Er min far narcissist eller?

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil ha ud af dette opslag, men jeg tror egentlig bare, at jeg har brug for, at få råd fra andre end min familie..

Jeg har en far, som jeg et eller andet sted mistænker for, at være narcissist eller har lign. adfærd. Lige siden jeg kan huske har han altid haft et meget snævert syn på alt. Da jeg var lille startede det egentlig med, at han blev uvenner med min mors side af familien hvilket resulteret i, at min far ikke var velkommen hos dem. Han har aldrig rigtig haft et arbejde, var ude meget af dagen/natten og brugte stort set altid alt sin tid i hjemmet på spil på sin pc. Han lod min mor i stikken med alt, penge, os børn, oprydning mm. Altså, været egoistisk. Han har også siddet i åbent fængsel nogle gange. Min mor og ham gik fra hinanden da jeg var omkring 7 (jeg kan ærlig talt ikke huske det) men deromkring. Vi (min storebror og jeg) så ham hver 14 dag (han var i åbent fængsel da min mor endelig smed ham ud). Da min bror var omkring 17 år, tog han en beslutning om, at stoppe kontakten til min far, og der er selfølgelig 2 sider af den historie.

Min far påstår hårdnakket (og bilder alle ind) at grunden til de ikke snakker sammen er pga min far ikke ville give min bror en tatovering. (Mega langt ude) min brors side af historien lyder, at han simpelthen bare var træt af, at få løgn historier, blive lovet guld og grønne skove, at vores mor/familie blev svinet til osv. Det skal lige siges, at min far aldrig har rigtig givet os ting og gaver til fødselsdage og jul. jeg ved, at min bror aldrig ville droppe kontakten pga en tatovering som han alligevel fik? Og jeg har selv lagt øre til rigtig meget igennem tiden fra min fars side, nemlig, at han sviner vores mor/stedfar og andre familie medlemmer til. Han tilsviner stadig min gamle stedfar, som desværre afgik ved døden for nogle år tilbage, hvilket gør utrolig ondt, da den mand var der på punkter min egen far ikke kunne være. Han snakker med INGEN i sin egen familie mere, alle hans søskende (4 stk af slagsen) ikke sine gamle venner eller stadig ik min bror. Ifølge ham er det ALLE dem der fejler noget og slet ikke ham.. i min verden, kan man ikke ha mistet så mange mennesker uden selv at ha en del af skylden. Vi snakker om mange mennekser, mennesker som ofres stiller spørgsmålstegn ved hvorfor jeg stadig har kontakt til en mand der behandler andre mennesker så dårligt. Min far lyver, bedrager og manipulere med ALT. Han er ond, og bliver ondsindet hvis han ik for sin vilje eller for opmærksomhed. Han har sågar bildt hans kone ind (som desværre døde for nogle mdr siden) at det barn han har fået efter mig, med en anden dame, er dødt og det samme er moren til barnet. HVORFOR SKAL MAN LYVE OM NOGET SOM ER SKET FØR HANS NUVÆRENDE KONE????? Nå, men denne dreng kontaktede ham jo lige pludselig og der havde han jo et forklaring problem.

Nu har jeg fået min egen datter og har faktisk ikke lyst til, at have kontakten mere. Også fordi, at jeg flere gange har bedt ham om at ændre sig, men det sker aldrig. Lige pludselig kan han finde på, at gå “amok” på mig, skrive og tilsvine mig fordi jeg ik giver ham opmærksomhed. Han kalder mig idiot, dum osv fordi hans kone var syg, så derfor skulle det gå ud over mig. 

Jeg har prøvet at være sød, skriver ordentligt til ham osv men han for stadig sine “flip” som jeg kalder dem. Min mor ønsker og håber at jeg snart stoppet kontakten med ham, for han gør mig stresset og ked af det.. han kan slet ikke sætte sig ind i, at jeg bruger alt min tid på min datter og at hun er det vigtigste for mig. For eksempel havde han ringet til mig 2 gange inden for 1 min og skriver efterfølgende “hvorfor tager du ikke din tlf når jeg ringer” hvorefter jeg svarer ham” jeg kan ikke snak nu, men du må gerne skrive” der går så 1 døgn før han svarer og hans svar er bare” du ved jeg ikke gider skrive, du gider ik snak i tlf du er sku for underlig” ???   WHAT???? Jeg skriver så tilbage at han skal respektere at jeg ikke bare kan sidde og snak i tlf mere fordi jeg har andre ting (min datter) at tage mig af, men det som om han slet ikke forstår det. :/

Men det os klart, han var der aldrig i vores barndom og hvis han var og jeg fks græd, sagde han bare til min mor “kan du dog ik få den unge til at holde kæft”

Der er så meget mere, men i frygt for, at opslaget bliver for langt stopper jeg her.

