Jeg føler mig som en dårlig mor

Jeg er en dårlig mor. Jeg bliver uvenner med min søn på 7 år hver dag. Jeg prøver at tage det på en god måde, være pædagogisk og rolig. Men. Jeg kan simpelthen ikke lige for tiden. Jeg er normalt en person med ufatteligt meget overskud og tålmodighed.

Men jeg synes simpelthen han er så strid.

Et eksempel kan være:

Hver evig eneste dag er det en kamp når vi forældre, fortæller at “nu er der aftensmad” og at vi skal sætte os op til bords.

Hans humør vender lynhurtigt og han bliver skide sur, for at sige det lige ud. Han kaster med det han har i hænderne og hvis jeg så siger noget, så råber han og kalder han os (mest mig) en masse grimme ting som fx. lorte mor, fucking idiot mor, grimme lorte mor, at han ville ønske jeg ikke var hans mor, den dummeste mor i verden, (og jeg kunne blive ved. Alle de grimme ord har han lært meget efter han startede i skole).. ja jeg ved jo godt han ikke mener det og jeg PRØVER virkelig også at tage det i stiv arm. Men fortiden er min tålmodighed bare opbrugt og jeg bliver lynhurtigt selv sur, når dette sker.

eksembler kan også være, hvis jeg siger han skal tisse af inden senge tid og siger jeg det ikke, så gør han det ikke. Og mange andre ting.

Han siger at jeg altid er sur på ham og at jeg ser sur ud. Men han er bare så strid det meste af tiden. Men han er fanme også bare så skide fræk hele tiden næsten.

Jeg elsker min dreng over alt i verden og han er den sødeste kærligste dreng når han er ham selv.

Jeg har brug for nogle råd og brug for at høre om der er andre, som har børn der også opføre sig crazy.

For tiden bliver jeg bare så sur over han opførsel og at der ikke bare er en dag hvor vi er glade hele dagen.

Idag da far sagde at nu var der mad og klokken var 17:30, så kastede han sin pokemon mappe og blev skide sur, så blev jeg så skide sur og tog den og kastede den så ind i vindue-døren. Og nej det slet ikke okay at jeg gjorde det, og jeg har også sagt undskyld men jeg bliver simpelthen så TRÆT af at man ikke kan sige at der er mad uden han skal kaste med noget fx.

Ja jeg var så ikke bedre selv og mit hjerte bløder for det

Jeg har prøvet at tale med ham, forklare, ændre måder at sige ting på, intet hjælper..

derfor:

Råd søges

Anonym skriver:

Jeg er en dårlig mor. Jeg bliver uvenner med min søn på 7 år hver dag. Jeg prøver at tage det på en god måde, være pædagogisk og rolig. Men. Jeg kan simpelthen ikke lige for tiden. Jeg er normalt en person med ufatteligt meget overskud og tålmodighed.

Men jeg synes simpelthen han er så strid.

Et eksempel kan være:

Hver evig eneste dag er det en kamp når vi forældre, fortæller at “nu er der aftensmad” og at vi skal sætte os op til bords.

Hans humør vender lynhurtigt og han bliver skide sur, for at sige det lige ud. Han kaster med det han har i hænderne og hvis jeg så siger noget, så råber han og kalder han os (mest mig) en masse grimme ting som fx. lorte mor, fucking idiot mor, grimme lorte mor, at han ville ønske jeg ikke var hans mor, den dummeste mor i verden, (og jeg kunne blive ved. Alle de grimme ord har han lært meget efter han startede i skole).. ja jeg ved jo godt han ikke mener det og jeg PRØVER virkelig også at tage det i stiv arm. Men fortiden er min tålmodighed bare opbrugt og jeg bliver lynhurtigt selv sur, når dette sker.

eksembler kan også være, hvis jeg siger han skal tisse af inden senge tid og siger jeg det ikke, så gør han det ikke. Og mange andre ting.

