Min mor er ikke glad..

Jeg er gravid og vi (min kæreste og jeg) er super glade. Det var planlagt og det hele. Jeg er mellem 8-9 uger henne nu og har lige været til en tidlig scanning, som jeg har købt da jeg var bange for at der var noget galt og skal først til egen læge i næste uge. Alt så fint ud, hjerteblink og det hele, heldigvis! Jeg har fortalt min mor det den anden dag og hun blev ikke glad, sagde ikke en gang tillykke eller noget. Det skal lige siges at min mor absolut ikke kan lide min kæreste pga ting, som er sket i vores forhold tidligere, men derfor ville et lille tillykke være fedt. Hun ved jeg elsker ham uanset hvad der er sket før i tiden og vi har været sammen i snart 4 år i alt. Det er hendes første barnebarn.. jeg er så ked af det! Stod det til mig havde jeg holdt det hemmeligt for altid, hvis jeg kunne. Min kæreste synes så vi skulle sige det til noget af hans familie i dag, de blev glade og sagde tillykke og det hele! Lige det man håber på, når man har sådan en stor nyhed. Jeg ville dog have ventet med at sige noget til nogen til efter uge 12, men min kæreste glæder sig så meget - og det er da fantastisk! Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her opslag. Jeg er bare så ked over min mors reaktion. Kan godt se vi måske skulle have ventet lidt, da vi først er i et offentligt forhold igen her fornyligt, men vi har kun været fra hinanden i en uge i alt og set hinanden i smug i et par måneder, før folk fik det at vide. Vi havde ikke regnet med det ville ske så hurtigt heller, men dejligt at vide at det virker dernede! Det er meningen at det skal ske nu, det er jeg sikker på! Måske skal hun lige sluge den eller hvad? Andre der har prøvet noget lignede? 

Din mor er sikkert bare overrasket og bekymret.

Du skriver, at der er sket "nogle ting" i jeres forhold tidligere.

Afhængig af hvad det er for "ting", kan din mors reaktion jo være forståelig. 

Som jeg læser det, vidste hun ikke, at I havde fundet sammen igen.

Hvis du var min datter, ville jeg måske også være bekymret.

Giv hende tid til at fordøje nyheden. 

Tal med hende. Fortæl hvordan du har det, men vis forståelse for hende. Du er jo hendes barn, som hun elsker og bekymrer sig om.

Jeg har aldrig prøvet noget lignede, men jeg bliver da lidt hmm over at du selv nævner at hun ikke kan lide din kæreste “pga noget som er sket tidligere”.

Hvad det end var der skete - hvis det skete for barnet i din mave, ville det så stadig være okay? 

Ellers kan det være at hun er overrasket og lige skal sluge den. Min egen mor sagde som det første (alle 3 gange) at jeg nok ikke skulle være så glad allerede da meget jo kunne gå galt endnu og det var jo slet ikke sikkert at der kom et barn ud af det. Det valgte jeg så at tolke som hendes måde at beskytte sig selv og mig på, under tanken om at hvis man ikke glædet sige så bliver man heller ikke skuffet. 

Du skriver I har været sammen i 4 år, men at I kun har været officielt sammen i en uge ��?

For så forstår jeg måske godt din mor, det lyder som et on/off forhold, og så er det da ikke så smart at begynde på projekt baby, det at være gravid eller i forhold når man har et spædbarn gør det jo ikke lettere og hvis det i forvejen er et usikkert forhold, synes jeg da også det er rigtig dumt.

Men det rager self ikke mig eller din mor, så ja et tillykke ville da have været på sin plads (men hvis du var min datter havde du nok også lige fået nogle flere ord med på vejen, hvis jeg vidste at du var i et usikkert forhold) 

Strain skriver:

Jeg har aldrig prøvet noget lignede, men jeg bliver da lidt hmm over at du selv nævner at hun ikke kan lide din kæreste “pga noget som er sket tidligere”.

 

Hvad det end var der skete - hvis det skete for barnet i din mave, ville det så stadig være okay? 

 

Ellers kan det være at hun er overrasket og lige skal sluge den. Min egen mor sagde som det første (alle 3 gange) at jeg nok ikke skulle være så glad allerede da meget jo kunne gå galt endnu og det var jo slet ikke sikkert at der kom et barn ud af det. Det valgte jeg så at tolke som hendes måde at beskytte sig selv og mig på, under tanken om at hvis man ikke glædet sige så bliver man heller ikke skuffet. 

Hmm - jeg tænker altså også, at det ikke lyder godt, at der er sket "nogle ting". 

SundE skriver:

