afkræftet - madlede. ked af det og frustreret

Jeg føler mig ked af det og afkræftet for tiden. Jeg nærmer mig udgangen af første trimester, men nu orker ejg ikke mere. Jeg har haft rigtig svært ved at spise gennem hele trimestret. Alt giver mig kvalme. Jeg har forsøgt at spise rugbrød med leverpostej eller nutella, men nu kan jeg ikke spise rugbrød længere, og jeg har svært ved at skifte over til franskbrød for jeg føler at det er dårlig ernæring. Men nu har jeg overgivet, for jeg skal jo spise. Jeg kan spise det meste slik i hvert fald med lakridssmag, men det prøver jeg også at holde igen med. Men nu er jeg kommet der til hvor jeg ryster og jeg kan blive ved med at sove, for jeg er afkræftet. Jeg overvejer om det bare er bedre at fylde huset med de sunde ting som jeg faktisk kan spise i stedet for at spise meget lidt af mad med bare lidt næring i. Jeg kan spise æbler og agurk som jo er normal mad. ellers så kan jeg spise et bestemt mærke leverpostej og hvis jeg har meget ristet løg og leverpostej kan jeg spise rugbrød (tror jeg). Jeg kan ikke en gang spise junkfood. pølser af en hver form er no go. Men jeg lider ikke af kvalme, men mad giver mig kvalme. Jeg har kastet en del op i starten pga lugte og madlede, men nu har jeg fåret elimineret det som får mig til at kaste op. Jeg ved ikke hvor ejg vil hen med det her. Men jeg er virkelig ked af det de her dage, og min mand er ved at miste modet fordi jeg er så besværlig og jeg ved ikke hvad der kan gøre mig mindre besværlig. Jeg er overvægtig i forvejen, og i min naivitet, så troede jeg at det var nok til at jeg ikke skulle blive afkræftet. Min mand spurgte mig hvad jeg ville gøre når ejg havde født, hvis det allerede er hårdt for mig at være gravid. Men det er jo noget andet. Og jeg synes ikke de to ting kan sammenlignes. Men han er træt af at ejg er ked af det og ubeslutsom - jeg tror det er i forhold til maden. Jeg føler mig i forvejen besværlig og fed og doven.. JEg tror han bare er frustreret og bange for hvordan tingene udvikler sig. Han har barn i forvejen hvor han følte at han stod alene med alt. JEg tænker at det hele forsvinder om en uges tid når jeg kommer i anden trimester. Og ellers så overvejer egj bare at fylde huset med mad og så må jeg bare spise hvad som helst som jeg kan få ned??

Jeg har de seneste 3 uger været sengeliggende med kvalme og opkast. Har tabt mig 6 kilo. Umiddelbart ser alle tal fine ud. Jeg spiser det jeg kan når jeg kan, det er ikke meget. Jeg er også lidt af en gene for min kæreste. 

Men vi har snakket om det og han kan jo ikke mærke hvordan du har det. Snak om det, jeg ved det er svært.

Men spis det du kan få ned og prøv at holde humøret oppe 

Andre påstår det bliver bedre så lad os håbe 

Spis det som du kan få ned og så prøv med jævne mellemrum at udfordre dig selv igen med madvarer, som du tidligere fik kvalme af. På et eller andet tidspunkt skal det nok vende.  Jeg havde en måneds tid hvor stort set alt gav mig kvalme. Jeg kunne heller ikke få rugbrød ned, og til sidst var jeg ved at kløjes i toastbrød. Så foreslog min mand at prøve rugbrød igen, og så var det vendt, så jeg godt kunne spise det igen.

Jeg kan til gengæld her tre år senere stadig ikke klare bare tanken om at spise æggekage, og det var ellers en resteret, som vi ofte fik hjemme hos os. Så noget madlede kan godt blive hængende efterfølgende, men det meste vender igen. 

