Uro ved måltiderne?

Hvor meget uro accepterer i omkring måltiderne hjemme hos jer? Vi er inde i en periode hvor vores tætte drenge på knap 4 og 5 er meget urolige ved bordet. Både morgen, middag og aften. Det er ikke på en negativ måde, men på en måde hvor de griner, fjoller og larmer ret meget så mig og manden næsten ikke kan tale sammen. Problemet har stået på 1-2 mdr. I starten var vi ret konsekvente og de blev sendt fra bordet fordi jeg ikke syntes de “spiste pænt”. Det havde dog ingen effekt, og nu er vi nået dertil hvor vi spekulerer på om vi bare skal acceptere larmen og fjollerierne, så længe de i hvert fald sidder ordentlig med maden. Altså ikke leger med maden og puster bobler i glasset osv. Men jeg har helt ærligt svært ved larmen. Men jeg km irettesætte og skælde ud alt hvad jeg vil- og vi har også lavet aftaler inden osv, men det virker ikke. 

Så derfor er vi som sagt der hvor vi overvejer bare at lade dem- så længe de spiser selve maden ordentligt- for de er jo glade og vil heller ikke have startet en negativ stemning omkring bordet. 

det skal dog tilføjes at er vi i byen og spise sidder de ALTID pænt, så de kan heldigvis godt skelne. En enkelt gang har storebror gejlet op på en restaurant hvor ham og far pænt måtte gå ud og vente i bilen til vi andre var færdige. 

Så- hvordan er det hjemme hos jer med børn i den alder? Hvor meget ville i acceptere?

problemet- som det måske i virkeligheden ikke er? Er helt sikkert opstået på grund af deres tætte alder så de synes det er lige sjovt og ingen af dem er modne nok endnu til at synes det er åndssvagt. De gør de aldrig når den anden ikke er der... 

Er jeg virkelig helt alene med denne problematik?

Anonym skriver:

Hvor meget uro accepterer i omkring måltiderne hjemme hos jer? Vi er inde i en periode hvor vores tætte drenge på knap 4 og 5 er meget urolige ved bordet. Både morgen, middag og aften. Det er ikke på en negativ måde, men på en måde hvor de griner, fjoller og larmer ret meget så mig og manden næsten ikke kan tale sammen. Problemet har stået på 1-2 mdr. I starten var vi ret konsekvente og de blev sendt fra bordet fordi jeg ikke syntes de “spiste pænt”. Det havde dog ingen effekt, og nu er vi nået dertil hvor vi spekulerer på om vi bare skal acceptere larmen og fjollerierne, så længe de i hvert fald sidder ordentlig med maden. Altså ikke leger med maden og puster bobler i glasset osv. Men jeg har helt ærligt svært ved larmen. Men jeg km irettesætte og skælde ud alt hvad jeg vil- og vi har også lavet aftaler inden osv, men det virker ikke. 

Så derfor er vi som sagt der hvor vi overvejer bare at lade dem- så længe de spiser selve maden ordentligt- for de er jo glade og vil heller ikke have startet en negativ stemning omkring bordet. 

det skal dog tilføjes at er vi i byen og spise sidder de ALTID pænt, så de kan heldigvis godt skelne. En enkelt gang har storebror gejlet op på en restaurant hvor ham og far pænt måtte gå ud og vente i bilen til vi andre var færdige. 

Så- hvordan er det hjemme hos jer med børn i den alder? Hvor meget ville i acceptere?

problemet- som det måske i virkeligheden ikke er? Er helt sikkert opstået på grund af deres tætte alder så de synes det er lige sjovt og ingen af dem er modne nok endnu til at synes det er åndssvagt. De gør de aldrig når den anden ikke er der... 

Er det muligt at sættte dem så de ikke umiddelbart får øjenkontakt? Jeg ville nok holde på, at jeg også har lov at nyde mit måltid. Det ville jeg fortælle dem. Og så ville jeg vælge, at kun den ene går fra bordet, det må være en vurderingssag hvem af dem der var “værst” startede eller blev ved efter advarsel. Så kunne barnet få lov at komme igen hvis det falder ned. 

Jeg vil godt nyde maden hvilket jeg ikke kan under larm. Jeg beder dem stoppe og fortsætter det må de gå på deres værelser og lege men så er de færdige med at spise. 

De fleste gange hjælper det at aflede - tale med dem om deres dag eller vores dag, lege “jeg kan se noget grønt” og så skal der gættes. Eller “jeg tænker på et dyr”. Så skiftes vi til at være den det må finde på. 

Men generelt synes jeg det er mega irriterende når de fjoller på en larmende/forstyrrende måde. 

Her hjælper det at sige “jeg skuer lige ned for lyden på jer, for nu sidder vi ved bordet og der behøver man ikke råbe” og så skruer jeg på deres øre. Det synes de er sjovt. Ellers holder vi hviskeleg eller stilleleg eller jeg afleder dem ved at spørge dem om noget fra deres dag i børnehaven eller noget jeg ved de synes er spændende 

Du skriver at det er svært for din mand og dig at tale sammen. 

Taler i med børnene? Udover om mad osv.

For her har vi taletid.  Hver enkelt barn (5stk) fortæller om sin dag og alle lytter

Til slut fortæller mor og far og vi har aldrig uro ved bordet.

Alle vil gerne høres så man lytter og stiller evt et spørgsmål til den der fortæller .

Måske det var en mulighed0 at drage jeres børn ind i samtalen.- så de ikke sidder og får mulighed for at gejle hinanden op.

Carina:-) skriver:

Du skriver at det er svært for din mand og dig at tale sammen. 

Taler i med børnene? Udover om mad osv.

For her har vi taletid.  Hver enkelt barn (5stk) fortæller om sin dag og alle lytter

Til slut fortæller mor og far og vi har aldrig uro ved bordet.

Alle vil gerne høres så man lytter og stiller evt et spørgsmål til den der fortæller .

Måske det var en mulighed0 at drage jeres børn ind i samtalen.- så de ikke sidder og får mulighed for at gejle hinanden op.

Ja. Vi prøver virkelig at snakke med dem men kan slet ikke trænge igennem. Vi plejer også at fortælle hver især hvad det sjoveste vi har lavet idag er, men det er også begyndt at gå op i hat og briller. 

Jeg føler jeg hele tiden skal sige noget spændende for at holde dem opmærksomme på mig i stedet for hinanden men lige pt er det sås slemt at de ikke gider svare mig, men hellere bare fortsætte fjolleriet...