Din arbejdsgiver oplever det altså også som en fordel at have dig i en fast stilling frem for en midlertidig. På den måde er du sandsynligvis mere loyal, mens du i en midlertidig stilling kan have antennerne ude efter andre jobs. Hvis valget stod mellem at du holder barsel i en fast stilling eller søger videre på et ubelejligt tidspunkt fra en midlertidig stilling, så tror jeg da klart at arbejdsgiver foretrækker det første! Barsel er en faktor man er klar over, og det spiller altså ingen rolle, fordi tilbuddet om fastansættelse jo handler om, at de gerne vil have dig på langt sigt.
Og så er der i øvrigt ingen skam i at presse på for at sikre sig selv med bedre vilkår på et arbejdsmarked præget af flere og flere tidsbegrænsede stillinger og usikre ansættelsesforhold. Gode forhold giver jo altså gladere og mere loyale medarbejdere. Du havde jo heller ikke fået fastansættelse hvis ikke arbejdsgiver også så en fordel i det - barsel eller ej.
Jeg gik selv på barsel samtidig med en kollega på en arbejdsplads præget af midlertidige ansættelser. Jeg var fastansat (hvilket jeg også selv havde insisteret på et par år før) og hendes midlertidige ansættelse udløb. Det betød intet for arbejdsgiver økonomisk da de fik lønrefusion og jeg fik en udmærket løn i en del af min barsel. Min tidligere kollega fik væsentlig mindre på barselsdagpenge i hele perioden. Til gengæld har arbejdsgiver stadig fornøjelsen af at arbejde sammen med mig og jeg havde noget velkendt at komme tilbage til.
Det er helt ok at gå efter de bedst mulige forhold. Og du har intet gjort forkert ved at gå målrettet efter både graviditet og fastansættelse!
Anmeld
Citér