Når manden ikke vil opgive tanken.

Sagen er den at jeg ønsker ikke flere børn, min mand og jeg har to dejlige døtre som er sunde og raske. For nogle måneder siden stod vi i den situation at vi troede jeg var gravid igen, (fik tre meget positive test) men fik min mens kort efter. Jeg har ALDRIG været så lettet over at få min mens, og det bekræftede mig i jeg ikke ønsker flere børn.

Fortalte min mand om mine tanker og ønsker om at blive steriliseret. Men nu problemet min mand er ikke enig... Han ønsker sig en mere... Men jeg kan simpelthen ikke se mig selv med tre børn og tror ikke min krop kan klare en graviditet mere. 

Han bliver ved med at sige vi skal vente med at tage en endelig beslutning, men jeg er så bange for en evt graviditet. Vi kan kun bruge kondom pga jeg ikke kan tåle hormoner. Har forsøgt med kobber spiral en gang men min menstruationen blev simpelthen så kraftigt og uregelmæssig at jeg ikke kunne holde det ud. 

Hvad skal jeg gøre? Jeg er næsten klar til at gå det igennem uden at fortælle manden om det, men det føles så forkert. Føler virkelig at han burde støtte op om det, men kan selvfølgelig godt forstå hans ønske om en mere.

Åh jeg synes det svært. Han bruger også vores alder imod mig, at vi ikke er over 30 endnu og kan nå at fortryde osv. Jeg tror bare ikke man kan være så sikker på det som jeg er og så fortryde senere.

Håber der sidder nogen derude som har et råd til hvad jeg kan gøre. Synes ikke det er en nem beslutning når den ene part er så uenig. 

Hej

Ved ikke om du kan bruge mit råd til noget,men jeg vil skrive alligevel

Jeg kan godt forstår din mand, det er lige som min.

men også dig.

Sidste år fik han overtalt mig ig vi fik en dejlig lille pige. For mig var det mest,at vi kommer fra udland, ingen familie ved siden=ingen hjælp og jeg er ved ar læse.

Og det med at hvad hvis vi få ikke et sund barn.

Jeg fortrydt det ikke en eneste sekund. Nu har vi en på 12,en på 8 og baby på.4,5 måneder. 

Og vi ønsker os en til baby og helst ikke med alt fir stor mellemrum.

Sum summarum- du er ung endnu og I har masser af tid.

Have det godt og mon ikke I blive enige?

Du lyder sikker på, at du ikke ønsker flere børn.

Når du blev SÅ lettet over at få din mens, og når du gerne vil steriliseres - så tror jeg, du er sikker i din sag.

Jeg vil ikke anbefale, at du bliver steriliseret i smug. Det er alt for stort et tillidsbrud. Der er du nødt til at spille med åbne kort.

Lige som en kvinde ikke skal smide p-pillerne i smug, hvis det er hende, der ønsker flere børn, og manden ikke gør. 

Jeg tror, det er vigtigt, at din mand forstår, at du mener det meget alvorligt, når du siger, at du ikke vil have flere børn.

Det er jo altid svært, når man ikke er enige, men et barn, der er der, kræver mere end et barn, der ikke er der, og jeg synes ikke, man skal få et barn udelukkende for sin partners skyld, hvis det er én så meget imod. Og selvfølgelig er det rigtig svært for din mand, når ønsket er så stort. Hans følelser er ikke forkerte.  

Du kan jo prøve at spørge ind til, hvad han tænker, han vil gøre, når nu flere børn er udelukket.

Du må være ærlig og ikke give ham et håb, som du ved du ikke kan indfri.

Tænker han evt., at han vil forlade dig og finde en kvinde, han kan få et barn mere med ?

Eller tænker han, at når du nu har det sådan, så er han nødt til at få vendt det om, så han kan glæde sig over det, der er i stedet for at længes efter det, der ikke er.

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg ønsker ikke flere børn, min mand og jeg har to dejlige døtre som er sunde og raske. For nogle måneder siden stod vi i den situation at vi troede jeg var gravid igen, (fik tre meget positive test) men fik min mens kort efter. Jeg har ALDRIG været så lettet over at få min mens, og det bekræftede mig i jeg ikke ønsker flere børn.

Fortalte min mand om mine tanker og ønsker om at blive steriliseret. Men nu problemet min mand er ikke enig... Han ønsker sig en mere... Men jeg kan simpelthen ikke se mig selv med tre børn og tror ikke min krop kan klare en graviditet mere. 

