Hjælp! Hvad siger jeg?

Fejl 

IenFart skriver:

Jeg må jo så sige at jeg hører til dem som faktisk synes du har taget arbejdspladsen lidt ved næsen. I min optik sætter man børneprojektet lidt i bero hvis man presser på for at få en fast stilling. Så genoptager man projektet efter at have passet sit faste arbejdet et stykke tid. Det ved jeg godt er en meget provokerende holdning for nogen, fordi holdningen ofte er, at man skal få sine børn når man har lyst uanset hvad. 

MEN - bortset fra det så er jeg enig med den tidligere kommentarer om is på og tage en rolig snak senere. Nu er det jo sket, du er gravid og sådan er det og ja, det er vilkårene som arbejdsgiver. Så du skal bestemt ikke sidde og undskylde.

Og stort tillykke i øvrigt

For at være ærlig så provokere dit opslag mig ikke men jeg bliver bare lidt ked af det for det er jo netop den slags holdning jeg frygter....

Anonym skriver:

Hej! Jeg har brug for nogle gode råd.

sagen er den at jeg har de sidste 6 mdr. Været ansat som vikar. I mandags fik jeg endelig efter at have rykket for det svar på om jeg kunne blive fastansat. Og det kunne jeg! Tirsdag stod jeg med en positiv graviditets test.. eller rettere 3 vi havde besluttet at gå igang med pb 2 ligemeget om jeg blev fastansat eller ej og så var den der sgu i første hug. Keg skal en af de kommende uger have sagt det til min chef og jeg er allerede dødnervøs for hans reaktion efter som jeg pressede på for en afgørelse mht. Min stilling og fordi det er så kort tid efter jeg blev fastansat Hvad skal jeg dog sige?! Jeg er i syv sind. Skal jo ikke undskylde for en graviditet men har det lidt som om jeg har taget ham ved næsen 

Har din chef oprettet en “ekstra stilling”, som der måske ikke helt er brug for, så du kunne blive fastansat ?.

Hvis ja, synes jeg, du burde være ærlig om graviditeten nu og lade chefen selv afgøre om han/hun så vil beholde dig.

Havde jeg været chef og var blevet presset til en afgørelse nu (som du selv skriver), så havde jeg nok følt mig taget rimeligt meget taget ved numsen af min medarbejder.

Men tillykke med graviditeten 

Arbejdsgiver har forhåbentlig ikke slået en stilling op, som der reelt ikke er behov for. Man slår ikke bare en ekstra stilling op. Og hvis man gør det, er de udemærket klar over, at kvinder i en bestemt alder, sandsynligvis bliver gravide. Arbejdsgiver tænker på deres firma og du skaæ tænke på dig selv - og under ingen omstændigheder begynde at “lade chefen vælge om de nu vil have dig”, det er jo fuldstændig langt ude!

Hck skriver:

Har din chef oprettet en “ekstra stilling”, som der måske ikke helt er brug for, så du kunne blive fastansat ?.

Hvis ja, synes jeg, du burde være ærlig om graviditeten nu og lade chefen selv afgøre om han/hun så vil beholde dig.

Havde jeg været chef og var blevet presset til en afgørelse nu (som du selv skriver), så havde jeg nok følt mig taget rimeligt meget taget ved numsen af min medarbejder.

Men tillykke med graviditeten 

Nej det har han ikke. Det var et vikariat med henblik på fastansættelse og var lovet besked inden længe alligevel. 

hoejlund skriver:

Jeg skiftede job sidste år, da jeg sagde ja til stillingen viste jeg ikke at jeg var gravid. Men fandt ud af det, inden jeg startede, jeg valgte at fortælle det til min afdelings sygeplejerske den første dag, fordi jeg led af kvalme. Udover at ønske mig tillykke sagde han, at det er en risiko de tager, når de ansætter kvinder i den fødedygtige alder. Og der var ingen der så skævt til mig. 

Så slå koldt vand i blodet og sig det, som det er, når du føler for det. Arbejdsgiver ved som sagt det er en risiko de løber. 

Tillykke med graviditeten ��

Tak for din besked

Porcuriosidad skriver:

Din arbejdsgiver oplever det altså også som en fordel at have dig i en fast stilling frem for en midlertidig. På den måde er du sandsynligvis mere loyal, mens du i en midlertidig stilling kan have antennerne ude efter andre jobs. Hvis valget stod mellem at du holder barsel i en fast stilling eller søger videre på et ubelejligt tidspunkt fra en midlertidig stilling, så tror jeg da klart at arbejdsgiver foretrækker det første! Barsel er en faktor man er klar over, og det spiller altså ingen rolle, fordi tilbuddet om fastansættelse jo handler om, at de gerne vil have dig på langt sigt. 

Og så er der i øvrigt ingen skam i at presse på for at sikre sig selv med bedre vilkår på et arbejdsmarked præget af flere og flere tidsbegrænsede stillinger og usikre ansættelsesforhold. Gode forhold giver jo altså gladere og mere loyale medarbejdere. Du havde jo heller ikke fået fastansættelse hvis ikke arbejdsgiver også så en fordel i det - barsel eller ej.

Jeg gik selv på barsel samtidig med en kollega på en arbejdsplads præget af midlertidige ansættelser. Jeg var fastansat (hvilket jeg også selv havde insisteret på et par år før) og hendes midlertidige ansættelse udløb. Det betød intet for arbejdsgiver økonomisk da de fik lønrefusion og jeg fik en udmærket løn i en del af min barsel. Min tidligere kollega fik væsentlig mindre på barselsdagpenge i hele perioden. Til gengæld har arbejdsgiver stadig fornøjelsen af at arbejde sammen med mig og jeg havde noget velkendt at komme tilbage til. 

Det er helt ok at gå efter de bedst mulige forhold. Og du har intet gjort forkert ved at gå målrettet efter både graviditet og fastansættelse! 

Mange tak for din besked. Den giver mig lidt ro og perspektiv