Hvad ville i have gjort?

Hej skønne kvinder 

Jeg er den heldige mor til en tumling på 9 måneder. Hun har aldrig brugt sut, og vi har opgivet at få hende til det. 

Hun ammer 5-10 gange om natten i løbet af de 8 timer, hvor jeg er gået i seng (hvilket er omkring 21, fordi hun vågner hele tiden) sådan har det mere eller mindre været lige fra start. 

Hun er en glad pige, hun har ikke ondt eller noget i den dur. Hun sover godt i løbet af dagen, og har en fast rytme. Hun er også godt med i sin udvikling på alle punkter. 

Jeg er startet på arbejde, far er på barsel. 

Jeg har prøvet at give vand fra flaske om natten, men uden held. Hun afviser flasken, og græder til hun får brystet.

Jeg føler mig ikke meget træt i løbet af dagen, men helt frisk er jeg nu heller ikke. 

Jeg synes det er svært at vurdere, hvad der skal og ikke skal gøres. Jeg er kæmpe fortaler for at amning er mere end bare mad, men samtidig skal det jo give mening i det større billede. 

Ud over natteroderiget er hun en drøm.  hvad ville i have gjort? 

JD skriver:

Hej skønne kvinder 

Jeg er den heldige mor til en tumling på 9 måneder. Hun har aldrig brugt sut, og vi har opgivet at få hende til det. 

Hun ammer 5-10 gange om natten i løbet af de 8 timer, hvor jeg er gået i seng (hvilket er omkring 21, fordi hun vågner hele tiden) sådan har det mere eller mindre været lige fra start. 

Hun er en glad pige, hun har ikke ondt eller noget i den dur. Hun sover godt i løbet af dagen, og har en fast rytme. Hun er også godt med i sin udvikling på alle punkter. 

Jeg er startet på arbejde, far er på barsel. 

Jeg har prøvet at give vand fra flaske om natten, men uden held. Hun afviser flasken, og græder til hun får brystet.

Jeg føler mig ikke meget træt i løbet af dagen, men helt frisk er jeg nu heller ikke. 

Jeg synes det er svært at vurdere, hvad der skal og ikke skal gøres. Jeg er kæmpe fortaler for at amning er mere end bare mad, men samtidig skal det jo give mening i det større billede. 

Ud over natteroderiget er hun en drøm.  hvad ville i have gjort? 

jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort i den alder hvis det var så hyppigt, men jeg ammede min søn et par gange i løbet af natten (tror 2-3 gange fra 21 til 6) indtil han var 14 mdr.

Min kæreste havde så en ferie som vi valgte at udnytte. Vores sundhedsplejerske "advarede" os om at det var vigtigt vi ikke tog ham op (medmindre han skulle have en ren ble) for at forstyrre søvnen så lidt som muligt. Første nat gik min kæreste ind til ham og prøvede at tilbyde en kop med komælk eller vand (som han afviste) 2. nat gik han bare ind og puttede ham, og allerede 3. nat kunne jeg gå ind og putte. Tror han sov igennem fra 5. nat.

Sådan var min datter også i den alder. Jeg ammede liggende, for så kunne jeg sove mens hun fik dækket sit sutte-og madbehov. Hun fik mindre og mindre behov med tiden, og da vi var nede på 1-2 amninger pr.nat tog min mand hende et par nætter, hvor jeg sov i et andet rum.  Hun var ked, men slet ikke utrøstelig, og vågnede ikke mere end i nætter hvor hun blev ammet. Dereftervar der ikke efterspørgsel. Tror hun var omkring 14 måneder der. Ammede til nat frem til 19 måneder.

Det er jo så utroligt individuelt og du kender dit barn bedst. Har hun brug for dig/mælken eller er det bare en vane.. Jeg havde en helt klar fornemmelse af at min barn havde brug for mig og jeg ammede ham til jeg fornemmede/følte at han var klar til at det kunne stoppe. Der var han så også over 3, og der var det klart blevet vane mere end behov, han var bare ikke typen der "mistede" interessen af sig selv. Men ja, det er i manges optik jo også alt alt for længe at jeg har ammet, men hvis jeg skal være tarvelig, så synes jeg stadig det er et meget lille barn du har dig og man kan ikke forvente at de har lyst til at være alene hele natten og ikke har behov for deres mor i den alder. Så er det (i min optik, sorry) et valg man tager fordi man sætter sig selv foran barnet hvis det ikke må ammes længere eller sove med sin mor. Men dette kræver selvfølgelig også at man som mor er "velfungerende", kan sagtens forstå hvis man pga depression, stress eller andet ikke har overskuddet til at gøre det offer. For ja, det er da et offer man gør, og det skal selvfølgelig hænge sammen for en. Jeg tænker at du nok vil opleve at hun snart sover bedre og du ikke skal amme så mange gange når hun bliver lidt ældre. Hvis hun ikke skære ned på antallet, så er det i længden nok ikke holdbart og så forstår jeg også godt at man kan blive nødt til at gribe ind. Men du spørger hvad vi andre ville have gjort, og mit svar er kort: Jeg havde hængt i lidt endnu. 

