åh Gud gravid igen !

Hvis I vælger at beholde barnet, så tror jeg ikke, du kommer til at fortryde det, men der findes selvfølgelig ingen garantier. Jeg tænker dog, det vil gå fint, du har jo allerede sagt ja til det nye job, før du vidste, du var gravid. Så når du er startet på det nye job, må du jo bare sige det, som det er: du er gravid, det var ikke planlagt, men nu er det altså sådan. Og de har jo ikke skulle betale for dine første to graviditeter, så mon ikke det går. De vil jo gerne have dig, nu du ligefrem er blevet headhuntet.

Det er ikke første gang sådan noget sker. Jeg havde engang en lærer, som blev gravid lige inden hun startede nyt job som min lærer, og kort efter fik hun en mere. Men altså, det var jo bare sådan det var.

Mht prævention, er jeg lidt overrasket over din læge ikke har fortalt dig, at p-piller ikke altid er en sikker metode efter graviditet, da ens hormoner ændrer sig under og efter graviditet. Hvis I ikke ønsker flere børn bagefter anbefaler jeg, at I bruger en metode uden hormoner.

Personlig synes jeg ikke et job kan være grundlag for en abort, men jeg kan godt forstå, du synes, det er hårdt at være gravid igen allerede. Jeg vil dog pointere, at der er flere, der fortryder en abort end at få et barn. Hvis du vælger abort, skal du i hvert fald være opmærksom på, at du kan få psykiske følger, som kan følge dig livet ud. Det er måske mindre slemt, nu du allerede har børn. Hvis du slet ikke kan overskue at være gravid, er det selvfølgelig dit valg, men så må du finde en måde at få ro med den beslutning.

Mht til dine andre børn, så skader det bestemt ikke dem, så længe du blot inkluderer dem, fx når du ammer.

Jeg håber, du kan få lidt ro i sindet

FruTMA skriver:

Hvis I vælger at beholde barnet, så tror jeg ikke, du kommer til at fortryde det, men der findes selvfølgelig ingen garantier. Jeg tænker dog, det vil gå fint, du har jo allerede sagt ja til det nye job, før du vidste, du var gravid. Så når du er startet på det nye job, må du jo bare sige det, som det er: du er gravid, det var ikke planlagt, men nu er det altså sådan. Og de har jo ikke skulle betale for dine første to graviditeter, så mon ikke det går. De vil jo gerne have dig, nu du ligefrem er blevet headhuntet.

Det er ikke første gang sådan noget sker. Jeg havde engang en lærer, som blev gravid lige inden hun startede nyt job som min lærer, og kort efter fik hun en mere. Men altså, det var jo bare sådan det var.

Mht prævention, er jeg lidt overrasket over din læge ikke har fortalt dig, at p-piller ikke altid er en sikker metode efter graviditet, da ens hormoner ændrer sig under og efter graviditet. Hvis I ikke ønsker flere børn bagefter anbefaler jeg, at I bruger en metode uden hormoner.

Personlig synes jeg ikke et job kan være grundlag for en abort, men jeg kan godt forstå, du synes, det er hårdt at være gravid igen allerede. Jeg vil dog pointere, at der er flere, der fortryder en abort end at få et barn. Hvis du vælger abort, skal du i hvert fald være opmærksom på, at du kan få psykiske følger, som kan følge dig livet ud. Det er måske mindre slemt, nu du allerede har børn. Hvis du slet ikke kan overskue at være gravid, er det selvfølgelig dit valg, men så må du finde en måde at få ro med den beslutning.

Mht til dine andre børn, så skader det bestemt ikke dem, så længe du blot inkluderer dem, fx når du ammer.

Jeg håber, du kan få lidt ro i sindet

Sikke en omgang bavl. 

Primært mht prævention - men også generelt. Lige meget hvor MEGET, man inkluderer sit store barn og sit meget lille barn under amning, er det en ret stor omvæltning at få 2 meget små søskende på meget kort tid, og en 2 årig kan ikke behovsudsætte. 

Og hormonel prævention er langt, langt sikrere end barrieremetoder! Intet er selvfølgelig sikrere end afholdenhed, men de fleste par dyrker nu engang lejlighedsvist sex. 

Jeg ville i øvrigt få aborten. Jeg HAR prøvet 2 børn på 2 år - det giver OGSÅ psykiske problemer. Om det giver flere eller færre er vist individuelt. Men det kan være rockerhårdt (selv for en præmiegravid som mig, der ALDRIG havde en sygedag). Hvis jeg havde tendens til graviditetskomplikationer, var jeg da bukket under. 

Abracadabra skriver:

Sikke en omgang bavl. 

Primært mht prævention - men også generelt. Lige meget hvor MEGET, man inkluderer sit store barn og sit meget lille barn under amning, er det en ret stor omvæltning at få 2 meget små søskende på meget kort tid, og en 2 årig kan ikke behovsudsætte. 

Og hormonel prævention er langt, langt sikrere end barrieremetoder! Intet er selvfølgelig sikrere end afholdenhed, men de fleste par dyrker nu engang lejlighedsvist sex. 

Jeg ville i øvrigt få aborten. Jeg HAR prøvet 2 børn på 2 år - det giver OGSÅ psykiske problemer. Om det giver flere eller færre er vist individuelt. Men det kan være rockerhårdt (selv for en præmiegravid som mig, der ALDRIG havde en sygedag). Hvis jeg havde tendens til graviditetskomplikationer, var jeg da bukket under. 

Fair nok, det er blot det, jeg har fået at vide. Kender flere, der er blevet gravid på p-piller efter graviditet, desværre. Men måske du har ret, at det stadig er den sikreste metode, også efter graviditet. Uanset hvad, er det jo for sent nu, men tænker, der skal findes en løsning til bagefter. Måske der blot skal en anden type p-piller til. Alternativt kan man bruge "dobbelt" prævention. Om ikke andet i en periode, indtil en potentiel graviditet ikke er helt så omvæltende.

