Eksperthjælp: Flytte langt væk fra barn af tidligere ægteskab

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.174 visninger
0 svar
2 synes godt om
27. juni

Gitte Sander

Min mand og jeg vil gerne flytte, men vi gør det ikke pga min mands 12 årige barn. Vi vil rigtig gerne have barnet med os, men det kan vi nok ikke. Og vi vil ikke bringe det op, for vi vil jo ikke skabe splittelse. Vi skal til at udvide familien, og vi vil rigtig gerne flytte tilbage til min by, så vi kan være omringet af familie og venner. Det er min mand der er begyndt at udtrykke stort ønske for at flytte, men jeg fornemmer at han får dårlig samvittighed (ligesom jeg gør), fordi vi er bundet til hvor vi er pga hans barn. Jeg har aldrig trivedes hvor vi bor, men jeg elsker min mand og hans barn, og ejg har tænkt rationelt over at det tager tid og indsats at blive integreret i et nyt samfund. Det er bare ikke lykkedes mig endnu. Min mand er væk mere end halvdelen af året, hvilket jo også er ensomt. Han vil gerne have et arbejde med mere struktur, og det kan han få hvis vi flytter, men ikke før. Jeg arbejder fuldtid og trives med mine kollegaer, men de er ikke interressede i mere. Og min mand kan også mærke at jeg ikke trives, for jeg er ikke glad og jeg er drænet for energi. Jeg er personligt bange for at få depression. Jeg har prøvet at finde noget at gå op i, men det er ikke lykkedes mig. Jeg føler mig meget egoistisk fordi jeg rigtig gerne vil flytte.
jeg kan mærke at jeg begynder at tænke at den store nok skal klare sig. Men det frygter ejg jo at det ikke er tilfældet. Hvis vi flytter kommer vi så langt væk, at vi kun kan se barnet i dets ferier. Jeg føler mig ret overbevist om at moren ville tillade at vi fik det i næsten alle feriedagene dog kun hveranden juleaften. Min mands arbejde tillader at han kan tage fri en uge og så bo i hotel for at se sit barn - som du kan hører vil jeg rigtig gerne flytte. og dette ændres måske med hans nye job.
Jeg er så desperat efter at flytte at jeg ville ønske at jeg turde at være ligeglad med hans barn, men det er jeg bare ikke og ejg føler mig som den onde stedmor, fordi jeg så gerne vil hjem igen. Jeg var ellers afklaret med at vi skulle blive boende nogle år endnu, men efter at min mand har nævnt flytning så mange gange, så kan jeg mærke at det er det ejg gerne vil og det jeg har ventet på at min mand var klar til. Jeg føler mig så fanget af min mands fortid, og også af min egen kærlighed til hans barn. JEg ved ikke om jeg skal spørge om hvor meget vi skader hans barn hvis vi flytter? Eller om det er råd til hvordan jeg håndtere ensomheden? Jeg er rigtig bange for at stå alene med små børn. særligt når jeg allerede føler mig drænet nu. JEg ved godt at jeg selv har sat mig i min situation, men det gør det ikke lettere. Jeg troede jo at jeg kunne håndtere det. Jeg har nok brug for råd til hvordan jeg håndtere det hele!



Gittes svar

Hej Mesoon,

Perfekt navn du har valgt :-) ... Snart er det din tur...

Der er altså ikke noget egoistisk eller ondt ved at have sine egne behov og at kunne mærke hvad man gerne selv vil. Det er jo fuldstændigt forståeligt og lige ud ad landevejen, at du ikke trives der hvor du bor nu og gerne vil flytte tilbage til din hjemby.

Selvfølgelig kan vi ikke med sikkerhed vide om flytningen vil medføre den tilfredsstillelse, som du håber. Jeg har haft mange expats i parterapi, altså par der arbejder i udlandet, og derfor går min tanke i retningen af, at man også nogle gange kan komme til at romantisere det med at flytte hjem til sin hjemby, og at det kan være meget anderledes at flytte hjem igen end man forventede. Så på den måde kan man sige er det jo ikke sikkert at en flytning vil løse hele din følelse af at være på depressionens rand - måske ville det være godt for dig at gå ind i et personlig udviklings forløb der, hvor du bor - så det hele ikke kommer til at stå og falde med hvor du bor. Hvis du forstår hvad jeg mener. Uanset hvor du bor vil det være godt at arbejde med hvordan du kommer ud af ensomhedsfølelsen.

Samtidigt med at du gerne vil tilbage og være omgivet af familie og venner, betyder det så også at din mand rejser langt væk fra sit barn, som jo er en del af hans nærmeste familie. Men siden at han har nævnt flytning flere gange, lyder det til, at han - måske bortset fra det med barnet- har lyst til at flytte og skifte arbejde og at I etablerer et nyt liv sammen. Hvor længe mon I har været sammen? Hvordan havde du det med ensomheden før du mødte ham? Er du flyttet hen til ham? Er han også træt af rejse-livet? Vil han reelt set se barnet mere, hvis han ikke rjste så meget på arbejdet, selvom han boede i din hjemby? Ja, der er mange spørgsmål.

