5 år- meget distræt

Min 5 årige som er en meget aktiv dreng med rigtig meget krudt bagi. Så meget at vi nogle gange joker med at han har ADHD... 

Men det vi bider meget mærke i I hverdagen er, at han er meget distræt. Det kan være han bliver bedt om at gå ud og tage fodtøj på- når han nær halvvejs har han glemt hvad han er på vej ud for. Det samme hvis han er på vej ind for at tisse glemmer han det også ofte på vejen og siger “hvor var jeg på vej hen”. Han siger også selv “jeg glemmer altid hvor vi er på vej hen når vi kører bil”. 

Han bliver så hurtigt distraheret, og det er efterhånden lidt træls at han altid får nye ideer på vej hen til skoene osv. 

Samtidig ligger han mærke til ALT. Når bilen får nye dæk på, hvis vi rykker en pynteting i hjemmet. I weekenden var vi i zoo, hvor vi er højst et par gange om året. Der begyndte han at tale om skilte der var kommet op i zoo som ikke plejede at være der osv. Sådanne ting vi andre slet ikke lægger mærke til eller husker. 

For han husker også alt. Han fortæller ofte om oplevelser han havde, både da han var 1, 2 og 3 år. 

Hører distrætheden mon alderen til??

det skal tilføjes at han godt kan sidde og koncentrere sig om opgavebøger, tegne osv så han kan godt koncentrere sig om en opgave. 

Men størstedelen af tiden er han igang fysisk, og snakker/råber ret højt. Han har altid haft meget uro i sin krop.. 

Han lyder da noget opmærksomhedsforstyrret (AKA distræt)... og impulsstyret. Og åbenbart er han også motorisk meget aktiv. ADHD er jo en meget hyppig diagnose, og måske ville han gave glæde af at blive undersøgt og få sin kommende undervisning tilrettelagt efter ADHD-pædagogik?

Abracadabra skriver:

Han lyder da noget opmærksomhedsforstyrret (AKA distræt)... og impulsstyret. Og åbenbart er han også motorisk meget aktiv. ADHD er jo en meget hyppig diagnose, og måske ville han gave glæde af at blive undersøgt og få sin kommende undervisning tilrettelagt efter ADHD-pædagogik?

Jeg har klart selv tanken, men samtidig har jeg ikke lyst til at putte ham i en sådan boks. Han fungerer godt i hverdagen omend der er meget gang i ham, er meget vellidt i børnehaven og har mange venner, og pædagogerne oplever ham som værende meget omsorgsfuld, selvstændig og moden af sin alder, så det er jo ikke noget der giver ham betydelige problemer i hverdagen. 

Pædagogerne har aldrig antydet at der skulle være noget der burde undersøges, omend jeg som skrevet ofte har tænkt at han nok har en snert af ADHD. 

Den motoriske uro har varet fra han var helt lille og Fys lånte og kugledyen, kuglebad og alt muligt forskelligt uden held. Han sover desværre også dårligt om natten. 

Jeg tænker også at hvis man har mild ADHD er det vel alligevel ikke noget man bliver medicineret for, eller får særlig støtte for, så derfor kan jeg ikke se hvorfor kan skulle presses ind i båsen..

Jeg har klart selv tanken, men samtidig har jeg ikke lyst til at putte ham i en sådan boks. Han fungerer godt i hverdagen omend der er meget gang i ham, er meget vellidt i børnehaven og har mange venner, og pædagogerne oplever ham som værende meget omsorgsfuld, selvstændig og moden af sin alder, så det er jo ikke noget der giver ham betydelige problemer i hverdagen. 

Pædagogerne har aldrig antydet at der skulle være noget der burde undersøges, omend jeg som skrevet ofte har tænkt at han nok har en snert af ADHD. 

Den motoriske uro har varet fra han var helt lille og Fys lånte og kugledyen, kuglebad og alt muligt forskelligt uden held. Han sover desværre også dårligt om natten. 

Jeg tænker også at hvis man har mild ADHD er det vel alligevel ikke noget man bliver medicineret for, eller får særlig støtte for, så derfor kan jeg ikke se hvorfor kan skulle presses ind i båsen..

Selv dem med mild ADHD kan have gavn af lidt ekstra støtte og en særlig tilrettelagt pædagogik med fokus på hyppige små belønninger. 

Børn med mild ADHD er iøvrigt ikke kandidater til medicinsk behandling. 

Og mht. kasser: Det er jo en meget stor og rumelig kasse, hvor der ligger en dreng fra hver klasse.  Hvornår skal han i skole?

Anonym skriver:

Min 5 årige som er en meget aktiv dreng med rigtig meget krudt bagi. Så meget at vi nogle gange joker med at han har ADHD... 