Han siger at jeg altid er sur på ham og at jeg ser sur ud. Men han er bare så strid det meste af tiden. Men han er fanme også bare så skide fræk hele tiden næsten.

Jeg elsker min dreng over alt i verden og han er den sødeste kærligste dreng når han er ham selv.

Jeg har brug for nogle råd og brug for at høre om der er andre, som har børn der også opføre sig crazy.

For tiden bliver jeg bare så sur over han opførsel og at der ikke bare er en dag hvor vi er glade hele dagen.

Idag da far sagde at nu var der mad og klokken var 17:30, så kastede han sin pokemon mappe og blev skide sur, så blev jeg så skide sur og tog den og kastede den så ind i vindue-døren. Og nej det slet ikke okay at jeg gjorde det, og jeg har også sagt undskyld men jeg bliver simpelthen så TRÆT af at man ikke kan sige at der er mad uden han skal kaste med noget fx.

Ja jeg var så ikke bedre selv og mit hjerte bløder for det

Jeg har prøvet at tale med ham, forklare, ændre måder at sige ting på, intet hjælper..

derfor:

Råd søges

Kære du først en kram til dig

vi mennesker der har børn er udlukkende os der ved hvor presset man kan blive når man har børn. For de afprøver vores grænser af hele tiden. Jeg har ikke børn i den alder som du har så måske er jeg ikke 100% den der kan rådgive dig. 

Men først og fremmest den måde han opfører sig på med at kaste med ting , kan jeg ærlig talt ikke se forskel på det han gør og det du gjort med hans pokemon mappe, og det kan jeg høre at det er du fuld klar over. Derfor husk den her episode hver gang han gør noget så husk den her episode og hvor meget du fortrudt den. Den vil minde dig om og få dig til at tænke dig om før du gør noget også når du så tænker på den episode så vil du prøve og gør alt for at det ikke gentager sig fra din side af. FORDI DU ER DEN VOKSNE DU ER DEN DER BURDTE KUNNE KONTROLER DIG SELV OG DINE FØLSER. Hvis vi alle voksne opfører os og ikke kan kontroler vores følser og beherske os. Så er vi jo netop lige fod som børnene. Alt det jeg skerv er jo klart ekstremt nemt og alle kan sidde og skrive det. Men handling det er det hårdeste og hvis man kan det er man super sej

dernæst vil jeg sige til dig at din dreng på 7 er ikke ligesom mine piger på 4år og 8 måneder. Din dreng på 7 kan du tale med han kan give dig svar og forstår dine spørgsmål tydeligt. Så synes i skal sætte jer ned og tal med ham. Spørg ind til hvad der trykker ham, siden han tar det på den måde hver gang i skal spise mm. 

Til sidst vil jeg sige du ikke dårlig mor men vigtigt at tag den snak med ham. Har du prøvet at sige tingene på en anden måde? Og hvor længe har det stået på?

Anonym skriver:

Jeg er en dårlig mor. Jeg bliver uvenner med min søn på 7 år hver dag. Jeg prøver at tage det på en god måde, være pædagogisk og rolig. Men. Jeg kan simpelthen ikke lige for tiden. Jeg er normalt en person med ufatteligt meget overskud og tålmodighed.

Men jeg synes simpelthen han er så strid.

Et eksempel kan være:

Hver evig eneste dag er det en kamp når vi forældre, fortæller at “nu er der aftensmad” og at vi skal sætte os op til bords.

Hans humør vender lynhurtigt og han bliver skide sur, for at sige det lige ud. Han kaster med det han har i hænderne og hvis jeg så siger noget, så råber han og kalder han os (mest mig) en masse grimme ting som fx. lorte mor, fucking idiot mor, grimme lorte mor, at han ville ønske jeg ikke var hans mor, den dummeste mor i verden, (og jeg kunne blive ved. Alle de grimme ord har han lært meget efter han startede i skole).. ja jeg ved jo godt han ikke mener det og jeg PRØVER virkelig også at tage det i stiv arm. Men fortiden er min tålmodighed bare opbrugt og jeg bliver lynhurtigt selv sur, når dette sker.

eksembler kan også være, hvis jeg siger han skal tisse af inden senge tid og siger jeg det ikke, så gør han det ikke. Og mange andre ting.