Jeg er egentlig nok mest af alt bange for, at stoppe kontakten til ham fordi jeg er bange for at han vil gøre mig ondt ved at chikanere mig med at lave falske underretninger til kommunen  

Har i andre forældre der er sådan? Hvad har i gjort?

Anonym skriver:

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil ha ud af dette opslag, men jeg tror egentlig bare, at jeg har brug for, at få råd fra andre end min familie..

 

Jeg har en far, som jeg et eller andet sted mistænker for, at være narcissist eller har lign. adfærd. Lige siden jeg kan huske har han altid haft et meget snævert syn på alt. Da jeg var lille startede det egentlig med, at han blev uvenner med min mors side af familien hvilket resulteret i, at min far ikke var velkommen hos dem. Han har aldrig rigtig haft et arbejde, var ude meget af dagen/natten og brugte stort set altid alt sin tid i hjemmet på spil på sin pc. Han lod min mor i stikken med alt, penge, os børn, oprydning mm. Altså, været egoistisk. Han har også siddet i åbent fængsel nogle gange. Min mor og ham gik fra hinanden da jeg var omkring 7 (jeg kan ærlig talt ikke huske det) men deromkring. Vi (min storebror og jeg) så ham hver 14 dag (han var i åbent fængsel da min mor endelig smed ham ud). Da min bror var omkring 17 år, tog han en beslutning om, at stoppe kontakten til min far, og der er selfølgelig 2 sider af den historie.

Min far påstår hårdnakket (og bilder alle ind) at grunden til de ikke snakker sammen er pga min far ikke ville give min bror en tatovering. (Mega langt ude) min brors side af historien lyder, at han simpelthen bare var træt af, at få løgn historier, blive lovet guld og grønne skove, at vores mor/familie blev svinet til osv. Det skal lige siges, at min far aldrig har rigtig givet os ting og gaver til fødselsdage og jul. jeg ved, at min bror aldrig ville droppe kontakten pga en tatovering som han alligevel fik? Og jeg har selv lagt øre til rigtig meget igennem tiden fra min fars side, nemlig, at han sviner vores mor/stedfar og andre familie medlemmer til. Han tilsviner stadig min gamle stedfar, som desværre afgik ved døden for nogle år tilbage, hvilket gør utrolig ondt, da den mand var der på punkter min egen far ikke kunne være. Han snakker med INGEN i sin egen familie mere, alle hans søskende (4 stk af slagsen) ikke sine gamle venner eller stadig ik min bror. Ifølge ham er det ALLE dem der fejler noget og slet ikke ham.. i min verden, kan man ikke ha mistet så mange mennesker uden selv at ha en del af skylden. Vi snakker om mange mennekser, mennesker som ofres stiller spørgsmålstegn ved hvorfor jeg stadig har kontakt til en mand der behandler andre mennesker så dårligt. Min far lyver, bedrager og manipulere med ALT. Han er ond, og bliver ondsindet hvis han ik for sin vilje eller for opmærksomhed. Han har sågar bildt hans kone ind (som desværre døde for nogle mdr siden) at det barn han har fået efter mig, med en anden dame, er dødt og det samme er moren til barnet. HVORFOR SKAL MAN LYVE OM NOGET SOM ER SKET FØR HANS NUVÆRENDE KONE????? Nå, men denne dreng kontaktede ham jo lige pludselig og der havde han jo et forklaring problem.

 

Nu har jeg fået min egen datter og har faktisk ikke lyst til, at have kontakten mere. Også fordi, at jeg flere gange har bedt ham om at ændre sig, men det sker aldrig. Lige pludselig kan han finde på, at gå “amok” på mig, skrive og tilsvine mig fordi jeg ik giver ham opmærksomhed. Han kalder mig idiot, dum osv fordi hans kone var syg, så derfor skulle det gå ud over mig. 