Men det vi bider meget mærke i I hverdagen er, at han er meget distræt. Det kan være han bliver bedt om at gå ud og tage fodtøj på- når han nær halvvejs har han glemt hvad han er på vej ud for. Det samme hvis han er på vej ind for at tisse glemmer han det også ofte på vejen og siger “hvor var jeg på vej hen”. Han siger også selv “jeg glemmer altid hvor vi er på vej hen når vi kører bil”. 

Han bliver så hurtigt distraheret, og det er efterhånden lidt træls at han altid får nye ideer på vej hen til skoene osv. 

Samtidig ligger han mærke til ALT. Når bilen får nye dæk på, hvis vi rykker en pynteting i hjemmet. I weekenden var vi i zoo, hvor vi er højst et par gange om året. Der begyndte han at tale om skilte der var kommet op i zoo som ikke plejede at være der osv. Sådanne ting vi andre slet ikke lægger mærke til eller husker. 

For han husker også alt. Han fortæller ofte om oplevelser han havde, både da han var 1, 2 og 3 år. 

Hører distrætheden mon alderen til??

det skal tilføjes at han godt kan sidde og koncentrere sig om opgavebøger, tegne osv så han kan godt koncentrere sig om en opgave. 

Men størstedelen af tiden er han igang fysisk, og snakker/råber ret højt. Han har altid haft meget uro i sin krop.. 

Det der kunne være beskrivelsen af min 5 næsten 6 årige datter, så jeg følger lige med. 

Jeg arbejder med udredning af børn i din drengs aldersgruppe i psykiatrien og ser derfor mange med ADHD. Umiddelbart kan det da godt lyde til, at der er antydningen af noget, men ud fra det du skriver kan jeg være i tvivl om graden. Hvis det ikke volder din dreng problemer og han trives vil man ikke umiddelbart vurdere det relevant at se ham i psykiatrien. Og vi tager ikke ret ofte imod børn, der ikke forinden er set af PPR  Ikke at du nogen steder skriver noget om udredning - men jeg vil da klart anbefale jer at drøfte jeres tanker med hans børnehave, og så kan i spørge ind til, om det vil være relevant at PPR kommer ind over. Alternativt har mange kommuners PPR noget åben rådgivning i kunne prøve at henvende jer til - hvis det altså bekymrer jer 

Abracadabra skriver:

Selv dem med mild ADHD kan have gavn af lidt ekstra støtte og en særlig tilrettelagt pædagogik med fokus på hyppige små belønninger. 

Børn med mild ADHD er iøvrigt ikke kandidater til medicinsk behandling. 

Og mht. kasser: Det er jo en meget stor og rumelig kasse, hvor der ligger en dreng fra hver klasse.  Hvornår skal han i skole?

Det med belønninger giver god mening. Det er også meget tydeligt herhjemme at han har stor glæde at stjernebelønninger osv, så han bliver anerkendt for alt det gode han gør

han skal i skole næste år

Anonym skriver:

Jeg arbejder med udredning af børn i din drengs aldersgruppe i psykiatrien og ser derfor mange med ADHD. Umiddelbart kan det da godt lyde til, at der er antydningen af noget, men ud fra det du skriver kan jeg være i tvivl om graden. Hvis det ikke volder din dreng problemer og han trives vil man ikke umiddelbart vurdere det relevant at se ham i psykiatrien. Og vi tager ikke ret ofte imod børn, der ikke forinden er set af PPR  Ikke at du nogen steder skriver noget om udredning - men jeg vil da klart anbefale jer at drøfte jeres tanker med hans børnehave, og så kan i spørge ind til, om det vil være relevant at PPR kommer ind over. Alternativt har mange kommuners PPR noget åben rådgivning i kunne prøve at henvende jer til - hvis det altså bekymrer jer 

Jeg tror børnehaven ville synes det var mærkeligt hvis jeg bad om at få PPR indover, for de oplever ingen problemer med ham. Jovist bliver han nogengange sendt fra bordet fordi han fjoller for meget, eller fjoller for meget til samling, men alt i alt får han rigtig meget ros. Det tror jeg simpelthen ikke de ville bruge ressourcer på. 

Men jeg kan godt synes det er lidt hårdt at der er såret gang i ham hele tiden, og vi skal konstant have et øje på ham. Han snakker konstant og hele tiden, så det er sommetider svært at få ordentlig tid til lillebror på 3 når den store også er der... 

Jeg har en 6 årig dreng som er udredt via PPR og psyk under mistanke om opmærksomhedsforstyrrelse eller autisme. Jeg fik at vide at han er for lille til at man kan sige ja eller nej til ADHD / opmærksomhedsforstyrrelse.

