Hjælp! Hvad siger jeg?

Hej! Jeg har brug for nogle gode råd.

sagen er den at jeg har de sidste 6 mdr. Været ansat som vikar. I mandags fik jeg endelig efter at have rykket for det svar på om jeg kunne blive fastansat. Og det kunne jeg! Tirsdag stod jeg med en positiv graviditets test.. eller rettere 3 vi havde besluttet at gå igang med pb 2 ligemeget om jeg blev fastansat eller ej og så var den der sgu i første hug. Keg skal en af de kommende uger have sagt det til min chef og jeg er allerede dødnervøs for hans reaktion efter som jeg pressede på for en afgørelse mht. Min stilling og fordi det er så kort tid efter jeg blev fastansat Hvad skal jeg dog sige?! Jeg er i syv sind. Skal jo ikke undskylde for en graviditet men har det lidt som om jeg har taget ham ved næsen 

Is på! Den slags sker jo når man smider præventionen og det er jo en glædelig nyhed, ikke noget du skal undskylde for. Start med at vente til du er på den anden side af Nakkefoldsscanningen og tag derpå en stille og rolig snak med chefen - du oplyser jo bare om at det er sådan det er og behøver hverken at undskylde eller forklare. Din chef ved godt at kvinder i en vis aldersgruppe har tendens til at få børn Tillykke med både job og graviditet.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Is på! Den slags sker jo når man smider præventionen og det er jo en glædelig nyhed, ikke noget du skal undskylde for. Start med at vente til du er på den anden side af Nakkefoldsscanningen og tag derpå en stille og rolig snak med chefen - du oplyser jo bare om at det er sådan det er og behøver hverken at undskylde eller forklare. Din chef ved godt at kvinder i en vis aldersgruppe har tendens til at få børn Tillykke med både job og graviditet.

Mange tak Jeg har bare en del symptomer og gener der gør det rigtig svært at skjule allerede. Derfor tager vi en tidlig scanning og fortæller det derefter Har det bare svært ved at skulle sige det selvom som du siger at man som chef ved der er en risiko med kvinder i min alder...

Jeg må jo så sige at jeg hører til dem som faktisk synes du har taget arbejdspladsen lidt ved næsen. I min optik sætter man børneprojektet lidt i bero hvis man presser på for at få en fast stilling. Så genoptager man projektet efter at have passet sit faste arbejdet et stykke tid. Det ved jeg godt er en meget provokerende holdning for nogen, fordi holdningen ofte er, at man skal få sine børn når man har lyst uanset hvad. 

MEN - bortset fra det så er jeg enig med den tidligere kommentarer om is på og tage en rolig snak senere. Nu er det jo sket, du er gravid og sådan er det og ja, det er vilkårene som arbejdsgiver. Så du skal bestemt ikke sidde og undskylde.

Og stort tillykke i øvrigt

IenFart skriver:

Jeg må jo så sige at jeg hører til dem som faktisk synes du har taget arbejdspladsen lidt ved næsen. I min optik sætter man børneprojektet lidt i bero hvis man presser på for at få en fast stilling. Så genoptager man projektet efter at have passet sit faste arbejdet et stykke tid. Det ved jeg godt er en meget provokerende holdning for nogen, fordi holdningen ofte er, at man skal få sine børn når man har lyst uanset hvad. 

MEN - bortset fra det så er jeg enig med den tidligere kommentarer om is på og tage en rolig snak senere. Nu er det jo sket, du er gravid og sådan er det og ja, det er vilkårene som arbejdsgiver. Så du skal bestemt ikke sidde og undskylde.

Og stort tillykke i øvrigt

Jeg tror ikke så meget at jeg synes det er provokerende - men mere at det er ret problematisk i et ligestillingsperspektiv?

Dette fordi det underlæggende må betyde, at kvinder skal undskylde en lillebitte smule for, at være dem som bliver gravide og føder børn. De skal tage lidt hensyn, undgå bestemte tidspunkt, have lidt dårlig samvittighed over at biologien nu engang kræver, at de gør arbejdet med at bygge og føde børn.

Og netop den del og den holdning, er medvirkende til de store uligheder mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked - og når tilmed kvinder selv mener, at andre kvinder skal tage hensyn til arbejdsgiver i deres familieplanlægning, så er der altså lang vej til forbedring?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg tror ikke så meget at jeg synes det er provokerende - men mere at det er ret problematisk i et ligestillingsperspektiv?

Dette fordi det underlæggende må betyde, at kvinder skal undskylde en lillebitte smule for, at være dem som bliver gravide og føder børn. De skal tage lidt hensyn, undgå bestemte tidspunkt, have lidt dårlig samvittighed over at biologien nu engang kræver, at de gør arbejdet med at bygge og føde børn.