Jeg føler mig ked af det og afkræftet for tiden. Jeg nærmer mig udgangen af første trimester, men nu orker ejg ikke mere. Jeg har haft rigtig svært ved at spise gennem hele trimestret. Alt giver mig kvalme. Jeg har forsøgt at spise rugbrød med leverpostej eller nutella, men nu kan jeg ikke spise rugbrød længere, og jeg har svært ved at skifte over til franskbrød for jeg føler at det er dårlig ernæring. Men nu har jeg overgivet, for jeg skal jo spise. Jeg kan spise det meste slik i hvert fald med lakridssmag, men det prøver jeg også at holde igen med. Men nu er jeg kommet der til hvor jeg ryster og jeg kan blive ved med at sove, for jeg er afkræftet. Jeg overvejer om det bare er bedre at fylde huset med de sunde ting som jeg faktisk kan spise i stedet for at spise meget lidt af mad med bare lidt næring i. Jeg kan spise æbler og agurk som jo er normal mad. ellers så kan jeg spise et bestemt mærke leverpostej og hvis jeg har meget ristet løg og leverpostej kan jeg spise rugbrød (tror jeg). Jeg kan ikke en gang spise junkfood. pølser af en hver form er no go. Men jeg lider ikke af kvalme, men mad giver mig kvalme. Jeg har kastet en del op i starten pga lugte og madlede, men nu har jeg fåret elimineret det som får mig til at kaste op. Jeg ved ikke hvor ejg vil hen med det her. Men jeg er virkelig ked af det de her dage, og min mand er ved at miste modet fordi jeg er så besværlig og jeg ved ikke hvad der kan gøre mig mindre besværlig. Jeg er overvægtig i forvejen, og i min naivitet, så troede jeg at det var nok til at jeg ikke skulle blive afkræftet. Min mand spurgte mig hvad jeg ville gøre når ejg havde født, hvis det allerede er hårdt for mig at være gravid. Men det er jo noget andet. Og jeg synes ikke de to ting kan sammenlignes. Men han er træt af at ejg er ked af det og ubeslutsom - jeg tror det er i forhold til maden. Jeg føler mig i forvejen besværlig og fed og doven.. JEg tror han bare er frustreret og bange for hvordan tingene udvikler sig. Han har barn i forvejen hvor han følte at han stod alene med alt. JEg tænker at det hele forsvinder om en uges tid når jeg kommer i anden trimester. Og ellers så overvejer egj bare at fylde huset med mad og så må jeg bare spise hvad som helst som jeg kan få ned??

Hej,

Du er ikke besværlig. Du er ved at bygge et nyt menneske. Og det kommer nogle gange med nogle udfordringer. 

Belært af 9 måneders kvalmende*100-erfaring: din mand kommer til at sige dumme ting. For han aner ikke, hvad der rammer dig. 24/7-kvalme og måske opkast er så invaliderende, at min påstand er: hvis ikke man har prøvet det, så forstår man det ikke (som med så meget andet). Vær meget explicit i din kommunikation omkring, hvad du har brug for fra ham og kommuniker meget tydeligt, at du forventer, han er overbærende, udviser empati og har udvidet jahat på (klar tale hjalp mig meget). Og vær også meget explicit overfor din omgangskreds. Min erfaring var, at de mente det godt. Men det drev mig til vanvid. Nej tak til gode råd om mandler, ingefær, armbånd, pis og papir. Du kan godt google selv. Men ja tak til frosne vindruer og iskoldt danskvand (eller hvad du nu har lyst til). 

Når det er sagt: hvis du kan spise leverpostejsmadder - så spis det. Hvis du kan spise æbler, så spis det. Handel når du har overskud og lad dig inspirere og prøv dig frem.

Det er så svært at give gode råd om, hvad der hjalp for mig. For det virker sikkert ikke for dig. Min erfaring er, at du mentalt ikke må hænge din graviditetsglæde op på, at "det slutter i uge 13" - for måske gør det. Måske gør det ikke. 

