Overvejelser omkring barn nr 2

hej baby brugere. 

Jeg har lige brug for at høre, om andre har stået i samme situation som mig  

Jeg har et barn på 3 1/2. Jeg er ikke længere sammen med hans far, men han ser regelmæssigt sin far hver 2. weekend. 

Jeg har længe drømt om et barn nr to, og hele tiden håbet på, at drømmemanden ville dukke op. Det er han dog ikke gjort, og jeg har derfor været single i 3 år. 

Jeg er 29, og bliver ikke yngre, og drømmen om at forøge familien bliver bestemt ikke mindre. 

Omgivelserne er i orden; min søn og jeg bor i eget hus, og nyder generelt livet. Jeg har fast arbejde. 

Min søn kom til ved hjælp af ivf, og det ville eventuelle fremtidige børn også skulle. Det lykkedes at få ham i første forsøg. 

Det betyder også, at såfremt jeg ikke har en mand, så vil der være en god slat egenbetaling (kunne læse mig til omkring 25.000) - samt udgifterne til donorsæd.  Pengene vil jeg godt kunne finde til det. Jeg er dog rigtig i tvivl om det at få et donorbarn, når nu jeg i forvejen har et barn der har en far, som han ser. Jeg vil ikke have, at det nogensinde vil føle sig mindre værd end min søn. 

Er der andre, der har stået i sammen situation? hvad har I gjort jer af tanker og overvejelser?

Anonym skriver:

hej baby brugere. 

Jeg har lige brug for at høre, om andre har stået i samme situation som mig  

Jeg har et barn på 3 1/2. Jeg er ikke længere sammen med hans far, men han ser regelmæssigt sin far hver 2. weekend. 

Jeg har længe drømt om et barn nr to, og hele tiden håbet på, at drømmemanden ville dukke op. Det er han dog ikke gjort, og jeg har derfor været single i 3 år. 

Jeg er 29, og bliver ikke yngre, og drømmen om at forøge familien bliver bestemt ikke mindre. 

Omgivelserne er i orden; min søn og jeg bor i eget hus, og nyder generelt livet. Jeg har fast arbejde. 

Min søn kom til ved hjælp af ivf, og det ville eventuelle fremtidige børn også skulle. Det lykkedes at få ham i første forsøg. 

Det betyder også, at såfremt jeg ikke har en mand, så vil der være en god slat egenbetaling (kunne læse mig til omkring 25.000) - samt udgifterne til donorsæd.  Pengene vil jeg godt kunne finde til det. Jeg er dog rigtig i tvivl om det at få et donorbarn, når nu jeg i forvejen har et barn der har en far, som han ser. Jeg vil ikke have, at det nogensinde vil føle sig mindre værd end min søn. 

 

Er der andre, der har stået i sammen situation? hvad har I gjort jer af tanker og overvejelser?

Jeg har en pige på 5 fra tidligere forhold, som ser sin far hver anden weekend. Vi gik fra hinanden da hun var knap et år, og siden har jeg haft et enkelt forhold der dog ikke varede længe.
Og så er jeg halvvejs i graviditeten med lillesøster, som er lavet med donorsæd.

Der har været uendeligt mange overvejelser for og imod, men jeg kom frem til at jeg var "nødt til" at handle på mit ønske om et barn mere. Af helt igennem egoistiske grunde (ligesom de fleste børn jo er lavet af egoistiske grunde )

Ifht om lillesøster vil føle sig som mindre værd, så tænker jeg egentlig at vejen frem er ærlighed. At snakke ærligt og åbent om hvorfor jeg har taget denne beslutning og hvad det betyder. Og selvfølgelig tilrette info og fortælling efter alder. 
Og så kan jeg personligt fortælle om at jeg heller ikke har en far, men i stedet har vi nogle andre dejlige mænd i familien. 

Og når den store så er hos far, så er der bare en helt særlig, hyggelig enetid med den lille. 

Men man skal også huske ikke at "glemme" den store. Sørge for at fokus ikke bliver så meget på den lille at den store kommer til at føle sig forkert. 

Jeg tænker det er en balancegang, og jeg kommer til at tage det lidt som det kommer. Og jeg er helt sikker på at det nok skal gå alt sammen. 

MummiT skriver:

Jeg har en pige på 5 fra tidligere forhold, som ser sin far hver anden weekend. Vi gik fra hinanden da hun var knap et år, og siden har jeg haft et enkelt forhold der dog ikke varede længe.
Og så er jeg halvvejs i graviditeten med lillesøster, som er lavet med donorsæd.

Der har været uendeligt mange overvejelser for og imod, men jeg kom frem til at jeg var "nødt til" at handle på mit ønske om et barn mere. Af helt igennem egoistiske grunde (ligesom de fleste børn jo er lavet af egoistiske grunde )

Ifht om lillesøster vil føle sig som mindre værd, så tænker jeg egentlig at vejen frem er ærlighed. At snakke ærligt og åbent om hvorfor jeg har taget denne beslutning og hvad det betyder. Og selvfølgelig tilrette info og fortælling efter alder. 
Og så kan jeg personligt fortælle om at jeg heller ikke har en far, men i stedet har vi nogle andre dejlige mænd i familien. 

Og når den store så er hos far, så er der bare en helt særlig, hyggelig enetid med den lille. 

Men man skal også huske ikke at "glemme" den store. Sørge for at fokus ikke bliver så meget på den lille at den store kommer til at føle sig forkert. 

Jeg tænker det er en balancegang, og jeg kommer til at tage det lidt som det kommer. Og jeg er helt sikker på at det nok skal gå alt sammen. 

Tak for svar!

Var su også igennem ivf? Og hvilken form for donorsæd har du valgt - og hvorfor? Og hvad kostede den? Hvis du altså ikke har noget imod at svare... 

hvad sagde din omgangskreds til din beslutning?

Anonym skriver:

Tak for svar!

Var su også igennem ivf? Og hvilken form for donorsæd har du valgt - og hvorfor? Og hvad kostede den? Hvis du altså ikke har noget imod at svare... 

hvad sagde din omgangskreds til din beslutning?

Nej, jeg var igennem iui, uden hormoner. - Første barn er lavet naturligt og jeg er stadig ret ung (24 et par måneder endnu), så det var ikke nødvendigt med mere indgribende behandling.

Jeg har valgt at bruge en åben donor, som min lille pige har mulighed for at kontakte når hun bliver 18 år. 
Der er gode argumenter både for og imod hhv åben og anonym donor, men jeg synes alligevel at det er det mest rigtige for mig/hende at hun har mulighed for at finde ud af hvor halvdelen af hendes gener kommer fra. Det kostede 5150 kr pr strå, ved klinikkens egen sædbank. Det fås både billigere og dyrere andre steder

Min omgangskreds har støttet mig hele vejen igennem! Jeg har kun mødt ganske få negative kommentare, og kun fra folk der er ude i periferien. Ikke fra mennesker jeg er tæt med 

Særligt min familie kunne/kan godt forstå mit ønske om endnu et barn. - Og de bekymringer de havde da jeg fik den første (hvor de var knap så støttende pga min alder) er manet i jorden og gjort til skamme her efter 5 år som alenemor. Så nu glæder hele familien sig til at lillesøster kommer til verdenen