Jeg har prøvet at være sød, skriver ordentligt til ham osv men han for stadig sine “flip” som jeg kalder dem. Min mor ønsker og håber at jeg snart stoppet kontakten med ham, for han gør mig stresset og ked af det.. han kan slet ikke sætte sig ind i, at jeg bruger alt min tid på min datter og at hun er det vigtigste for mig. For eksempel havde han ringet til mig 2 gange inden for 1 min og skriver efterfølgende “hvorfor tager du ikke din tlf når jeg ringer” hvorefter jeg svarer ham” jeg kan ikke snak nu, men du må gerne skrive” der går så 1 døgn før han svarer og hans svar er bare” du ved jeg ikke gider skrive, du gider ik snak i tlf du er sku for underlig” ???   WHAT???? Jeg skriver så tilbage at han skal respektere at jeg ikke bare kan sidde og snak i tlf mere fordi jeg har andre ting (min datter) at tage mig af, men det som om han slet ikke forstår det. :/

Men det os klart, han var der aldrig i vores barndom og hvis han var og jeg fks græd, sagde han bare til min mor “kan du dog ik få den unge til at holde kæft”

Der er så meget mere, men i frygt for, at opslaget bliver for langt stopper jeg her.

Jeg er egentlig nok mest af alt bange for, at stoppe kontakten til ham fordi jeg er bange for at han vil gøre mig ondt ved at chikanere mig med at lave falske underretninger til kommunen  

Har i andre forældre der er sådan? Hvad har i gjort?

Drop kontakten. Hellere i dag end i morgen. 

Min far var narcisist/havde psykopatiske træk, men han døde da jeg var barn så er ikke vokset op med ham i mit liv. Til gengæld er jeg vokset op med en søster med de samme tendenser. 

Hun lyver, stjæler, manipulerer og udøver psykisk vold. Hun skal være i centrum over alt, og er hun det ikke så skal hun nok sørge for at komme det. Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer her, men du skal være velkommen til at skrive en privat besked. - Jeg har fornyligt cuttet kontakten med hende helt. 

Derudover kan jeg anbefale Alexa Peary som har kend-din-psykopat.dk Hendes nyhedsbrev med videoer er så meget værd! Særligt den første video har åbnet mine øjne for hvor giftig min søster i virkeligheden er. 

Her bliver der også brugt psykisk vold. Han kone som nu er død, kunne han pludselig svine til, kalde hende for luder og sige hun knepper med alt og alle. Det kunne komme som et lyn fra en klar himmel  jeg tror tilgengæld at han har utrolig dårlig samvittighed nu hvor hun er væk, men så er det forsent  

MummiT skriver:

Drop kontakten. Hellere i dag end i morgen. 

Min far var narcisist/havde psykopatiske træk, men han døde da jeg var barn så er ikke vokset op med ham i mit liv. Til gengæld er jeg vokset op med en søster med de samme tendenser. 

Hun lyver, stjæler, manipulerer og udøver psykisk vold. Hun skal være i centrum over alt, og er hun det ikke så skal hun nok sørge for at komme det. Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer her, men du skal være velkommen til at skrive en privat besked. - Jeg har fornyligt cuttet kontakten med hende helt. 

Derudover kan jeg anbefale Alexa Peary som har kend-din-psykopat.dk Hendes nyhedsbrev med videoer er så meget værd! Særligt den første video har åbnet mine øjne for hvor giftig min søster i virkeligheden er. 

Det kan godt være jeg skriver til dig lidt senere  

Anonym skriver:

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil ha ud af dette opslag, men jeg tror egentlig bare, at jeg har brug for, at få råd fra andre end min familie..

 

Jeg har en far, som jeg et eller andet sted mistænker for, at være narcissist eller har lign. adfærd. Lige siden jeg kan huske har han altid haft et meget snævert syn på alt. Da jeg var lille startede det egentlig med, at han blev uvenner med min mors side af familien hvilket resulteret i, at min far ikke var velkommen hos dem. Han har aldrig rigtig haft et arbejde, var ude meget af dagen/natten og brugte stort set altid alt sin tid i hjemmet på spil på sin pc. Han lod min mor i stikken med alt, penge, os børn, oprydning mm. Altså, været egoistisk. Han har også siddet i åbent fængsel nogle gange. Min mor og ham gik fra hinanden da jeg var omkring 7 (jeg kan ærlig talt ikke huske det) men deromkring. Vi (min storebror og jeg) så ham hver 14 dag (han var i åbent fængsel da min mor endelig smed ham ud). Da min bror var omkring 17 år, tog han en beslutning om, at stoppe kontakten til min far, og der er selfølgelig 2 sider af den historie.

