Hvad er normalt i forhold til sprog?

Jeg er lidt forvirret omkring min datters sproglige udvikling, fordi udmeldinger fra tidligere dagplejer og kommende vuggestue er meget forskellige. 

Kort om min datter: Hun er 27 måneder og har altid været meget hurtig motorisk. Hun har til gengæld været bagud med mange sociale milepæle: smilede sent, pegede sent, sagde først ord ved 16 måneder, osv. Hun havde dog en stor forståelse meget tidligt, og hun har fungeret super i sociale sammenhænge med andre børn. 

Gamle dagplejer mente, hun var bagud sprogligt og var bekymret. Hun nævnte talepædagog flere gange. Men vi er lige flyttet, og i den forbindelse er min datter ved at blive kørt ind i ny vuggestue. De virker  overraskede over, at der havde været bekymringer om sproget. 

Hun siger mange ord, nok i hvert fald en 50-100 forskellige, men mange forkortes til enstavelses. F.eks. tomat = mat. Der er dog også en del flerstavelsesord. Hun sætter sætninger sammen, men der er en del fejl og manglende ord. F.eks. "Far på mig" = "far passer på mig". 

Hun udtaler også en del ord forkert, men der er konsekvente mønstre. F.eks. ændres b ofte til f.

Hvis hun har brug for ekstra støtte, er det jo vigtigt, men min umiddelbare tanke er, at vuggestuepædagoger nok har bedre styr på det. Hvad tænker I?

Hun er så lille endnu, så meget kan nå at rette sig. 

I vores kommune er der anonym rådgivning en gang om måneden, så der kan man komme med sit barn og få en vurdering direkte fra dem, der ved allermest. Måske har I noget lignende?

Dét sagt, så ville jeg ønske at nogen havde reageret tidligere på min datters udtalevanskeligheder. Hun var 4,5 år inden hun kom til talepædagog. Og det har ødelagt meget for hende socialt, at de andre børn ikke forstår hende. 

Jeg syntes det er ret tidligt, at dagplejemor har udtrykt bekymring. Min ældste dreng var sammenlignet med lillebror meget sent til at begynde og snakke. Da han var 1-1 1/2 år var ordforrådet meget sparsomt. Meget få ord. En uge før hans 2 års, lærte han endelig at sige mor. 

Og derfra væltede ordne ud. Men han havde svært ved at udtale flere konsonanter. Særligt l drillede. Det blev løbende bedre, men der er stadig udtalelser, som driller. 

I sidste måned var han til sprogtest i børnehaven, som de afholder ved alle børn, når de er 3 år og 4 mdr. De kigger på sprogforståelse, ordforråd mv. Her landende han i den høje ende med 80 procent. Her var det tålmodigheden, som trak ned ��. 

Her brugte min dreng det første lange tid på alt det grovmotoriske og tog allerede de første skridt som 9 måneder gammel. 

Når jeg nu sammenligner med lillebror, kan jeg se, hvor stor forskel der kan være. Da lillebror var 12 måneder kunne han både sige far, farfar, mor, hej, hov, nej, bil, bog, mad, hurra, av og mange andre småord. Til gengæld var lillebror 14 måneder, før han begyndte at gå. 

Jeg kender ikke alt til din datter, men et sparsomt ordforråd behøver ikke betyde, at der skal sættes ind med hjælp. Måske hun bare har haft fokus på en af de andre tusinde færdigheder, som de små tillægger sig i de første leveår. 

Anonym skriver:

Jeg er lidt forvirret omkring min datters sproglige udvikling, fordi udmeldinger fra tidligere dagplejer og kommende vuggestue er meget forskellige. 

Kort om min datter: Hun er 27 måneder og har altid været meget hurtig motorisk. Hun har til gengæld været bagud med mange sociale milepæle: smilede sent, pegede sent, sagde først ord ved 16 måneder, osv. Hun havde dog en stor forståelse meget tidligt, og hun har fungeret super i sociale sammenhænge med andre børn. 

Gamle dagplejer mente, hun var bagud sprogligt og var bekymret. Hun nævnte talepædagog flere gange. Men vi er lige flyttet, og i den forbindelse er min datter ved at blive kørt ind i ny vuggestue. De virker  overraskede over, at der havde været bekymringer om sproget. 

Hun siger mange ord, nok i hvert fald en 50-100 forskellige, men mange forkortes til enstavelses. F.eks. tomat = mat. Der er dog også en del flerstavelsesord. Hun sætter sætninger sammen, men der er en del fejl og manglende ord. F.eks. "Far på mig" = "far passer på mig". 

Hun udtaler også en del ord forkert, men der er konsekvente mønstre. F.eks. ændres b ofte til f.

Hvis hun har brug for ekstra støtte, er det jo vigtigt, men min umiddelbare tanke er, at vuggestuepædagoger nok har bedre styr på det. Hvad tænker I?

 

Min søn var også bagud. Lyder meget som din pige. Vi gjorde ikke noget før børnehave start. Der bad vi selv om en talepædagog. Efter er år taler han næsten flydende. Han kan stadig ikke sige R det bliver til H. Men TP var kæmpe hjælp 

Jeg ville heller ikke være bekymret og ville klart vægte pædagogerne i vuggestuens ord højere end en ufaglært dagplejer med (x antal års erfaring). I vuggestuen sparre pædagogerne også mere med hinanden og der er flere øjne (og ører) på dit barn, så jeg ville stole på vuggestuen.

Min den første var langsom sproglig, men tog et vildt spring omkring da han var 2,5 år henover sommerferien.

Den næste er vi (både os og pædagogerne i vuggestuen) bekymret for og har sat ind på at se hvordan vi måske kan hjælpe ham lidt. Han står og skal i børnehave her den 1.