Han siger at jeg altid er sur på ham og at jeg ser sur ud. Men han er bare så strid det meste af tiden. Men han er fanme også bare så skide fræk hele tiden næsten.

Jeg elsker min dreng over alt i verden og han er den sødeste kærligste dreng når han er ham selv.

Jeg har brug for nogle råd og brug for at høre om der er andre, som har børn der også opføre sig crazy.

For tiden bliver jeg bare så sur over han opførsel og at der ikke bare er en dag hvor vi er glade hele dagen.

Idag da far sagde at nu var der mad og klokken var 17:30, så kastede han sin pokemon mappe og blev skide sur, så blev jeg så skide sur og tog den og kastede den så ind i vindue-døren. Og nej det slet ikke okay at jeg gjorde det, og jeg har også sagt undskyld men jeg bliver simpelthen så TRÆT af at man ikke kan sige at der er mad uden han skal kaste med noget fx.

Ja jeg var så ikke bedre selv og mit hjerte bløder for det

Jeg har prøvet at tale med ham, forklare, ændre måder at sige ting på, intet hjælper..

derfor:

Råd søges

Kender det godt. Har en på samme alder og med samme opførsel. Men det er som om det er ved at stilne lidt af igen. Her har det hjulpet at sige 5-10 minutter før at nu er der snart mad så barnet ved det skal lege færdigt og gøre sig klar til at spise. Altså så man lige forbereder barnet på at nu skal der snart ske noget nyt. 

Også sørge for at der er dage i løbet af ugen hvor man kan komme helt ned i gear og stresse af og bare være sammen uden påvirkninger fra telefoner , tablets osv.

Der er rigtigt mange indtryk i løbet af en skoledag der skal bearbejdes. 

Jeg har ikke så meget tid til et længere svar, men det der lyser ud af din skrivelse for mig er behovet for forberedelse og guidning. Eventuelt illustreret visuelt. Det er sjovt som vi forældre forventer, at vores børn smider det de er i gang med med det samme. Hvor sure ville vi ikke blive, hvis vores mand kom og sagde "vi skal ud at handle. Nu. Ja, du sad så lige og læste, men det er lige nu, ikke om fem minutter!"

Herhjemme gør vi meget ud af at varsle på forhånd. Og det nytter ikke noget at sige om ti minutter, for en 5årig ved sgu ikke hvad 10 minutter er. Så enten kan man købe sig en time timer, der findes også apps der viser visuelt. Mine unger har et ur på, hvor der er timer, og der siger jeg fx "sæt dit ur til 10 minutter, når det ringer, er der mad". Så respekterer man, at de er midt i noget, som de selvfølgelig skal have en chance for at runde af på en god måde.

Efter vi indførte det har vi stort set aldrig konflikter i de overgangssituationer, du nævner. Derudover tænker jeg lidt at selvom du siger han er sød og dejlig, så lægger du alligevel meget ansvar overfor ham - at han er fræk osv. Børn lever op til det, vi forventer af dem. De er ikke onde eller dumme med overlæg. Man bør altid kigge bag adfærden.

I kunne fx med fordel arbejde rigtig meget med anerkendelse, italesæt alt det gode, der sker. Vis opmærksomhed og fælles leg. Flyt fokus på det positive, det kan rykke så meget i adfærden. 

Slutteligt er du ikke en dårlig mor. Du mangler bare redskaber 

Jeg tænker umiddelbart dit barn har behov for at blive forberedt inden skift. F.eks. i situationen med spisetid så siger I at der snart er mad 10 minutter inden den er færdig, og så igen når maden er færdig.

