Anonym skriver:
Ved ikke lige helt hvad jeg vil med dette indlæg udover lidt luft...
Vi har den skønneste, glade baby på 8 måneder - pånær hvad angår søvn. H*n sover Ca 2t ad gangen om natten før der skal bryst til. En sjælden gang imellem tager h*n lidt længere stræk, men så vågner jeg og ligger der og glor og venter på at baby vågner 
sådan har det kørt i 5 måneder. lure i løbet af dagen fungerer hvis h*n får lov til at sove ved brystet, og det får h*n til den første lur. Middagsluren forsøger jeg at h*n tager i barnevognen, nogle gange falder h*n i søvn efter en 10-15 min og andre gange er det hysterisk skrig, da h*n savner brystet. Luren er sjældent mere end 1t. Om aftenen får h*n bryst til h*n falder i søvn (tager mellem 10min og 3 t) og så sidder vi på sofaen sammen til jeg skal i seng, hvor h*n vippes over på min mand (med fingrene krydsede for at h*n ikke vågner), mens jeg spæner ud på badeværelset for at børste tænder og ellers tage imod baby igen. Der skal gerne lidt bryst til igen og så vil h*n sove et par timer i bedside crip HVIS h*n kan mærke mig. Dvs vi holder i hånd det meste af natten. Ellers vågner h*n.
Min mand arbejder meget - da jeg blev gravid blev han tilbudt et projekt, der betød at han er mange timer af sted og også bruger tid på det hjemmefra. Det slutter om 2 uger, så der er lys forude. Jeg har været helt afklaret med at jeg tager den store tørn men jeg er simpelthen ved at få nok. Jeg har brug for at få lidt tid uden baby, at sove mere end 2t og bare, ja, bare forandring. Og jo tættere på at afslutningen af projektet kommer, jo værre bliver det for mig. Jeg har en skøn mødregruppe, går til babysvømning, ser veninder, mine forældre hjælper, vi har rengøringshjælp så jeg har som sådan ikke noget at brokke mig over, men alligevel, så kan jeg snart ikke mere.
Min mand har sagt ja til et socialt arrangement med arbejdet om aftenen dagen efter projektet slutter og det kan jeg godt forstå - men jeg er også dødmisundelig og ville hellere at han kom tidligt hjem, så jeg ikke sad alene endnu en aften (i dag har han været væk fra kl 8 til 20.30 og jeg har været låst på sofaen med sovende baby i 1.5t - og min første tanke da han kom hjem var at nu håbede jeg ikke at baby vågnede - ikke at det var skønt at se ham). Normalt er han hjemme omkring kl 19 og så skal der laves mad. Det orker jeg ikke at gøre.
Han er træt når han kommer hjem og sidder tit lige og kobler af ved computeren hvis der ikke er noget spændende i fjernsynet (hvor jeg sidder låst fast). I weekenden står jeg som oftest op med baby, så han kan sove og så er han klar til at være social med os (hvis ikke han skal arbejde). Jeg er egentlig ikke utilfreds med hans opførsel (ok lidt mere initiativ med baby ville være skønt), det var noget vi blev enige om at vi godt kunne få til at fungere, men nøj hvor er det hårdt!
Jeg er helt med på at baby skal sove selv, men jeg har ikke overskud til at forsøge. Jeg orker ikke skrigeri - min sundhedsplejerske har sagt at vi skal adskille søvn og mad men baby tager ikke sut og jeg prøvede konsekvent i 2 uger at alle lure blev i barnevognen og putning var uden bryst. Der var ingen fremgang på de 2 uger men baby skreg hysterisk mellem 30 min og 3t ved 90% af putningerne. Det kunne mit hjerte ikke bære.
Mine forældre har ikke haft problemer når de har passet i nogle timer, der har h*n bare lagt sig i klapvognen efter en kort tur, så tænker at det er en vane der er forbundet med mig. Amning hænger mig ud af halsen, jeg kæmpede så hårdt for at det lykkedes og jeg fuldammede næsten 6 måneder, men nu, selvom det kun er om aftenen, nat og morgen (ok det er så også en 8-10 gange med de intervaller der kørers), så orker jeg ikke at være madmaskine mere. Jeg har bare brug for luft 
jeg har barsel 6 uger mere og vi overlapper de 4 af ugerne, så luften er lige om hjørnet men nøj hvor virker det uoverskueligt og det påvirker mit humør og overskud, hvilket jo ikke er fair over for vores fantastiske baby
Som sagt ved jeg ikke helt hvad jeg vil med indlægget, jeg undskylder for længden og manglende struktur men det gav da lidt luft for mine frustrationer... Har I nogle gode råd mht søvn, tager jeg gerne imod dem 
Jeg har invistreret i en tyngdepose hvor man kan have barnet i posen også med barnevogns sele i og armene kan svøbes i den. Det gav hurtigt min datter ro. Det svarer lidt til en kugle dyne. Vi gik fra 1-2 timers skrigeri til Max putning i barnevognen på 15 min. Hun blev ved at vække sig selv med fagter og var også afhængig af brystet hele tiden...