Min far påstår hårdnakket (og bilder alle ind) at grunden til de ikke snakker sammen er pga min far ikke ville give min bror en tatovering. (Mega langt ude) min brors side af historien lyder, at han simpelthen bare var træt af, at få løgn historier, blive lovet guld og grønne skove, at vores mor/familie blev svinet til osv. Det skal lige siges, at min far aldrig har rigtig givet os ting og gaver til fødselsdage og jul. jeg ved, at min bror aldrig ville droppe kontakten pga en tatovering som han alligevel fik? Og jeg har selv lagt øre til rigtig meget igennem tiden fra min fars side, nemlig, at han sviner vores mor/stedfar og andre familie medlemmer til. Han tilsviner stadig min gamle stedfar, som desværre afgik ved døden for nogle år tilbage, hvilket gør utrolig ondt, da den mand var der på punkter min egen far ikke kunne være. Han snakker med INGEN i sin egen familie mere, alle hans søskende (4 stk af slagsen) ikke sine gamle venner eller stadig ik min bror. Ifølge ham er det ALLE dem der fejler noget og slet ikke ham.. i min verden, kan man ikke ha mistet så mange mennesker uden selv at ha en del af skylden. Vi snakker om mange mennekser, mennesker som ofres stiller spørgsmålstegn ved hvorfor jeg stadig har kontakt til en mand der behandler andre mennesker så dårligt. Min far lyver, bedrager og manipulere med ALT. Han er ond, og bliver ondsindet hvis han ik for sin vilje eller for opmærksomhed. Han har sågar bildt hans kone ind (som desværre døde for nogle mdr siden) at det barn han har fået efter mig, med en anden dame, er dødt og det samme er moren til barnet. HVORFOR SKAL MAN LYVE OM NOGET SOM ER SKET FØR HANS NUVÆRENDE KONE????? Nå, men denne dreng kontaktede ham jo lige pludselig og der havde han jo et forklaring problem.

 

Nu har jeg fået min egen datter og har faktisk ikke lyst til, at have kontakten mere. Også fordi, at jeg flere gange har bedt ham om at ændre sig, men det sker aldrig. Lige pludselig kan han finde på, at gå “amok” på mig, skrive og tilsvine mig fordi jeg ik giver ham opmærksomhed. Han kalder mig idiot, dum osv fordi hans kone var syg, så derfor skulle det gå ud over mig. 

Jeg har prøvet at være sød, skriver ordentligt til ham osv men han for stadig sine “flip” som jeg kalder dem. Min mor ønsker og håber at jeg snart stoppet kontakten med ham, for han gør mig stresset og ked af det.. han kan slet ikke sætte sig ind i, at jeg bruger alt min tid på min datter og at hun er det vigtigste for mig. For eksempel havde han ringet til mig 2 gange inden for 1 min og skriver efterfølgende “hvorfor tager du ikke din tlf når jeg ringer” hvorefter jeg svarer ham” jeg kan ikke snak nu, men du må gerne skrive” der går så 1 døgn før han svarer og hans svar er bare” du ved jeg ikke gider skrive, du gider ik snak i tlf du er sku for underlig” ???   WHAT???? Jeg skriver så tilbage at han skal respektere at jeg ikke bare kan sidde og snak i tlf mere fordi jeg har andre ting (min datter) at tage mig af, men det som om han slet ikke forstår det. :/

Men det os klart, han var der aldrig i vores barndom og hvis han var og jeg fks græd, sagde han bare til min mor “kan du dog ik få den unge til at holde kæft”

Der er så meget mere, men i frygt for, at opslaget bliver for langt stopper jeg her.

Jeg er egentlig nok mest af alt bange for, at stoppe kontakten til ham fordi jeg er bange for at han vil gøre mig ondt ved at chikanere mig med at lave falske underretninger til kommunen  

Har i andre forældre der er sådan? Hvad har i gjort?

Han lyder som borderline narcisist.. 