Det er dejligt at du skriver at du elsker både din mand og hans barn, det er jo et rigtig godt udgangspunkt, og at du har sådan en omsorg overfor barnet. Hvor meget vil det skade barnet, spørger du. Men det kommer jo helt an på hvilket liv det barn har haft og hvordan barnet er skruet sammen. Når du fortæller at din mand arbejder så meget at han er væk mere end halvdelen af året, har barnet måske haft en længsel efter mere af sin far, hvilket nok er årsagen til at du kan komme til at føle dig som en ond stedmor, hvis du skulle trække faderen endnu mere væk. Det er jo fuldstændigt reelt - og man må jo også sige, at det at blive forældre er en forpligtelse. Din mand har en forældreomsorgs-forpligtelse overfor sit barn. 

Samtidigt må man sige, at hvis det iøvrigt er et sundt barn, så er det jo også et stort barn, som gerne skulle stå der i sin udvikling, at vennerne begynder at betyde mere end forældrene og hvor man begynder at løsrive sig fra forældrene og leve et selvstændigt liv. De kommende år er jo ikke nogle år, hvor teenageren sidder på lårene af forældrene endsige ofte gider brug tid med dem. Alligevel er det meget vigtigt at forældrene er tilgængelige og følger med i den unges liv, viser interesse og omsorg og står der, når der er brug for det. Forældre der er langt væk fra deres teenagere løser ofte det med kontakt via facetime og Skype osv. Det kan så komme an på sådan noget som hvor svært skilmissebruddet har været for barnet og hvor meget barnet har lidt under faderens fravær, hvor stort et problem det kan blive.

Men jeg kan da ikke lade være med at tænke, at din mand vel først og fremmest skal passe sine forældreforpligtelse overfor det barn han allerede har, før han rejser væk og får nye børn? Jeg ved det er hård kost at læse. Og helt så sortseende behøver man jo heller ikke være. Måske ligger der nogle muligheder i at I kunne tale med barnet om det og tale med moderen til barnet om det, måske snakke med barnets klasselærer også. For at høre hvad de tænker om, hvis I flytter. I kan selvfølgelig få mange dejlig stunder i ferier, din mand kan pendle rundt, når han er hjemme osv., barnet mister ham jo ikke som sådan. Det er tvivlsomt om en teenager realistisk set gider køre fx til den anden ende af landet hver fjortende dag for at holde weekend med jer. Der vil teenagere ofte prioritere vennerne højere. Hotel bliver din mand nok meget hurtigt træt af, hvis han rejser så meget, men måske kunne han have en lille lejlighed. Det drejer sig trods alt kun om 4-8 år hvor der for alvor er brug, for at han er der som far på den måde. Men i den tid får du og jeres ønskebørn jo også brug for at have ham i nærheden...

Du skal ikke være bange for at stå alene med små børn, du har tydeligvis glimrende forældreindlevelse i børn, og det er jo tit at man netop får naturligt mere netværk ud af at have børn via mødregrupper, daginstitutioner, legeaftaler osv. Jeg tror mere, du har brug for at få arbejdet med din selvtillid og med hvordan du kan løfte dig selv ud af ensomheden og få opfyldt dine behov for at føle dig forbundet med andre mennesker. 

Men først og fremmest er det jo også rigtig vigtigt at du og din mand får taget mange åbne, ærlige samtaler, hvor I kigger realistisk på de forskellige muligheder og deres konsekvenser. Ikke for at din mand skal "ofre alt" (arbejde og børn) for at pleje dit behov for hans nærvær, for det er det bedst, hvis du lærer at regulere selv, uanset hvor du bor. Men for at give det hele plads og tid og rum nok til at det kan blive den helt rigtige beslutning for jer begge / alle. Bliv i processen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, der er mange gode muligheder og i sidste ende er det vel kun et spørgsmål om tid lyder det til, før det hele kan gå op i en højere enhed.

Og dine følelser og behov er altså lige så vigtige og betydningsfulde som din mands. De er også lige så vigtige som barnets. Men en del af det med at være forældre er jo også i en grad at tilsidesætte sine egne behov nogle gange og tage kloge, velovervejede beslutninger, som man kan leve med resten af livet, når det gælder så store beslutninger som denne.

Måske er mit svar for pessimistisk, hvilket grunder i at det er nærmest aldrig set at nogen fortrød at have været der for sine børn, når de havde brug for det, derimod oplever jeg nogle gange at svigt af børn kan splitte familier ad og give dybe sår i relationerne resten af livet, og også nogle gange føre til skilsmisse, hvis forhastede beslutninger træffes. Det er også derfor jeg synes, I bør tage barnet og dem omkring barnet med på råd, og eftersøge realistiske muligheder for hvordan din mand kan være nærværende far på den måde som hans barn har brug for og på den måde, som han selv ønsker at være det. Det er ganske enkelt et nødvendigt hensyn at tage, lige så krævende som det er, når man er en sammenbragt familie.

Det er klogt af dig at tænke dybt ind i disse ting - for disse forhold og hvordan I får det arrangeret, kommer jo også til at påvirke hvordan I får mulighed for at etablere jer som familie, eventuelt et nyt sted, det er beslutninger der kan række langt ind i fremtiden. Måske findes der også nogle kompromisser, nogle mellemløsninger. Hvis barnet for eksempel gerne vil på efterskole kunne I måske planlægge at flytte om 4 år, når han/hun er mere flyvefærdigt? Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og om I kunne vente med at få nye børn?

Ihvertfald alle gode ønsker herfra for at både du og din mand og hans barn finder nogle løsninger, der kan få det hele til at gå op i en højere enhed.

De bedste hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.