Min mor er ikke glad..

AnoMor skriver:

Kram til dig. Det er svært når man ikke får den ønskede reaktion.  Men er sikker på at hun bare skal sunde sig. 

Jeg opdagede selv mi. Graviditet efter jeg var flygtet fra min daværende kæreste så det var da ikke optimalt. Min mors reaktion da jeg fortalte hun skulle være mormor var “nå... ok” også snakkede vi ikke mere om det før om eftermiddagen og der kan jeg faktisk ikke huske hvad hun sagde eller hvordan hun reageres. Men noget siger mig at det er fordi jeg har blokeret det. Men så snart jeg havde været hos lægen og fået lavet vandrejournal osv. Så var lykken stor hos mormor og nu 4 år efter så har hende og min søn et fantastisk tæt forhold. 

Tak Ja, det er hårdt! Man ville jo gerne sprede glæde rundt omkring! 

Haha, ja okay! Det var måske også et chok for hende, men dejligt hun blev glad. Det er jeg sikker på min også bliver! 

Tommelise skriver:

Så kan jeg faktisk godt forstå din mor. Hun er vel bange for, at han sårer dig igen.

Jeg har selv haft en utro kæreste og oplevet så mange løgne fra hans side, så jeg ville nok også have blandede følelser, hvis min datter blev gravid med en mand, der havde været hende utro. Jeg tror også , jeg ville have svært ved at vise glæde i første omgang.

Det er jeres liv, og hun skal nok bare have lidt tid til at vænne sig til tanken. Og hun skal nok blive glad for sit barnebarn. 

 

 

Præcis! Det tænker jeg også og det siger hun også selv faktisk. Jeg forstår hende også godt, men det er mig der skal leve med det og ham og ikke hende. Selvfølgelig er hun bange for det sker igen, men jeg er sikker på han har fundet ud af det ikke gør noget godt overhovedet! Han sagde det også selv dengang og det gjorde det lidt “bedre”, men stadig sindssygt hårdt. Har vidst aldrig grædt så meget og så længe. 

- det er noget af det mest forfærdelige man kan udsætte et andet menneske for! Jeg forstår ikke hvorfor eller hvordan man kan få sig selv til det?! 

Og tak, jeg tror du har helt ret! 

AnoMor skriver:

Kram til dig. Det er svært når man ikke får den ønskede reaktion.  Men er sikker på at hun bare skal sunde sig. 

Jeg opdagede selv mi. Graviditet efter jeg var flygtet fra min daværende kæreste så det var da ikke optimalt. Min mors reaktion da jeg fortalte hun skulle være mormor var “nå... ok” også snakkede vi ikke mere om det før om eftermiddagen og der kan jeg faktisk ikke huske hvad hun sagde eller hvordan hun reageres. Men noget siger mig at det er fordi jeg har blokeret det. Men så snart jeg havde været hos lægen og fået lavet vandrejournal osv. Så var lykken stor hos mormor og nu 4 år efter så har hende og min søn et fantastisk tæt forhold. 

Må jeg spørge hvorfor du valgte at beholde barnet, hvis du flygtede fra dets far? 

Det er et helt reelt spørgsmål, fordi jeg ikke forstår hvordan man kan "flygte" og så alligevel binde sig til den person i mere end 18 år :-)

Justthinking skriver:

Må jeg spørge hvorfor du valgte at beholde barnet, hvis du flygtede fra dets far? 

Det er et helt reelt spørgsmål, fordi jeg ikke forstår hvordan man kan "flygte" og så alligevel binde sig til den person i mere end 18 år :-)

Det er en autocorrect fejl. Der skulle stå flyttede og ikke flygtede 

Justthinking skriver:

Må jeg spørge hvorfor du valgte at beholde barnet, hvis du flygtede fra dets far? 

Det er et helt reelt spørgsmål, fordi jeg ikke forstår hvordan man kan "flygte" og så alligevel binde sig til den person i mere end 18 år :-)

Men vil da gerne svare alligevel.  

jeg var gået fra ham pga utroskab og en masse andre løgne. Havde fået en abort året før, som jeg ikke fortryder skal lige nævnes, men den rykkede også noget i mig der sagde jeg gerne ville have børn. Og da jeg sagde til faren at jeg var gravid så var svaret klart “det skal vi ha”. Vi gik i terapi for at lægge fortiden bag os, han fik hjælp til de ting han havde løjet om osv. Jeg kunne bare ikke tilgive og derfor er vi ikke sammen idag. Det er nu 4 år siden og jeg kunne ikke ønske mig bedre mand som far til mit barn. Han er en elendig kæreste for mig. Men verdens bedste og mest henrivende far og det vil jeg altid elske ham for.

Opfølgning på tråden! 

Jeg tog til tidlig scanning og fik billeder derfor. Jeg viste dem til min mor og hun blev glad. Det var så dejligt! Tror ikke rigtigt hun troede på det til at starte med og hun har affundet sig med at vi er sammen nu. Hun er glad på mine vegne, så det er dejligt! 

SundE skriver:

Opfølgning på tråden! 

Jeg tog til tidlig scanning og fik billeder derfor. Jeg viste dem til min mor og hun blev glad. Det var så dejligt! Tror ikke rigtigt hun troede på det til at starte med og hun har affundet sig med at vi er sammen nu. Hun er glad på mine vegne, så det er dejligt! 

Det var godt at du fik den ønskede reaktion!

Min mor havde også en noget mystisk reaktion på at jeg var gravid, men jeg tror simpelthen bare at hun var meget overrasket.  

Stort tillykke med graviditeten

MEF skriver:

Det var godt at du fik den ønskede reaktion!

Min mor havde også en noget mystisk reaktion på at jeg var gravid, men jeg tror simpelthen bare at hun var meget overrasket.  

Stort tillykke med graviditeten

Ja, tror bare lige hun skulle høre det var rigtigt! 

Haha, min mor blev også overrasket! Hvad gjorde/sagde din? 

Og mange tak! I lige måde,  hvis du også er gravid nu. 

SundE skriver:

Ja, tror bare lige hun skulle høre det var rigtigt! 

Haha, min mor blev også overrasket! Hvad gjorde/sagde din? 

Og mange tak! I lige måde,  hvis du også er gravid nu. 

Nej jeg er ikke gravid mere, vidunderet er næsten 10 måneder nu..

Min mor sagde “Er du gravid! Ej du vil da ikke have børn...”. 

Det lå ikke lige i kortene at vi skulle ha et barn, så jeg tror bare hun blev mega overrasket. Og selvfølgelig blev hun også glad, men det tog lige lidt, før hun kunne udtrykke det.