Baby vælger mig fra

Hej alle på baby.dk. 

Jeg skriver anonymt fordi dette er et tabu emne for mig. Min søn er 7 måneder og han er et længe ventet ønske barn. 

Sagen er så den at siden vores søn har kunne skelnet mellem mor og far, har han altid valgt far til. Jeg har friammet min søn så man skulle tro at han ville være mere bundet til mig. Men det er han ikke. Det er som om hans far er hans primære omsorgsperson, og jeg ved ikke hvordan jeg skal takle det. Jeg bliver jo ret ked af det. Det er jo mig der gør alt for ham. 

Jeg føler mig i bund og grund som en dårlig mor fordi jeg bliver fravalgt. Et eksempel kan være når han har været ude med sin far og kommer hjem igen, vil han ikke over til mig. 

Hans far er meget pusle nusle, hvor jeg er mere kontant. Men det er mere fordi jeg prøver at skabe faste trygge rammer. Hvor hans far mere er en spontan type. Hans far kan lade ham smage is og andre søde sager, hvor jeg er mere imod det. Han er jo for lille!

Altså synes baby jeg er en dårlig person eller hvad?? Hvorfor fortrækker han far når det er mig der er sammen med ham 24/7. Det skal lige tilføjes at jeg endda kan få ham til at flække af grin hvilket hans far ikke kan...

Jeg ville da bare være glad for at få armene fri når far kom hjem

Men det er altså helt normalt at de har far syge og mor syge perioder. 

Min første har aldrig haft perioder hvor han fortrak den ene frem for den anden. Ikke før nu som 3 årige.

Nr 2 fortrak mig i 6 måneder fra han var 1,5-2 år, det var dælme hårdt. Ingen andre end mig kunne komme til ham.

Så havde han en periode på et par måneder hvor det var far der skulle det hele. 

Nu hvor nr 3 lige er kommet er alle børn All in på mig og det er forfærdeligt, jeg skal hjælpe ham på 3 på toilettet samtidig med at ham på 2 skriger på mig nedenunder fordi han kræver at holde i hånd op af trappen og med en baby i patten.

Så nyd at det er far perioden, der skal nok komme en mor periode også 

Tænk på det sådan her: 

Du er standarden. Du er babys trygge havn, og baby ved altid, hvor du er. Du er total sikkerhed, som altid er tilgængelig. Det er en fantastisk vigtig ting for baby, men det er jo ikke ligesom spændende som far. Især når baby ikke tilbringer så meget tid med far - er der så noget underligt i, at baby ikke kan få nok? 

Nyd det! Jeres relation er bundsolid, og nu skal baby og far have plads til at opbygge en stærk relation for livet.

Soonmom skriver:

Jeg ville da bare være glad for at få armene fri når far kom hjem

Men det er altså helt normalt at de har far syge og mor syge perioder. 

Min første har aldrig haft perioder hvor han fortrak den ene frem for den anden. Ikke før nu som 3 årige.

Nr 2 fortrak mig i 6 måneder fra han var 1,5-2 år, det var dælme hårdt. Ingen andre end mig kunne komme til ham.

Så havde han en periode på et par måneder hvor det var far der skulle det hele. 

Nu hvor nr 3 lige er kommet er alle børn All in på mig og det er forfærdeligt, jeg skal hjælpe ham på 3 på toilettet samtidig med at ham på 2 skriger på mig nedenunder fordi han kræver at holde i hånd op af trappen og med en baby i patten.

 

Så nyd at det er far perioden, der skal nok komme en mor periode også 

Jamen jeg ved egentlig godt det er i perioder. Men synes bare det har varet “længe” nu. Okay nu er 4 måneder ikke ret længe.

Glæder mig dog liiidt til han ikle afviser mig mere, det rammer nemlig noget i mig når han gør. Jeg er jo hans mor altså..  

Du sætter dog op i en god kontrast så kan godt se at jeg måske skulle prøve at nyde detå

fehår skriver:

Tænk på det sådan her: 

Du er standarden. Du er babys trygge havn, og baby ved altid, hvor du er. Du er total sikkerhed, som altid er tilgængelig. Det er en fantastisk vigtig ting for baby, men det er jo ikke ligesom spændende som far. Især når baby ikke tilbringer så meget tid med far - er der så noget underligt i, at baby ikke kan få nok? 