Jeg kan kun tale for mig selv, mht det psykiske. Eftersom jeg ikke har børn endnu, valgte jeg ikke at udtale mig for meget om den del. Jeg beklager, hvis jeg fik det til at lyde som "piece of cake", det ved jeg godt, det langt fra er! Selv synes jeg, det var forfærdeligt at få en abort, selv mange år efter. Men som jeg påpegede, kan det jo sagtens være, det er helt anderledes, når man allerede har børn (=mindre hårdt). Vi reagerer jo også alle forskelligt.

Når spørgsmålet bliver stillet herinde, tænker jeg, at det er fordi, der er noget, der trækker i begge retninger. Hvilken, der er den rigtige, kan man kun selv vurdere. Men hvis det skyldes pres, og egentlig ikke hvad man egentlig selv har lyst til (uanset om det er det ene eller andet), kan det være svært at træffe en beslutning.

Måske du (TS) skal prøve at stille op, hvad du selv tænker om det ene og det andet. Du kan selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, hvordan du vil have det bagefter. Men måske du har en idé om, hvordan du generelt takler sådanne ting psykisk. Altså forestil dig, hvordan du monstro ville have det, hvis du får et barn mere eller får en abort.

Tænker blot, at jobbet ikke skal være det afgørende moment, uanset om det bliver det ene eller andet. Men det er blot min mening. Det er din krop, og du bestemmer selv, uanset hvad andre mener om dit valg.

Den er svær. Især hvis du havde overvejet at få et barn mere i fremtiden. Jeg havde nok valgt en abort, selvom jeg gerne vil have flere.. 

Jeg har selv to børn på 3 og 1. Og ærligt, jeg synes, det har været (og er) hårdt. Det bliver nemmere og nemmere heldigvis, men det er sgu bare hårdt med to små og hvis ikke min mand havde sagt "nu eller aldrig", da min datter var halvandet, så havde jeg gladeligt ventet 2-3 år. Det har på nogle punkter været svært for den 3-årige, at lillebror er kommet, både mht. opmærksomhed, men også den daglige irettesættelse omkring at hun skal passe på med lillebror. Dertil kommer, at det ikke er mange pauser, man får som forældre. Der er to børn, der kræver din opmærksomhed konstant. Du har endda også en på 7. OG så er der det med nyt job...

På den anden side, er et barn også en gave, og jeg ville ikke have været lillebror foruden. Men hvis jeg var i din situation, ville jeg nok være bange for, at korthuset ville vælte. Jeg synes dog ikke, at du skal lade din dårlige samvittighed overfor det nye job påvirke din beslutning. For mig ville et nyt job oveni et nyt barn og to andre derhjemme bare være for overvældende. 

Men vi har jo alle forskellige grænser for, hvad vi kan klare, og det har du vel en fornemmelse for? Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med dit valg.

Er du mon blevet klogere i din beslutning ? Sender endnu en krammer i din retning 

Har du truffet et valg? Jeg står i præcis samme situation som dig. Min ældste er 5 (6 til januar) og min yngste er 14 mdr. Vi har talt om en 3’er men slet ikke nu. Nr 1 kom til alm, men vi kunne ikke blive gravide med nr 2 og endte med at få hjælp, da min mand har stærkt nedsat sædkvalitet. På den ene side ved jeg ikke om jeg vil fortryde det resten at mit liv hvis jeg fjerner det og på den anden side synes jeg det er synd for de to - den store skal starte mini sfo til foråret og den lille er lille og bliver stadig ammet og er rigtig morsyg. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre og vil rigtig gerne høre fra dig, som står i samme situation. 

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger er vi nået rundt på gulvet herhjemme vi har 2 børn på 9 og 1 år jeg er lige blevet headhuntet til og flytte job med fed løn og gode kolleger når min barsel slutter her næste måned.. og ja så jeg åbenbart gravid igen   !!

Den havde vi slet ikke set komme da jeg er på p-piller og har været det længe nu   .. 

seriøst aner ikke hvad jeg skal gøre har jo sagt ja til jobbet og havde på Ingen måde planer om flere børn også fordi den mindste stadig er så lille og jeg ved ikke om det vil være syndt for hende at få en mindre søskende allerede ? Oveni i det har mine graviditet begge gange været utrolig hårde med rigtig slem bækkenløsning  og kvalme og operation i den sidste  og hvordan skulle det hænge sammen med en lille baby i forvejen og så en ny graviditet ..  andre der har stået i samme situation og som har nogle erfaringer de måske vil dele? 

Kram den forvirrede lidt triste mor

Ja fik en abort og det var den helt rigtige beslutning 

Anonym skriver:

Ja fik en abort og det var den helt rigtige beslutning 

Jeg forstår dig godt, og nogle gange så er abort bare den rigtige beslutning.

Den der med, at "man fortryder ikke de børn, man får, kun dem man ikke får" - er en gammel forslidt kliché.

Tommelise skriver:

Jeg forstår dig godt, og nogle gange så er abort bare den rigtige beslutning.

Den der med, at "man fortryder ikke de børn, man får, kun dem man ikke får" - er en gammel forslidt kliché.

 

For nogen! 

CKJ skriver:

For nogen! 

Præcis - det er faktisk også det, jeg skriver.

Ordet "man" kan slet ikke bruges i den sammenhæng.

Men det bliver tit brugt, som om det er en endegyldig sandhed, at "man" ikke fortryder de børn, man får kun dem man ikke får"

Og det er simpelt hen ikke rigitgt. For det kommer an på, hvem "man" er, og hvilken situation "man" er i.