Han bliver ved med at sige vi skal vente med at tage en endelig beslutning, men jeg er så bange for en evt graviditet. Vi kan kun bruge kondom pga jeg ikke kan tåle hormoner. Har forsøgt med kobber spiral en gang men min menstruationen blev simpelthen så kraftigt og uregelmæssig at jeg ikke kunne holde det ud. 

Hvad skal jeg gøre? Jeg er næsten klar til at gå det igennem uden at fortælle manden om det, men det føles så forkert. Føler virkelig at han burde støtte op om det, men kan selvfølgelig godt forstå hans ønske om en mere.

Åh jeg synes det svært. Han bruger også vores alder imod mig, at vi ikke er over 30 endnu og kan nå at fortryde osv. Jeg tror bare ikke man kan være så sikker på det som jeg er og så fortryde senere.

Håber der sidder nogen derude som har et råd til hvad jeg kan gøre. Synes ikke det er en nem beslutning når den ene part er så uenig. 

Har desværre ikke nogen råd jeg kan give dig. Men

Hvor er din historie modsat min som det  overhovedet kan blive. 

Her har vi også 2 børn. Men det mig der ønsker nr 3 men det gør min mand ikke. 

Nogle gange tænker jeg at, hvor vil det være nemmere hvis det var mig der ikke ønskede flere børn. Det nemmere for dem der ikke ønsker end dem der ønsker det. Fordi alle og enhver man spørger vil sige heller leve uden at få et barn til, End at du ikke ønsker et barn mere men at barnet kommer til. 

Anonym skriver:

Har desværre ikke nogen råd jeg kan give dig. Men

Hvor er din historie modsat min som det  overhovedet kan blive. 

Her har vi også 2 børn. Men det mig der ønsker nr 3 men det gør min mand ikke. 

Nogle gange tænker jeg at, hvor vil det være nemmere hvis det var mig der ikke ønskede flere børn. Det nemmere for dem der ikke ønsker end dem der ønsker det. Fordi alle og enhver man spørger vil sige heller leve uden at få et barn til, End at du ikke ønsker et barn mere men at barnet kommer til. 

Er det nu nødvendigvis særlig nemt for den, der ikke ønsker sig et barn (mere) ?

Hvis man går med til at få et barn mere, som man faktisk ikke ønsker, og overskuddet bliver så lille, at familien går i stykker. Hvad så ?

Samtidig har man måske dårlig samvittighed over at nægte sit parner et dybt ønske. 

Så har man ødelagt sin familie og gjort sine børn til skilsmissebørn.

Er det nødvendigvis nemmere end at lære at leve med "kun" at få to børn ?

Jeg har lige oprettet en tråd forleden, om at få fortalt min kæreste at jeg ikke ønsker flere børn, hvilket betyder at han ikke får nogle (med mig i hvert fald).

Jeg er lige så sikker i min sag som du er - jeg er 35. Det gør hamrende ondt, og det er svært at holde fast og stå ved sin udtalelse, når den man elsker forsøger at presse én til noget ud af deres eget inderlige ønske.

Men jeg havde også brug for at gøre det definitivt for ham - så han ikke skyder mig det i skoene senere, eller spilder sin tid med mig, hvis han VIL have de børn selv.

Så mit råd til dig er, sig det og gør ham det klart. Sterilisationen ville jeg måske vente lidt med, bare fordi det ikke haster. Og så få en god snak med ham om hvad der så skal ske. Kan/vil han leve med det? Hvad tænker han om jeres forhold nu?

Er det nu nødvendigvis særlig nemt for den, der ikke ønsker sig et barn (mere) ?

Hvis man går med til at få et barn mere, som man faktisk ikke ønsker, og overskuddet bliver så lille, at familien går i stykker. Hvad så ?

Samtidig har man måske dårlig samvittighed over at nægte sit parner et dybt ønske. 

Så har man ødelagt sin familie og gjort sine børn til skilsmissebørn.

Er det nødvendigvis nemmere end at lære at leve med "kun" at få to børn ?

 

Misforstår mig ikke. Eller misforstår mig som om jeg mener det ondt. 

