Hej i børne-verdenen.
Sagen er den at min lille dreng på knap 6 år, er syg. Mave/tarm syg.
Siden han var lille-bitte-spæd er han blevet stoppet med afføringsmiddel i ale afskygninger. 8 breve movicol, 2 x klyx + 20 actilax dråber dagligt, da vi var på det højeste!
Vi er rendt ind og ud af Skejby sygehus til undersøgelser, indlæggelser og blodprøver.
Da han var blot 2 år gammel, havde han været indlagt 6 gange med lungebetændelser og forstoppelse.
Hvad angår hans lille mave, har jeg aldrig følt mig taget seriøst, på Skejby sygehus. Faktisk fik vi den besked, da vi var der for et år siden (med 2 mostre som moralsk støtte) at det jo ikke var så underligt at knægten var syg, når han var omgivet af kvinder. "I er jo ret pyller", som lægen sagde 
Vi var til sidste undersøgelser for nogle måneder siden, og blev spist af med "irritabel tyktarm"- Og her burde jeg jo tænke at sådan en læge ved hvad de snakker om, men min søns pædagog havde faktisk forudset den diagnose måneder forinden, for som hun sagde "Den diganose får alle, som de ikke ved hvad de skal stille op med..."
Min mavefornemmelse siger mig at det ikke "bare" er det - og alle omkring mig råder mig til at kontakte OUH for at få en anden vurdering.
Jeg ved bare ikke om jeg burde? Om jeg tør, eller magter, at tage kampen op igen? Jeg har jo sådan set ikke noget at tabe, kan man sige - men .. Hvordan foregår det lige?
Er der nogle af jer der måske hargjort det samme? Og hvad var jeres oplevelse af det?
Hvis du læste med så langt, så tak - Og rigtig god dag 

Anmeld
Citér