Men han har ikke bare lidt krudt i røven - han sidder stortset aldrig ned. Han kan koncentrerer sig i max 5 minutter af gangen om pligt-opgaver (lektier eller hvis jeg tvinger dem alle til at lave noget roligt ved bordet - modeller voks, slim, lave boller etc). Ved lystbetonede aktiviteter, som fodbold, lego, kloder, magneter kan han være i det i ca  15 min.før han er nødt til at gå rundt. Han kan knapt deltage til spring gymnastik, fordi de skifter i mellem aktiviteterne og det gør ham frustreret (han er blevet fastholdt af andre forældre en gang, fordi han stak af fra salen). Han kan ikke koncentrerer sig om en hel fodbold kamp på 2 x 15 min.

Han kan ikke sidde stille og spise mad, f.eks. Han står for det meste op ved sin plads eller sidder på en kuglepude, for ellers går han fra bordet mens han stadig er sulten. Han sover ikke bare dårligt, men også alt for lidt. Han er længe om at falde til ro (kugledyne hjælper meget) og han vågner hyppigt om natten (ca hver time) og vågner mellem kl04 og kl 05, uanset hvornår han kommer i seng. Han råber meget, skriger i frustration over brudte rutiner eller ændrede omgivelser. Han beskriver det selv som om han hjerne slår krøller. 

Han taler konstant, selv når han er alene er han konstant kommenterende om sine tanker. Han taler også i søvne. Han kommer konstant i konflikter med andre børn, fordi han er sort/hvid tænkende i forhold til regler og lege, og han er indblandende i andres konflikter. Han opsøger kun voksne uden for hjemmet til praktiske problemer, alle interpersonelle problemer vil han klare selv. 

Han er en dejlig, kærlig og omsorgsfuld dreng som ønsker det bedste for alle - men han er samtidig meget sikker på at han kender den rigtige vej. Bedre end andre. Han er meget bekymret over verden - over forurening, over fattigdom, over valget det lige har været. Han tænker over de syge og sultne børn i udlandet og til jul var ham ved at købe alle kort med hjælp til hjemløse, for at hjælpe dem.

Min dreng er ikke som de andre, og han er ikke som sine brødre. Men din dreng? Lyder okay almindelig. 

Strain skriver:

Jeg har en 6 årig dreng som er udredt via PPR og psyk under mistanke om opmærksomhedsforstyrrelse eller autisme. Jeg fik at vide at han er for lille til at man kan sige ja eller nej til ADHD / opmærksomhedsforstyrrelse.

 

Men han har ikke bare lidt krudt i røven - han sidder stortset aldrig ned. Han kan koncentrerer sig i max 5 minutter af gangen om pligt-opgaver (lektier eller hvis jeg tvinger dem alle til at lave noget roligt ved bordet - modeller voks, slim, lave boller etc). Ved lystbetonede aktiviteter, som fodbold, lego, kloder, magneter kan han være i det i ca  15 min.før han er nødt til at gå rundt. Han kan knapt deltage til spring gymnastik, fordi de skifter i mellem aktiviteterne og det gør ham frustreret (han er blevet fastholdt af andre forældre en gang, fordi han stak af fra salen). Han kan ikke koncentrerer sig om en hel fodbold kamp på 2 x 15 min.

 

Han kan ikke sidde stille og spise mad, f.eks. Han står for det meste op ved sin plads eller sidder på en kuglepude, for ellers går han fra bordet mens han stadig er sulten. Han sover ikke bare dårligt, men også alt for lidt. Han er længe om at falde til ro (kugledyne hjælper meget) og han vågner hyppigt om natten (ca hver time) og vågner mellem kl04 og kl 05, uanset hvornår han kommer i seng. Han råber meget, skriger i frustration over brudte rutiner eller ændrede omgivelser. Han beskriver det selv som om han hjerne slår krøller. 

 

Han taler konstant, selv når han er alene er han konstant kommenterende om sine tanker. Han taler også i søvne. Han kommer konstant i konflikter med andre børn, fordi han er sort/hvid tænkende i forhold til regler og lege, og han er indblandende i andres konflikter. Han opsøger kun voksne uden for hjemmet til praktiske problemer, alle interpersonelle problemer vil han klare selv. 

 

Han er en dejlig, kærlig og omsorgsfuld dreng som ønsker det bedste for alle - men han er samtidig meget sikker på at han kender den rigtige vej. Bedre end andre. Han er meget bekymret over verden - over forurening, over fattigdom, over valget det lige har været. Han tænker over de syge og sultne børn i udlandet og til jul var ham ved at købe alle kort med hjælp til hjemløse, for at hjælpe dem.

 

Min dreng er ikke som de andre, og han er ikke som sine brødre. Men din dreng? Lyder okay almindelig. 

Min 4årige er udredt for det samme. Det var da sjovt, at du fik den besked om at han er for lille  

derudover gør jeg mig præcis samme tanker som dig omkring TS barn.