Øboen skriver:

 

Det er jo så utroligt individuelt og du kender dit barn bedst. Har hun brug for dig/mælken eller er det bare en vane.. Jeg havde en helt klar fornemmelse af at min barn havde brug for mig og jeg ammede ham til jeg fornemmede/følte at han var klar til at det kunne stoppe. Der var han så også over 3, og der var det klart blevet vane mere end behov, han var bare ikke typen der "mistede" interessen af sig selv. Men ja, det er i manges optik jo også alt alt for længe at jeg har ammet, men hvis jeg skal være tarvelig, så synes jeg stadig det er et meget lille barn du har dig og man kan ikke forvente at de har lyst til at være alene hele natten og ikke har behov for deres mor i den alder. Så er det (i min optik, sorry) et valg man tager fordi man sætter sig selv foran barnet hvis det ikke må ammes længere eller sove med sin mor. Men dette kræver selvfølgelig også at man som mor er "velfungerende", kan sagtens forstå hvis man pga depression, stress eller andet ikke har overskuddet til at gøre det offer. For ja, det er da et offer man gør, og det skal selvfølgelig hænge sammen for en. Jeg tænker at du nok vil opleve at hun snart sover bedre og du ikke skal amme så mange gange når hun bliver lidt ældre. Hvis hun ikke skære ned på antallet, så er det i længden nok ikke holdbart og så forstår jeg også godt at man kan blive nødt til at gribe ind. Men du spørger hvad vi andre ville have gjort, og mit svar er kort: Jeg havde hængt i lidt endnu. 

Nu er der ingen snak om at hun skal flyttes til egen seng eller noget i den dur. Hun bliver hos mig, for det er hendes behov. Jeg er kun ude i at undersøge, om nogle har erfaring med ændringer i natte amme rutiner, som fører til bedre nattesøvn for både hende og mig 

Det her handler slet ikke om at gøre et "offer", og alle de andre ting du skriver. Det handler om at gøre tingene på den bedst mulige måde. 

Nogle vælger at "afvikle" natteamning pga. manglende søvn, men hvis det pt ikke er et problem for dig, tænker jeg det er fint at fortsætte. Nogle har gode erfaringer med familiesengen, da barnet så får mere nærhed og man ikke skal stå op for at amme. Men det lyder lidt som om, I måske allerede gør det?

Umiddelbart tænker jeg, at dit barn måske også har ekstra behov for nærhed, nu du er startet i job. Måske det er helt anderledes om få måneder. Så hvis du kan holde til det, ser jeg intet problem i at fortsætte

Jeg tænker at det går over på et tidspunkt. Hvis du ikke er generet af det ville jeg ikke gøre noget.

Dajeg startede arbejde og min mand var på barsel, så kom der flere natamninger. Nogle gange rigtig mange. Jeg tænker at det var en reaktion på at ‘miste’ mig i løbet af dagen, og at far havde behov for at komme til aktiviteter hver dag, og vores dreng derfor blev en smule overstimuleret og reagerede om natten.

Det tog noget tid, men også det gik over af sig selv. Jeg læste engang at hjernen først er udviklet til at sove igennem fra 3års alderen. Det gav mig så meget ro i forhold til søvn. Han er snart 3 og sover igennem de fleste nætter.

Min datter gjorde det samme. Jeg gik over til modermælkserstatning om natten i stedet for, det mætter vidst lidt mere. Og  jeg tror at hun brugte mit bryst lidt som en sut, og egentlig ikke spiste så meget. I hvert fald kunne vi nøjes med at vågne 1 gang pr nat i stedet for 10. Det var super dejligt, og så ammede jeg jo stadig i løbet af dagen. Min datter sov også hos mig i laaang tid. Så jeg tænker ikke at hun manglede nærvær, men hun sov uden tvivl bedre. 

Jeg ville prøve at putte hende i egen seng, på eget værelse. Jeg oplevede med alle tre børn, at de sov tungere og ikke vågnede så mange gange. Jeg måtte så rejse mig de to gange (den sidste af mine børn) vågnede og ammede ham på sit værelse. Da han så var, faktisk 9 måneder, begyndte han at sove igennem og amningen stoppede naturligt. 

Pøj pøj med det hele 

Sådan var vores store også, lillebror er 7 måneder og er også sådan. Det er trygheden i deres mor. 

Med vores store fravænnede vi natamning da han var lidt over 1 år. Hårdt, for han græd og græd men en kold tyrker var det eneste der hjalp og så sov han så også igennem. 

Jeg ville ikke fravænne hende når hun ikke er større. Lig ned og am hende og samsov, så kan man nærmest sove videre. 
og så vent med at afvæn til hun er lidt større, nogle gange giver sådan nogle ting sig også lidt af sig selv når de begynder i institution, spiser det mere og bliver mere trætte hihi. 

Som du selv siger er du ikke mega træt men heller ikke frisk - det er vidst en meget korrekt og forventelig definition af det at være småbørnsforældre��