Nyd det! Jeres relation er bundsolid, og nu skal baby og far have plads til at opbygge en stærk relation for livet.

Du har helt ret og jeg har også prøvet at tænke i de baner. Men sagen er også at farmand er bedre til at trøste ham udenfor, når han græder helt ustyrligt. Og farmand er også super god, der er intet at pege fingre på der, han mangler bare en babs

 Jeg synes det er helt vild hvad det kan gøre ved selvtilliden når man egentlig godt ved at selfølgelig baby elsker en. For man begynder egentlig at tænke og man ikke giver omsorg nok eller ikke er kærlig nok. Det skal siges at jeg er hel forelsket i min baby. Men det får jo en til at tvivle 

Anonym skriver:

Du har helt ret og jeg har også prøvet at tænke i de baner. Men sagen er også at farmand er bedre til at trøste ham udenfor, når han græder helt ustyrligt. Og farmand er også super god, der er intet at pege fingre på der, han mangler bare en babs

 Jeg synes det er helt vild hvad det kan gøre ved selvtilliden når man egentlig godt ved at selfølgelig baby elsker en. For man begynder egentlig at tænke og man ikke giver omsorg nok eller ikke er kærlig nok. Det skal siges at jeg er hel forelsket i min baby. Men det får jo en til at tvivle 

Min mand er også bedre med vores store pige. Sådan er det bare. Det er en gave for dem begge to, og engang imellem gør det da stadig lidt ondt, at det er ham, hun løber til 7 ud af 10 gange. Men samtidig er der så mange situationer, hvor hun vælger mig: når hun har brug for en forklaring på noget svært, når hun bare har brug for at få et kram og sidde helt stille i ro, f.eks. 

Din søn elsker ikke dig mindre, og han føler sig ikke mindre elsket af dig. Måske passer hans personlig bare bedre sammen med fars lige nu. Måske vil det fortsat være sådan. Men ligegyldigt hvad så ændrer det ikke på, at du altid vil være din søns trygge sted 

NYD DET. Vi har en pige på 7,5 måneder, hun er meget mors pige ... far kan dog godt bruges, men mor er mere tryghed og mad. Mor har babsen  

fehår skriver:

Min mand er også bedre med vores store pige. Sådan er det bare. Det er en gave for dem begge to, og engang imellem gør det da stadig lidt ondt, at det er ham, hun løber til 7 ud af 10 gange. Men samtidig er der så mange situationer, hvor hun vælger mig: når hun har brug for en forklaring på noget svært, når hun bare har brug for at få et kram og sidde helt stille i ro, f.eks. 

Din søn elsker ikke dig mindre, og han føler sig ikke mindre elsket af dig. Måske passer hans personlig bare bedre sammen med fars lige nu. Måske vil det fortsat være sådan. Men ligegyldigt hvad så ændrer det ikke på, at du altid vil være din søns trygge sted 

Du har fat i noget der. Jeg tror også at mig og farmand vil have forskellige roller overfor vores søn og på den måde fuldende vores søns behov. 

Jeg må tænke positivt på det

Janet1989 skriver:

NYD DET. Vi har en pige på 7,5 måneder, hun er meget mors pige ... far kan dog godt bruges, men mor er mere tryghed og mad. Mor har babsen  

Hahah jamen det må jo have sine fordele og ulemper 

Min datter havde en periode da hun var 11 mdr hvor hun konstant valgte mig fra (sku ikke nemt at stå i når man er enlig). Hun kunne blive helt hysterisk når jeg hentede hende fra vuggestue, og var altid sur når vi var hjemme. Nogle dage skreg hun fra vi kom ud af vuggestuen til hun blev lagt i seng. Det gik heldigvis over relativt hurtigt, men det var forfærdeligt at stå i mens det stod på. 

Og jeg tvivlede på mig selv. Jeg var så bange for at hun ikke kunne lide mig, og jeg sad tit og hylede når hun var lagt.

Nu er hun 5 år, og hun siger konstant at hun elsker far højest, og at hun bedre kan lide ham. Det tager jeg helt roligt, for jeg ved at det handler om at man altid laver sjove ting hos far, og hos mor er der kedelig hverdag. Heldigvis for det