Brug alt dit krudt på at fokusere på, hvad du HAR lyst til at spise lige nu og her med den kvalmefølelse, der rammer dig i dag. I stedet for det modsatte. Og lad nu være med at dunke dig selv over, om leverpostej er sundt eller ej. Få noget mad i skrutten. 

Vh. 

Stor krammer til dig 

Første trimester var også det hårdeste for mig. Fortæl din mand at du lige nu bygger baby  senere i graviditeten bliver baby bare større og det tager som regel ikke så hårdt på den gravide. I 3 trimester er det ens størrelse og det at maven er blevet stor der afkræfter. Jeg fik kejsersnit og allerede et par dage efter trods søvn mangel følte jeg forhøjet energi i forhold til hele graviditeten.

Så bare rolig. Du er træt nu. Så slap af. Kryds fingre for at det vender. Men ellers så slap af og husk på det store arbejde din krop gør lige nu. Det kan godt være du ikke føler dig specielt gravid og ikke føler du burde være træt. Men du er sej. Din mand kan slet ikke forestille sig hvor drænet man er i første trimester. Bed om forståelse og kærlighed og stol på at mor rollen nok skal give energi til livet som forældrehilsen en der selv er overvægtig og brugte den første del af graviditeten på at føle sig doven og i vejen, og Ja 7 dage overtid igen meget doven da jeg lå på sofaen og pegede på det der skulle gøres rent og havde folk til det  som den strandede hval jeg følte mig.

Tak for alle jeres svar!!! Jeg føler mig lidt mindre frustreret. Føler mig lidt mere normal  Min mand sagde også undskyld, og prøver at gøre det godt igen. Han ved at jeg ikke kan gøre for det. Jeg har fået spist lidt mere varieret i dag og det  har hjulpet. Og bare det at han prøver at gøre mig glad gør at jeg føler mig mindre besværlig. Jeg prøver at tage en dag af gangenog glæde mig over de gode ting der sker - vi skal være forældre skræmmende og spændende vi glæder os

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar!!! Jeg føler mig lidt mindre frustreret. Føler mig lidt mere normal  Min mand sagde også undskyld, og prøver at gøre det godt igen. Han ved at jeg ikke kan gøre for det. Jeg har fået spist lidt mere varieret i dag og det  har hjulpet. Og bare det at han prøver at gøre mig glad gør at jeg føler mig mindre besværlig. Jeg prøver at tage en dag af gangenog glæde mig over de gode ting der sker - vi skal være forældre skræmmende og spændende vi glæder os

Jeg har en uge til termin med lillesøster, og de første 14 uger var uden sammenligning de tungeste. Og jeg havde endda kun en weekend med deciderede opkastninger. Jeg ved ikke om du har overskud til det, men jeg syntes det hjalp at træne. Jeg trænede lidt let styrke og Zumba, men tror du allerede kan få det bedre af at komme ud og gå en tur, hvis du kan.

kamikaze skriver:

Jeg har en uge til termin med lillesøster, og de første 14 uger var uden sammenligning de tungeste. Og jeg havde endda kun en weekend med deciderede opkastninger. Jeg ved ikke om du har overskud til det, men jeg syntes det hjalp at træne. Jeg trænede lidt let styrke og Zumba, men tror du allerede kan få det bedre af at komme ud og gå en tur, hvis du kan.

Jeg synes at det går bedre nu heldigvis. Jeg nærmer mig også tolvte uge nu. Jeg har ikke haft mulighed for at træne pga komplikationer, og det har nok heller ikke hjulpet på mit selvværd - hverken manglende aktivitet eller komplikationerne. Men hvis alting er i orden næste uge, så vil jeg gerne begynde med noget træning/motion, jeg tror også helt sikkert at det ville hjælpe mig  om ikke andet så kommer jeg til at føle mig lidt stærkere og lidt mindre doven  Jeg kaster heldigvis op sjældnere nu, det hjælper også!