Sådan fungerer min pige på knap 5 år også bedst. 

Jeg er en dårlig mor. Jeg bliver uvenner med min søn på 7 år hver dag. Jeg prøver at tage det på en god måde, være pædagogisk og rolig. Men. Jeg kan simpelthen ikke lige for tiden. Jeg er normalt en person med ufatteligt meget overskud og tålmodighed.

Men jeg synes simpelthen han er så strid.

Et eksempel kan være:

Hver evig eneste dag er det en kamp når vi forældre, fortæller at “nu er der aftensmad” og at vi skal sætte os op til bords.

Hans humør vender lynhurtigt og han bliver skide sur, for at sige det lige ud. Han kaster med det han har i hænderne og hvis jeg så siger noget, så råber han og kalder han os (mest mig) en masse grimme ting som fx. lorte mor, fucking idiot mor, grimme lorte mor, at han ville ønske jeg ikke var hans mor, den dummeste mor i verden, (og jeg kunne blive ved. Alle de grimme ord har han lært meget efter han startede i skole).. ja jeg ved jo godt han ikke mener det og jeg PRØVER virkelig også at tage det i stiv arm. Men fortiden er min tålmodighed bare opbrugt og jeg bliver lynhurtigt selv sur, når dette sker.

eksembler kan også være, hvis jeg siger han skal tisse af inden senge tid og siger jeg det ikke, så gør han det ikke. Og mange andre ting.

Han siger at jeg altid er sur på ham og at jeg ser sur ud. Men han er bare så strid det meste af tiden. Men han er fanme også bare så skide fræk hele tiden næsten.

Jeg elsker min dreng over alt i verden og han er den sødeste kærligste dreng når han er ham selv.

Jeg har brug for nogle råd og brug for at høre om der er andre, som har børn der også opføre sig crazy.

For tiden bliver jeg bare så sur over han opførsel og at der ikke bare er en dag hvor vi er glade hele dagen.

Idag da far sagde at nu var der mad og klokken var 17:30, så kastede han sin pokemon mappe og blev skide sur, så blev jeg så skide sur og tog den og kastede den så ind i vindue-døren. Og nej det slet ikke okay at jeg gjorde det, og jeg har også sagt undskyld men jeg bliver simpelthen så TRÆT af at man ikke kan sige at der er mad uden han skal kaste med noget fx.

Ja jeg var så ikke bedre selv og mit hjerte bløder for det

Jeg har prøvet at tale med ham, forklare, ændre måder at sige ting på, intet hjælper..

derfor:

Råd søges

Vi bruger timer her, efter vi har fået det er der minimal brok. Vores tvillinger bliver 6 år lige om lidt. Her link til den vi har, den samme de kender fra børnehaven.

https://www.abcleg.dk/time-timer-plus?gclid=EAIaIQobChMIgOfUyYzF4gIVheh3Ch2mQQvIEAQYASABEgIZI_D_BwE

Jeg har også en 7 årig. Jeg fortæller når jeg går i gang med maden. Og så siger jeg til 5-10min inden det er spisetid. 

Hvis han alligevel er skide sur og brokker sig (han har dog aldrig kaldt mig noget grimt) , beder jeg ham gå på værelset. jeg gider ikke se og høre på det når vi andre sidder og gerne vil spise stille og roligt. Nogengange går han, men er altid tilbage indenfor 5min  

Hvis han kaldte mig noget grimt, ville jeg lave rimelig kort proces. Gå på værelset og kom tilbage når du kan tale ordenligt. Og så kunne vi tale om hvordan vi snakker til hinanden, og hvorfor jeg blev sur - når han er faldet ned. Jeg gider ikke bruge tid på lange diskussioner hvis jeg kan mærke det ikke fører nogen steder og han skal ikke tro at der potientielt kan komme noget ud af det, hvis han starter på det. Så hellere bare stoppe det med det samme.