Og netop den del og den holdning, er medvirkende til de store uligheder mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked - og når tilmed kvinder selv mener, at andre kvinder skal tage hensyn til arbejdsgiver i deres familieplanlægning, så er der altså lang vej til forbedring?

Jeg tror nu ikke det konkrete eksempel med hensyntagen til arbejdsgiver i forhold til et nyt arbejdsforhold er noget som betyder det helt store i ligestillingsproblematikkerne, som jeg i øvrigt er enig i at der findes flere af.

Jeg synes i øvrigt ikke udelukkende det er af hensyn til arbejdsgiver, men også lidt for en selv. Afhængig af arbejdspladsen, chefen og lign. kan man jo risikere at være dårligere stillet i flere sammenhænge når man så reelt begynder på sit nye job efter barsel. Uretfærdigt ja, men det er da noget man skal overveje.

Bare for god ordens skyld vil jeg nævne at jeg er mand, men synes nu selv jeg generelt er meget pro-ligestilling

Jeg skiftede job sidste år, da jeg sagde ja til stillingen viste jeg ikke at jeg var gravid. Men fandt ud af det, inden jeg startede, jeg valgte at fortælle det til min afdelings sygeplejerske den første dag, fordi jeg led af kvalme. Udover at ønske mig tillykke sagde han, at det er en risiko de tager, når de ansætter kvinder i den fødedygtige alder. Og der var ingen der så skævt til mig. 

Så slå koldt vand i blodet og sig det, som det er, når du føler for det. Arbejdsgiver ved som sagt det er en risiko de løber. 

Tillykke med graviditeten ��

Du skal på INGEN måde have dårlig samvittighed! Sådan er det med kvinder på en arbejdsplads og det ved enhver. Især hvis man har nået en vis alder - og jeg er meget uenig i, at man skal sætte projek baby på pause pga en fast stilling. Det er lige præcis sådan en holdning/forventning, som kan gøre det ufatteligt svært for en kvinde, når man ønsker en fast indtægt og en familie! 

Jeg står selv i samme situation. Jeg har presset meget på og har nu fået en fast stilling. Og jeg er gravid. Selvfølgelig vil man gerne sikre, at man har noget at komme tilbage til, man kan vel trods alt stadig bruges trods en barselsperiode! Dog frygter jeg lidt, at nogen har holdningen som Ienfart har, det er virkelig ikke fedt... 

Får helt ondt i maven over at skulle fortælle det til min arbejdsplads ved at du skriver, at man har taget arbejdspladsen ved næsen.. 

det er virkelig frustrerende at nogen virkelig mener, at arbejdet skal prioriteres højere end at få en baby. Som befolkningen i øvrigt i forvejen får for sent, lige præcis fordi vi skal det eje og det andet før vi er “klar”. Beklager jeg er negativ, men den her tråd rammer et ømt punkt for mig. 

Din arbejdsgiver oplever det altså også som en fordel at have dig i en fast stilling frem for en midlertidig. På den måde er du sandsynligvis mere loyal, mens du i en midlertidig stilling kan have antennerne ude efter andre jobs. Hvis valget stod mellem at du holder barsel i en fast stilling eller søger videre på et ubelejligt tidspunkt fra en midlertidig stilling, så tror jeg da klart at arbejdsgiver foretrækker det første! Barsel er en faktor man er klar over, og det spiller altså ingen rolle, fordi tilbuddet om fastansættelse jo handler om, at de gerne vil have dig på langt sigt. 

Og så er der i øvrigt ingen skam i at presse på for at sikre sig selv med bedre vilkår på et arbejdsmarked præget af flere og flere tidsbegrænsede stillinger og usikre ansættelsesforhold. Gode forhold giver jo altså gladere og mere loyale medarbejdere. Du havde jo heller ikke fået fastansættelse hvis ikke arbejdsgiver også så en fordel i det - barsel eller ej.

Jeg gik selv på barsel samtidig med en kollega på en arbejdsplads præget af midlertidige ansættelser. Jeg var fastansat (hvilket jeg også selv havde insisteret på et par år før) og hendes midlertidige ansættelse udløb. Det betød intet for arbejdsgiver økonomisk da de fik lønrefusion og jeg fik en udmærket løn i en del af min barsel. Min tidligere kollega fik væsentlig mindre på barselsdagpenge i hele perioden. Til gengæld har arbejdsgiver stadig fornøjelsen af at arbejde sammen med mig og jeg havde noget velkendt at komme tilbage til. 

Det er helt ok at gå efter de bedst mulige forhold. Og du har intet gjort forkert ved at gå målrettet efter både graviditet og fastansættelse!