Tag din familie langt væk fra det..

knus

Måske har han narcissistiske træk, måske borderline - og måske er han “bare” et umodent, dårligt begavet røvhul. Hans sms-besked lyder som noget, en teenager ville formulere - ikke en far til voksne børn. 

Uanset hvad, så kan jeg ikke se, hvad han kan berige dit og dit barns liv med. Han er jo selv et stort barn, og han kan eller vil tydeligvis ikke lære af sine fejltrin eller søge hjælp til at ændre sin adfærd. Så synes jeg faktisk ikke, du har nogen pligt eller grund til at bevare kontakten med ham. 

Jeg tror, han minder om min mands onkel. Efter mange, mange år med barnagtige vredesudbrud og fuldstændigt ubehøvlet adfærd fra hans side, gik det endelig op for mig, at han “bare” er usædvanligt dårligt begavet og simpelthen ikke er i stand til at agere som en voksen. Han har gudskelov ingen børn, og vi andre kan rumme ham, fordi han ikke er så tæt på og ikke er i stand til at såre os - jeg har lidt ondt af ham, og det hjælper mig at opfatte ham som en tolvårig. Men om man kan “forlange” det samme af dig, som selvsagt har nogle rimelige krav og forventninger til din egen far - det tror jeg ikke, jeg synes. 

Mor og meget mere skriver:

Måske har han narcissistiske træk, måske borderline - og måske er han “bare” et umodent, dårligt begavet røvhul. Hans sms-besked lyder som noget, en teenager ville formulere - ikke en far til voksne børn. 

Uanset hvad, så kan jeg ikke se, hvad han kan berige dit og dit barns liv med. Han er jo selv et stort barn, og han kan eller vil tydeligvis ikke lære af sine fejltrin eller søge hjælp til at ændre sin adfærd. Så synes jeg faktisk ikke, du har nogen pligt eller grund til at bevare kontakten med ham. 

Jeg tror, han minder om min mands onkel. Efter mange, mange år med barnagtige vredesudbrud og fuldstændigt ubehøvlet adfærd fra hans side, gik det endelig op for mig, at han “bare” er usædvanligt dårligt begavet og simpelthen ikke er i stand til at agere som en voksen. Han har gudskelov ingen børn, og vi andre kan rumme ham, fordi han ikke er så tæt på og ikke er i stand til at såre os - jeg har lidt ondt af ham, og det hjælper mig at opfatte ham som en tolvårig. Men om man kan “forlange” det samme af dig, som selvsagt har nogle rimelige krav og forventninger til din egen far - det tror jeg ikke, jeg synes. 

 

Ifølge ham selv fejler han intet! Vi har engang diskuteret hvor han virkelig var grov overfor mig, og jeg virkelig fik nok og skrev til ham “ stop du er syg!” Og hans svar var bare, at det var han fandme ikke og at det var alle os andre der var det. 

Mit største problem er nok, at jeg er alt alt for god af mig og tilgiver og har skyld føelse.. selvom det er mig det er gået ud over og han ikke angre. 

ønskebørn74 skriver:

Han lyder som borderline narcisist.. 

Tag din familie langt væk fra det..

knus

Jeg prøver virkelig, men desværre er jeg et meget følsomt menneske og for hurtigt dårlig samvittighed. 

Anonym skriver:

Ifølge ham selv fejler han intet! Vi har engang diskuteret hvor han virkelig var grov overfor mig, og jeg virkelig fik nok og skrev til ham “ stop du er syg!” Og hans svar var bare, at det var han fandme ikke og at det var alle os andre der var det. 

Mit største problem er nok, at jeg er alt alt for god af mig og tilgiver og har skyld føelse.. selvom det er mig det er gået ud over og han ikke angre. 

Tag og tilmeld dig Alexa pearys nyhedsbrev og se den første video. Det er gratis og du kan altid framelde det. 
Men jeg tror virkelig det vil få nogle ting til at falde på plads for dig.
Det du beskriver minder meget om min søster. Og jeg fik simpelthen så meget ud af den første video. Der var så meget der pludselig gav mening!

Spørg dig selv om du vil have at din datter skal vokse op med en morfar der svigter, ligesom din far svigtede dig. Og om hun skal høre på at han sviner alle til. Det er jeg sikker på du ikke vil, men det accepterer du lige nu sker for dig. Drop al kontakt, som i alt. Nok er nok og den slags giftigheder skal ikke længere være en del af dit eller din datters liv.