Jeg er gravid og vi (min kæreste og jeg) er super glade. Det var planlagt og det hele. Jeg er mellem 8-9 uger henne nu og har lige været til en tidlig scanning, som jeg har købt da jeg var bange for at der var noget galt og skal først til egen læge i næste uge. Alt så fint ud, hjerteblink og det hele, heldigvis! Jeg har fortalt min mor det den anden dag og hun blev ikke glad, sagde ikke en gang tillykke eller noget. Det skal lige siges at min mor absolut ikke kan lide min kæreste pga ting, som er sket i vores forhold tidligere, men derfor ville et lille tillykke være fedt. Hun ved jeg elsker ham uanset hvad der er sket før i tiden og vi har været sammen i snart 4 år i alt. Det er hendes første barnebarn.. jeg er så ked af det! Stod det til mig havde jeg holdt det hemmeligt for altid, hvis jeg kunne. Min kæreste synes så vi skulle sige det til noget af hans familie i dag, de blev glade og sagde tillykke og det hele! Lige det man håber på, når man har sådan en stor nyhed. Jeg ville dog have ventet med at sige noget til nogen til efter uge 12, men min kæreste glæder sig så meget - og det er da fantastisk! Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her opslag. Jeg er bare så ked over min mors reaktion. Kan godt se vi måske skulle have ventet lidt, da vi først er i et offentligt forhold igen her fornyligt, men vi har kun været fra hinanden i en uge i alt og set hinanden i smug i et par måneder, før folk fik det at vide. Vi havde ikke regnet med det ville ske så hurtigt heller, men dejligt at vide at det virker dernede! Det er meningen at det skal ske nu, det er jeg sikker på! Måske skal hun lige sluge den eller hvad? Andre der har prøvet noget lignede? 

 

Kram til dig. Det er svært når man ikke får den ønskede reaktion.  Men er sikker på at hun bare skal sunde sig. 

Jeg opdagede selv mi. Graviditet efter jeg var flygtet fra min daværende kæreste så det var da ikke optimalt. Min mors reaktion da jeg fortalte hun skulle være mormor var “nå... ok” også snakkede vi ikke mere om det før om eftermiddagen og der kan jeg faktisk ikke huske hvad hun sagde eller hvordan hun reageres. Men noget siger mig at det er fordi jeg har blokeret det. Men så snart jeg havde været hos lægen og fået lavet vandrejournal osv. Så var lykken stor hos mormor og nu 4 år efter så har hende og min søn et fantastisk tæt forhold. 

Tommelise skriver:

Din mor er sikkert bare overrasket og bekymret.

Du skriver, at der er sket "nogle ting" i jeres forhold tidligere.

Afhængig af hvad det er for "ting", kan din mors reaktion jo være forståelig. 

Som jeg læser det, vidste hun ikke, at I havde fundet sammen igen.

Hvis du var min datter, ville jeg måske også være bekymret.

Giv hende tid til at fordøje nyheden. 

Tal med hende. Fortæl hvordan du har det, men vis forståelse for hende. Du er jo hendes barn, som hun elsker og bekymrer sig om.

 

Hun vidste godt vi var sammen. Det har vi været i flere måneder og det har hun i hvert fald vidst siden sidst januar. 

Præcis! Hun sagde også at hun nok skulle elske barnet, jeg forventede ærligtalt heller ikke jubel over nyheden, men havde da alligevel håbet på en bare lidt glad tone.. 

Strain skriver:

Jeg har aldrig prøvet noget lignede, men jeg bliver da lidt hmm over at du selv nævner at hun ikke kan lide din kæreste “pga noget som er sket tidligere”.

 

Hvad det end var der skete - hvis det skete for barnet i din mave, ville det så stadig være okay? 

 

Ellers kan det være at hun er overrasket og lige skal sluge den. Min egen mor sagde som det første (alle 3 gange) at jeg nok ikke skulle være så glad allerede da meget jo kunne gå galt endnu og det var jo slet ikke sikkert at der kom et barn ud af det. Det valgte jeg så at tolke som hendes måde at beskytte sig selv og mig på, under tanken om at hvis man ikke glædet sige så bliver man heller ikke skuffet. 

Det er “bare” utroskabs halløj og det er vi ovre nu. Det er ikke ok, men jeg vi er kommet videre. 

Og ja, jeg var sindssygt ked af det og græs ved min mor og sådan. Ved godt hun vil beskytte mig, men jeg er voksen og har styr på mit eget liv. 

Soonmom skriver:

Du skriver I har været sammen i 4 år, men at I kun har været officielt sammen i en uge ��?

For så forstår jeg måske godt din mor, det lyder som et on/off forhold, og så er det da ikke så smart at begynde på projekt baby, det at være gravid eller i forhold når man har et spædbarn gør det jo ikke lettere og hvis det i forvejen er et usikkert forhold, synes jeg da også det er rigtig dumt.

Men det rager self ikke mig eller din mor, så ja et tillykke ville da have været på sin plads (men hvis du var min datter havde du nok også lige fået nogle flere ord med på vejen, hvis jeg vidste at du var i et usikkert forhold) 

Vi har været sammen i 4 år i alt med en kort pause på en uge i alt? Så on/off forhold passer ikke lige på os. Det var officielt på facebook, en mindre detalje. Folk omkring os ved godt vi har været sammen længere end det. Det er ikke en skid et usikkert forhold? 

SundE skriver:

Det er “bare” utroskabs halløj og det er vi ovre nu. Det er ikke ok, men jeg vi er kommet videre. 

Og ja, jeg var sindssygt ked af det og græs ved min mor og sådan. Ved godt hun vil beskytte mig, men jeg er voksen og har styr på mit eget liv. 

Så kan jeg faktisk godt forstå din mor. Hun er vel bange for, at han sårer dig igen.

Jeg har selv haft en utro kæreste og oplevet så mange løgne fra hans side, så jeg ville nok også have blandede følelser, hvis min datter blev gravid med en mand, der havde været hende utro. Jeg tror også , jeg ville have svært ved at vise glæde i første omgang.

Det er jeres liv, og hun skal nok bare have lidt tid til at vænne sig til tanken. Og hun skal nok blive glad for sit barnebarn.