Jeg bliver lidt sindsyg..

Åh ja, som tråden siger; jeg bliver sindsyg. Og jeg er SÅ træt af mig selv, for ikke bare at være i det og acceptere det.

nå, men vores mindste på omkring halvanden år, vågner kl 4(!)ish i denne tid... han ligger i sin seng endnu. Snakker lidt, blunder, sparker i væggen... og det er jo dejligt han ‘passer sig selv’. Problemet er mere jeg lader mig påvirke af det i så stor en grad, at det fylder hele min dag. 

Jeg får ikke sovet nok. Jeg kan ikke bare falde i søvn der kl 4. Så jeg vender og drejer mig og er faktisk rigtig sur meget af dagen, blot fordi jeg tænker på, at set starter igen imorgen..:. Og det slider på forholdet. Min mand er også træt. Vi skiftes til, at tage ham. Men som sagt( jeg sover ikke. 

Nogen som står i samme båd? Har nogle gode råd? Både til, at acceptere situationen men også til, hvad man gør for at han ikke vågner? Fuglene larmer og pludrer - tænker det er det. Og der er mørklægning på hans værelse..... 

gaaaaab - tak fordi du læste med.... håber nogen måske forstår hvor frustrerende det er

Jeg er i samme båd, har dog ik en mand. Jeg blir også ret ked ad det og irriteret på mig selv, at jeg lader mig påvirke og ikke bare accepterer det, som det er.. 

HBV skriver:

Jeg er i samme båd, har dog ik en mand. Jeg blir også ret ked ad det og irriteret på mig selv, at jeg lader mig påvirke og ikke bare accepterer det, som det er.. 

Det er SÅ frustrerende .... og så når man har to børn mere 

Åh, det er så hårdt!

Jeg gik det igennem sidste år, da min dreng havde ca samme alder. Jeg var irritabel og træt. Jeg havde det virkelig skidt over at være så sur hele tiden og det blev en ond spiral som jeg fangede mig selv i.

Mit bedste råd er at lære at sige pyt. Gå tidligere i seng, de dage du skal stå op med ungen næste morgen. Og øv dig i at tænke at din mand nok skal klare det, de dage han står op. Det hjælper så meget, når man bare accepterer at det er sådan tingene er lige nu.

Min dreng står stadig op kl 5 om morgenen. Det har han gjort i 1,5 år. I hverdagene står jeg op med ham og om søndagen er det min mand. Jeg går tidligt i seng hver dag, hvilket betyder at vi ikke har så meget par-tid. Men vi har accepteret at det er sådan vores liv er lige nu og så bliver man ikke nær så sur.

Gå tidligere i seng det gør jeg når mine børn i perioder står tidligt op. Lige for tiden er det kl 5. Og så vender jeg det til noget positivt ved at tænke på det som at så får jeg jo bare mere tid til sat være sammen med dem. 

Kan det være fordi han vågner når det begynder at blive lyst, det gør jeg selv hvis ikke mørklægningsgardinet er trukket ordentligt for. Hvis det irritere DIF dig at han sparker i væggen kan du så rykke hans seng så han ikke kan nå væggen.

ChesireKitty skriver:

Åh, det er så hårdt!

Jeg gik det igennem sidste år, da min dreng havde ca samme alder. Jeg var irritabel og træt. Jeg havde det virkelig skidt over at være så sur hele tiden og det blev en ond spiral som jeg fangede mig selv i.

Mit bedste råd er at lære at sige pyt. Gå tidligere i seng, de dage du skal stå op med ungen næste morgen. Og øv dig i at tænke at din mand nok skal klare det, de dage han står op. Det hjælper så meget, når man bare accepterer at det er sådan tingene er lige nu.

Min dreng står stadig op kl 5 om morgenen. Det har han gjort i 1,5 år. I hverdagene står jeg op med ham og om søndagen er det min mand. Jeg går tidligt i seng hver dag, hvilket betyder at vi ikke har så meget par-tid. Men vi har accepteret at det er sådan vores liv er lige nu og så bliver man ikke nær så sur.

Ja, det er det jeg skal. Acceptere, at der lige nu ikke er noget tid om aftenen... for den store går først i seng 20.30. Og så er jeg altså bare ved, at være ristet... men det er vidst en snak min mand og jeg skal have. For vi er ikke helt lige trætte om aftenen. Og det ikke fordi han sover mere. Han har bare brug for mindre søvn end mig 

migxher skriver:

Gå tidligere i seng det gør jeg når mine børn i perioder står tidligt op. Lige for tiden er det kl 5. Og så vender jeg det til noget positivt ved at tænke på det som at så får jeg jo bare mere tid til sat være sammen med dem. 

Ja... det er rigtigt. Ville bare ønske jeg ikke var så smadret resten af dagen 

L-Lotte skriver:

Kan det være fordi han vågner når det begynder at blive lyst, det gør jeg selv hvis ikke mørklægningsgardinet er trukket ordentligt for. Hvis det irritere DIF dig at han sparker i væggen kan du så rykke hans seng så han ikke kan nå væggen.

Jeg tror det er lyset og fuglene.... vi havde faktisk samme udfordring sidste år ved denne tid. 

Men hans gardin har lige præcis en halv centimet hvor lyset ryger ind. 

Men godt tip med sengen. Tror jeg rykker den med det samme 

Anonym skriver:

Ja, det er det jeg skal. Acceptere, at der lige nu ikke er noget tid om aftenen... for den store går først i seng 20.30. Og så er jeg altså bare ved, at være ristet... men det er vidst en snak min mand og jeg skal have. For vi er ikke helt lige trætte om aftenen. Og det ikke fordi han sover mere. Han har bare brug for mindre søvn end mig 

Du kan vel godt gå i seng, selvom din mand ikke er træt?

Herhjemme har vi osse forskelligt søvnbehov, men så smutter jeg bare i seng