sige fra og kravle hen til mig, når han bliver træt af det.
Min første søn kunne aldrig lege selv, hvilket drev mig til vanvid, for så snart jeg flyttede mig, så peb han og kravlede klynkende efter mig - jeg kunne ikke engang vande blomster eller proppe tøj i vaskemaskinen, så kunne jeg høre ham brokke sig og lede efter mig.
Så det er jo dejligt, at ham her kan - men jøsses altså, hvor får jeg nogle gange dårlig samvittighed, selvom jeg kan høre på hans lyde, at han har det sjovt med sit legetøj og det er skønt, at jeg lige kan få tømt opvaskeren. Jeg burde jo ikke få dårlig samvittighed, for det er jo også dejligt for ham at lege i fred og at han ikke behøver underholdning konstant for at have det godt. Min ældste skal stadig have en voksen med for at lege mere end 10 minutter ad gangen og det er da rimelig anstrengende.
Hvordan har I andre det, som er så heldige at have et barn, der kan underholde sig selv? Får I også dårlig samvittighed?
Anmeld
Citér