Tanker omkring børn med ny mand

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

814 visninger
1 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
9. juli 2019

Anonym trådstarter

Hej i skønne damer (og enkelte mænd).  

Der kommer lige en masse tanker. Sorry.  

 Min kæreste og jeg har været sammen i 3år og taler lidt om (måske) at få børn om nogen år. Jeg har i forvejen 2 børn på 7 og 4år.

Jeg er skruk. I perioder mere end andre. Men jeg kan mærke jeg virkelig gerne vil oplevelsen igen med graviditet og fødsel og hele symbiosen osv. Men jeg er også sindsygt meget i tvivl... Vi er vant til at være forældre på én måde overfor mine børn, hvor det primært er mig der er forældre og han er på sidelinjen - medmindre jeg ikke er der. Det er meget mine børn, han er ikke trådt ind i sådan en naturlig faderlig rolle eller hvad man skal sige. Så jeg har vildt svært ved at bedømme hvordan det vil være at have lige ansvar overfor fælles børn og opdrage sammen med hver vores tilgang. Og det er jo skidesvært at tale om, da han jo ikke ved hvordan han bliver som rigtig far. Han kan have tanker, men det ved vi jo alle kan være meget langt væk fra virkeligheden når det kommer til stykket.. jeg er bare så bange for at ende i endnu et forlist parforhold efter der er kommet børn til verden. Det vil være så forfærdeligt..!!

Det jeg er allermest bange for er, hvis vores måde at se på opdragelse på viser sig at være alt for forskellig. Og jeg er bange for om vores forhold vil lide under at den frihed vi har til også at være par - uden børn, forsvinder (eller , reduceres markant) lige nu har vi lidt et luksusliv (ift parforhold ) hvor vi har børn i en uge ad gangen og derefter en uge hvor vi kun er os 2. Så der går ikke så meget leverpostej i den fordi vi virkelig har tid til at pleje hinanden.

Min kæreste er næsten 40 og har aldrig før været i et forhold med småbørn før han mødte mig, så jeg er virkelig nervøs for om omvæltningen vil vælte ham af pinden og chokket over hvor lidt tid til parforhold der vil være, vil komme bag på ham.. også når han samtidig får en større ansvarsfølelse i det hele og skal deltage meget mere i forældredelen end han gør nu. Han har jo haft ekstremt meget frihed i hele sit liv, og elsker det, så jeg er bange for hvordan han vil håndtere at blive bundet af egne børn. Og jeg et bange for hvordan han vil håndtere at kærlighedslivet bliver nedprioriteret i perioder hvor det er hårdt arbejde. Han er typen der let kan føle sig overset og har brug for bekræftelse, og det er jeg ærlig talt bange for om jeg kan magte samtidig med et spædbarn der hænger i patten 24/7. 

Alt det her skal vi selvfølgelig snakke om. Mange gange.. inden vi beslutter noget som helst. Det er klart. 

Men er der nogen der kan fortælle lidt om at få børn med en ny mand, som er meget forskellig fra faren til de første børn?  hvordan er det gået, har i talt om opdragelse af nye børn kontra eksisterende børn fra tidligere osv? 

 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. juli 2019

Anonym

Anonym skriver:

Hej i skønne damer (og enkelte mænd).  

Der kommer lige en masse tanker. Sorry.  

 Min kæreste og jeg har været sammen i 3år og taler lidt om (måske) at få børn om nogen år. Jeg har i forvejen 2 børn på 7 og 4år.

