Baby vælger mig fra

MummiT skriver:

Min datter havde en periode da hun var 11 mdr hvor hun konstant valgte mig fra (sku ikke nemt at stå i når man er enlig). Hun kunne blive helt hysterisk når jeg hentede hende fra vuggestue, og var altid sur når vi var hjemme. Nogle dage skreg hun fra vi kom ud af vuggestuen til hun blev lagt i seng. Det gik heldigvis over relativt hurtigt, men det var forfærdeligt at stå i mens det stod på. 

Og jeg tvivlede på mig selv. Jeg var så bange for at hun ikke kunne lide mig, og jeg sad tit og hylede når hun var lagt.

Nu er hun 5 år, og hun siger konstant at hun elsker far højest, og at hun bedre kan lide ham. Det tager jeg helt roligt, for jeg ved at det handler om at man altid laver sjove ting hos far, og hos mor er der kedelig hverdag. Heldigvis for det 

Nej det har ikke været nemt for dig det kan jeg også godt se. Jamen det er jo det med at acceptere at far er sjovest er nok stadig lidt svært for mig. For jeg synes stadig det har været mig der har været den sjoveste med leg og grin.

Jeg må nok hellere acceptere at far er sjovest, også nok fordi han er sammen med mig 24/7 og ikke med far. 

Åh her er det altid mor, der kun kan bruges. Shit jeg hader det. Jeg ville sådan ønske, at mine børn var mere far-syge, og at det var mig, der fik lov til at slappe af ind imellem. Her er det mor, mor, mor. Jeg er ved at blive sindsyg. Så det kan også være rigtig hårdt altid at være den, der kun kan bruges, for man får bare ikke samme ro og tid til sig selv. NYD DET mens du kan. 

Du har selv svaret. Du er der 24/7. Det er far ikke. Han når aldrig at savne dig- du er der altid for ham, han behøver ikke savne dig og derfor heller ikke glæde sig, for du er der altid. Se det som noget positivt. 

Børn vælger ikke forældre fra på den måde du referer til det - han elsker dig, du er hans mor. Børn foretrækker den ene forældre i perioder - sådan vil det være i løbet af hele deres barndom Min ældste søn foretræk altid mig indtil han blev omkring 1 år, så havde han en periode hvor far var bedst og så tilbage til mig. Nu er han 3 år og far er hans store helt - jeg er der ligesom altid, det ved han - far kommer og går og savnes mere og derfor glæder han sig også mere til far kommer hjem.