Jeg ønsker selv endeligt barn nr 3, og fordi jeg ønsker det så meget så gør det ondt på mig at jeg ved at det ikke kommer til at ske fordi min mand ikke ønsker flere. Ergo 

1. Jeg vil aldrig tvinge min mand til at få flere børn. 

2. Fordi jeg ved også at spørger man alle og enhver. Så vil de sige forståeligt at du vil ha en mere, Men det nemmere at ønske flere men at man ikke få dem, i stedet for at være en der ikke ønsker dem men at man få dem, for så er det jo for sent når man jo først har fået dem. Derfor føler jeg personeligt at det er mere lettende for dem der ikke ønsker flere børn , end dem der ønsker flere børn. Og jeg ønsker endelig meget barn nr 3 men jeg ved desværre at jeg må opgive den drøm. Og det er hårdt, mega hårdt at ønske sig så meget et barn men at man ved at fordi den anden part ikke har samme ønsker, og derfor vil jeg ha af og til ønske at det var mig der ikke ville ha flere børn, netop fordi det er hårdt at være den der ønsker det. Håber du forstår mig bedre nu

Tak for jeres svar og tanker. Jeg tror simpelthen ikke jeg kommer til at ændre mening omkring flere børn. Men min mand er meget ked af jeg vil lukke muligheden helt. Vi har snakket lidt her til aften igen og han forstår godt hvorfor jeg ikke mener min krop kan klare en graviditet mere, samt mit syn på hvor godt vi har det som det er nu, at jeg ikke vil risikere det.

Han er også glad for de to vi har. 

Vi er dog blevet enige om at vente et par år, da manden gerne vil være sikker på jeg ikke fortryder. 

Anonym skriver:

Misforstår mig ikke. Eller misforstår mig som om jeg mener det ondt. 

Jeg ønsker selv endeligt barn nr 3, og fordi jeg ønsker det så meget så gør det ondt på mig at jeg ved at det ikke kommer til at ske fordi min mand ikke ønsker flere. Ergo 

1. Jeg vil aldrig tvinge min mand til at få flere børn. 

2. Fordi jeg ved også at spørger man alle og enhver. Så vil de sige forståeligt at du vil ha en mere, Men det nemmere at ønske flere men at man ikke få dem, i stedet for at være en der ikke ønsker dem men at man få dem, for så er det jo for sent når man jo først har fået dem. Derfor føler jeg personeligt at det er mere lettende for dem der ikke ønsker flere børn , end dem der ønsker flere børn. Og jeg ønsker endelig meget barn nr 3 men jeg ved desværre at jeg må opgive den drøm. Og det er hårdt, mega hårdt at ønske sig så meget et barn men at man ved at fordi den anden part ikke har samme ønsker, og derfor vil jeg ha af og til ønske at det var mig der ikke ville ha flere børn, netop fordi det er hårdt at være den der ønsker det. Håber du forstår mig bedre nu

Jeg er helt med på, at du ikke mener det ondt. Selvfølgelig ikke.

Jeg ved godt, hvordan det er at ønske sig et barn inderligt. 

Jeg har faktisk været ramt af dyb depression, som bl.a. handlede om, at jeg ikke kunne få et barn. Hvis jeg havde fået et barn, så ville det barn have haft den helt forkerte far, for min daværende kæreste var en klaphat. Han gjorde også en anden kvinde gravid.

Det er svært, når man ikke har den rigtige mand at få dem med.

Men jeg ved også, at det kan lade sig gøre (ikke for alle, for vi er ikke ens), at lære at leve med barnløsheden, at blive afklaret og få et lykkeligt liv uden børn.

Og hvis man - i et tilfælde hvor man ønsker barn nr. 3 - og får overtalt sin kæreste/mand - og han faktisk slet ikke kan overskue det - og man måske bliver skilt - det tror jeg ikke, er nemmere.

Hvis det var mig, der inderligt ønskede nr. 3, og manden ikke ville have flere - og han gik med til det, fordi jeg pressede ham - og vores familie så gik i stykker, så ville jeg personligt have rigtig dårlig samvittighed over for de to børn, jeg havde været med til at gøre til skilsmissebørn, fordi jeg ikke ville opgive min drøm om et barn mere. Og så ville jeg jo ikke være lykkelig alligevel.

Jeg har også prøvet at blive presset voldsomt af en kæreste, da jeg var 23 år. Han ville gerne have et  barn, men jeg var slet ikke klar på det tidspunkt. Der var ikke tale om, at jeg aldrig ville have børn.

Han talte om det hver evig eneste gang, vi var sammen. Det var hæsligt at blive presset så meget. 

Og jeg følte mig så forkert - for det er da "altid kvinden, der vil have børn".