Jeg er skruk. I perioder mere end andre. Men jeg kan mærke jeg virkelig gerne vil oplevelsen igen med graviditet og fødsel og hele symbiosen osv. Men jeg er også sindsygt meget i tvivl... Vi er vant til at være forældre på én måde overfor mine børn, hvor det primært er mig der er forældre og han er på sidelinjen - medmindre jeg ikke er der. Det er meget mine børn, han er ikke trådt ind i sådan en naturlig faderlig rolle eller hvad man skal sige. Så jeg har vildt svært ved at bedømme hvordan det vil være at have lige ansvar overfor fælles børn og opdrage sammen med hver vores tilgang. Og det er jo skidesvært at tale om, da han jo ikke ved hvordan han bliver som rigtig far. Han kan have tanker, men det ved vi jo alle kan være meget langt væk fra virkeligheden når det kommer til stykket.. jeg er bare så bange for at ende i endnu et forlist parforhold efter der er kommet børn til verden. Det vil være så forfærdeligt..!!

Det jeg er allermest bange for er, hvis vores måde at se på opdragelse på viser sig at være alt for forskellig. Og jeg er bange for om vores forhold vil lide under at den frihed vi har til også at være par - uden børn, forsvinder (eller , reduceres markant) lige nu har vi lidt et luksusliv (ift parforhold ) hvor vi har børn i en uge ad gangen og derefter en uge hvor vi kun er os 2. Så der går ikke så meget leverpostej i den fordi vi virkelig har tid til at pleje hinanden.

Min kæreste er næsten 40 og har aldrig før været i et forhold med småbørn før han mødte mig, så jeg er virkelig nervøs for om omvæltningen vil vælte ham af pinden og chokket over hvor lidt tid til parforhold der vil være, vil komme bag på ham.. også når han samtidig får en større ansvarsfølelse i det hele og skal deltage meget mere i forældredelen end han gør nu. Han har jo haft ekstremt meget frihed i hele sit liv, og elsker det, så jeg er bange for hvordan han vil håndtere at blive bundet af egne børn. Og jeg et bange for hvordan han vil håndtere at kærlighedslivet bliver nedprioriteret i perioder hvor det er hårdt arbejde. Han er typen der let kan føle sig overset og har brug for bekræftelse, og det er jeg ærlig talt bange for om jeg kan magte samtidig med et spædbarn der hænger i patten 24/7. 

Alt det her skal vi selvfølgelig snakke om. Mange gange.. inden vi beslutter noget som helst. Det er klart. 

Men er der nogen der kan fortælle lidt om at få børn med en ny mand, som er meget forskellig fra faren til de første børn?  hvordan er det gået, har i talt om opdragelse af nye børn kontra eksisterende børn fra tidligere osv? 

 



Hej med dig

 

Jeg har et barn fra tidligere, som var 3 år da han mødte min mand for 5 år siden. Min mand havde to teenagere. Min mand er markant anderledes end min søns far og han har lige fra starten været forælder sammen med mig for min søn. Jeg har altid været vant til at klare det hele selv, så det var rart at være to om det, men der var (og er stadig) perioder hvor jeg synes det er enormt svært at min mand opdrager på min søn. 

Da min søn er lige knap 6 år blev min mand og jeg forældre til et barn sammen og det har bare kørt super godt, men vi har også ALTID været helt enige om at det ikke er dine/mine/vores/de andres børn, men alle børnene er VORES sammen, og det er fandme vigtigt! Min mand tager på shelter tur osv med min søn, så han er på ingen måde valgt fra i forhold til lillesøster og min søn ser min mand som far lige så meget som hans rigtige far Giver det mening? Det er lidt svært at forklare 

Imens jeg var gravid var jeg meget bekymret for om vi nu fik tid nok sammen når baby kom, for vi var jo vant til kun at være os to hver anden weekend - og indrømmet, det kan jeg stadig savne, men vi sørger for at komme afsted en gang imellem på et ophold hvor vi har en overnatning alene sammen - og så er vi rigtig gode til at gå ture og tale sammen, så jeg synes faktisk ikke det er så slemt overhovedet som jeg frygtede  

Håber du kan bruge det til lidt - jeg synes I skal springe ud I det, men sørg for at få talt om "vilkårene" inden, så I ved at I grundlæggende er enige, så skal resten nok komme 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.